En Tycho Brahe dag

Vi lægger hårdt ud efter en dejlig efterårsferie.

Emma vågnede med høj feber. Hendes fornemmelse af sig selv virker anderledes, så hun håndterer det bare på en anden måde. Lidt ligesom hendes smertetærskel. Sagt på en anden måde, så er hun bare ret meget sejere, når hun er syg 😉

Kristoffer lagde ud med mega breakdown, fordi lynlåsen på hans jakke gik i udu. Han græd, skreg og slog sig selv i hovedet. Mens jeg kæmpede med hