Vi er nødt til at tale om, hvem der styrer vores land

Der er noget, der optager mig meget. Nemlig hvem der egentlig styrer vores land og hvordan?

“I Danmark taler vi om magtens tredeling.

Det betyder, at den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal være adskilt for at forhindre magtmisbrug. Princippet er lovfæstet i Grundlovens §3, og er fastsat for at beskytte Danmarks borgere mod vilkårlige indgreb.

Men noget rykker ved det grundlæggende retsprincip om, at magten skal være adskilt, og at den tilkommer Folketing, regering og domstole. Der ses flere eksempler på, at en privat interesseorganisation har fået indflydelse på en række statslige beslutninger og har fået indflydelse på områder, der tilkommer staten.

Den private interesse- og medlemsorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer alle landets 98 kommuner og varetager deres interesser, ses at have indflydelse på magtens tredeling.”

Sådan starter et indlæg, jeg og Margit, Nina, Sara og Peter fra kontaktgruppen i #enmillionstemmer har skrevet sammen med Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund. Hele indlægget kan læses her: https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/handicapformaend-kl-kompromitterer-magtens-tredeling

Det er et alvorligt demokratisk og retssikkerhedsmæssigt problem, at borgerne i dette land køres over af en organisation, der agerer offentlig myndighed,  men som ikke er underlagt de love og principper, som offentlige myndigheder er. Hvor stiller det os som borgere, når ulven har taget fåreklæder på?

Samtidig kører KL videre med spin-maskinen. Dette er nyeste eksempel: https://www.kl.dk/forsidenyheder/2021/november/ny-undersoegelse-af-det-specialiserede-socialomraade-langt-de-fleste-brugere-er-tilfredse-med-den-stoette-de-modtager/

Læg mærke til, at ifølge KL er er de fleste borgere tilfredse med den hjælp, de får. Men hvem er blevet spurgt, og hvordan er de blevet spurgt? VIVE udtaler selv omkring undersøgelsen, som KL henviser til: “Svarprocenten har været lav, og frafaldet er skævt fordelt. For at give et mere retvisende billede, har VIVE benyttet “statistiske vægte” i analysen. Resultaterne bør imidlertid ses i perspektivet af disse forhold, og kan ikke med sikkerhed siges at være fuldt ud repræsentative for hele målgruppen”.

I mine øjne er undersøgelsen simpelthen ikke brugbar. Den er bestilt af Social-og ældreministeriet, der samme dag, som vores indlæg i Altinget blev bragt, var ude og oplyse, at den forkromede evaluering af handicapområdet er blevet udskudt igen. Den evaluering, som har været undskyldningen for nul handling siden valget. En syltekrukke. En joke. Et bedrag. En undskyldning for ikke at gøre noget som helst. Og nu har de en undersøgelse, der på et grundlag af kviksand konkluderer, at borgerne generelt er tilfredse med den hjælp de får. Det er jo en katastrofe!

Jeg spurgte i #enmillionstemmer, hvor mange, der var blevet spurgt til brug for Vives undersøgelse. Der er indtil videre over 400 kommentarer fra mennesker, der ihvertfald ikke er blevet spurgt.

Jeg håber, at flere vil kaste sig ind i kampen om at få sat fokus på, hvad der foregår i vores lille yndige land, hvor flere og flere må kæmpe mod et system, og hvor flere og flere svigtes og bliver syge af det svigt. Det er på ældreområdet, sundhedsområdet, børneområdet, handicapområdet, beskæftigelsesområdet.

Vi har et af verdens højeste skattetryk, men har tydeligvis en struktur og en organisering, der ikke formår at forvalte pengene ansvarligt, rigtigt og forsvarligt. De borgere, der endnu ikke har haft brug for hjælp, betaler den høje skat i den tro, at pengene går til hjælp, hvis de får brug for det. Men det er et bedrag. For det gør det ikke. Bare ærgerligt. Lang næse. Men hvad går pengene så til? Administration, udvalg, undersøgelser og evalueringer i cirkler.

Det må altså stoppe nu. Den brede befolkning er nødt til at vågne op og stille krav om ansvarlighed. Alternativt må vi indrette vores samfund, så borgerne selv får mulighed for at købe den hjælp, de har behov for.

 

 

 

 

Har du lige 39 minutter? Så har jeg en god podcast til dig

Dette bliver et kort indlæg, men jeg er nødt til lige at dele dette.

Den 14. oktober var jeg inviteret i studiet af Peter Westermann for at fortælle om #enmillionstemmer og til en drøftelse af problemerne på handicapområdet. Det er altid spændende, om det på 39 minutter er muligt at kunne redegøre for noget så omfattende med så mange problematikker.

Nu er den ude, og jeg er faktisk virkelig tilfreds. For det lykkedes os at komme rundt om de væsentligste udfordringer.

Jeg håber virkelig, du vil lytte til den 🙂

Den er lige her: https://solidaritet.dk/ildsjael-1-enmillionstemmer/

 

Det handler ikke om grus, ipads eller kommafejl. Det handler om krænkelse af menneskerettigheder

Siden 2016 har man kunnet følge med i, hvordan kommunerne håndterer handicapområdet. Hvor mange sager bliver der klaget over, og hvor mange fejl er der så i de sager. Det kaldes omgørelsesprocenter.

Borgerne får medhold i næsten halvdelen af de sager, de klager over. Nogle af sagerne kan Ankestyrelsen ændre med det samme, mens andre sager er så fejlbehæftede eller er truffet på et decideret ulovligt grundlag, så Ankestyrelsen er nødt til at sende sagen tilbage til kommunen for ny sagsbehandling. Det kaldes hjemvisninger, og de er retssikkerhedsmæssigt de mest alvorlige sager og faktisk dem, der procentvis er flest af. Der er nogle helt klare regler for, hvad en offentlig myndighed skal sikre sig og sørge for, når myndigheden træffer en afgørelse, der ikke giver borgeren medhold.  For eksempel har myndigheden ansvaret for at sagen oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. sikre sig at borgeren er bekendt med de oplysninger, myndigheden lægger til grund, skrive en grundig begrundelse og vejlede om klageadgang.  Her kan du se, hvordan det ser ud i din kommune: https://sm.dk/danmarkskort Læs videre “Det handler ikke om grus, ipads eller kommafejl. Det handler om krænkelse af menneskerettigheder”

Hvorfor græder mor?

I morgen skal jeg køre vores store søn på efterskole. Store søn, ja det er Kristoffer blevet. Det er nok en af de ting, der virkelig for alvor er gået op for mig. I mandags slog det mig som en kæmpe hammer lige i hjertet, hvad det egentlig indebærer, at han tager på efterskole. For det første, at vi skal savne ham i 10 måneder. For det andet, at det jo er den vej, det går med vores børn, om jeg vil det eller ej. At vi kun har vores børn til låns for en tid. Selvom den tid indtil nu har virket som for evigt. Misforstå mig ikke. Jeg nyder virkelig at have store børn. Alle aldre har virkelig deres stjernestunder. Læs videre “Hvorfor græder mor?”

Skal jeg frygte, at samfundet tager mine børn?

Jeg vidste ikke, at min familie hører under kategorien “udsat familie”. At mine børn anses for at være “udsatte børn.” Men Kommunernes Landsforenings definition på “udsat” er: børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet og/eller får mindst én familierettet eller personrettet forebyggende foranstaltning på en udvalgt dato. Langt hovedparten af alle udsatte får en indsats efter servicelovens §52, stk. 3 eller §76.

Det har egentlig ikke været noget, jeg har tænkt over før tirsdag den 11. maj, hvor regeringen og stort set alle Folketingets partier tonede smilende frem på et pressemøde kl. 16 med en bred politisk aftale om Børnene Først. Nu skulle det være børnenes tur, børnenes rettigheder, red en barndom. En Børnereform. Men her er vi så. Stemplet som udsatte. Det smager ikke særligt godt. Læs videre “Skal jeg frygte, at samfundet tager mine børn?”

Go with the flow

Det er søndag og endnu en spændende uge venter forude.

Der er sket lidt nyt herhjemme, som sædvanlig fristes jeg til at tilføje. Nye planer med Kristoffer. Og så har Sarah fået det svært og er henvist subakut til undersøgelse på børnepsyk. Hun har den sidste tid været igennem udredning pga for højt blodtryk. Her fik vi lov at opleve, hvordan systemet virker, når det virker bedst. Super samarbejde mellem børneafdelingen og børnepsyk, hurtig reaktion og grundig undersøgelse. Vi skal nu have fundet ud af, hvorfor hun bliver så trist og ked af det.  Godt vi er blevet 100-meter mestre i omstillingsparathed. “En dag ad gangen”, “1 time ad gangen”. “Go with the flow”. Læs videre “Go with the flow”

Nu er der ingen undskyldninger for IKKE at løse problemerne på handicapområdet

I alt for mange år har handicapområdet været massivt nedprioriteret politisk, og det ses i statistikkerne: 66% af mennesker med ADHD har ikke et arbejde, 1/3 af alle børn med autisme går helt eller delvist ikke i skole, og hver fjerde ung med en funktionsnedsættelse står uden for uddannelsessystemet. I 2020 var der fejl i 52% af de påklagede sager på børnehandicapområdet. Og så er der alle de sager, der aldrig når til Ankestyrelsen. Mørketallet er enormt.

Tirsdag den 20. april 2021 udgav #enmillionstemmer et omfattende løsningskatalog. Jeg og fire fantastiske mennesker – Nina, Margit, Peter og Sara – har knoklet i 6 uger for at få det klar. Et fantastisk teamwork. Vi er ret stolte. Læs videre “Nu er der ingen undskyldninger for IKKE at løse problemerne på handicapområdet”

Mig i et TV-program på DK4…Det er vildt :-)

Jeg har været i studiet hos DK4 for at deltage i deres nyeste program “Hånden på hjertet” med Finn Nørbygaard. Mig. Det er så uvirkeligt og fantastisk og stort og sjovt på en gang. Men det er også ret grænseoverskridende at se og høre sig selv på TV i et så langt program. Man er vel sin egen største kritiker.

Det hele startede med en bog for 2 år siden, og nu sidder jeg i et TV-program og taler med Finn Nørbygaard. Vildt!

Det er et nærværende program, der giver sig god tid til at lytte på det enkelte menneske. Finn Nørbygaard kalder det den langsomme samtale. Det kan jeg godt lide.

Hvis du har lyst til at se det, så har det premiere i morgen torsdag den 8. april kl. 20.00 på DK4. Det bliver også sendt den 9. april kl. 22.25, den 13. april kl. 23.15 og den 14. april kl. 16.30.

God fornøjelse 🙂

Velfærdssamfundet er et bedrag, når det gælder handicapområdet

Den 20. december 2020 var en skelsættende dag, for der opnåede borgerforslaget Handicapområdet skal væk fra kommunerne de nødvendige 50.000 støtter. Jeg tudede, da vi kunne se målstregen. For det har virkelig været et kæmpe arbejde i 4 måneder i alle døgnets vågne timer at argumentere for forslaget. Nu skal forslaget behandles i Folketinget. Men arbejdet er langt fra slut. Læs videre “Velfærdssamfundet er et bedrag, når det gælder handicapområdet”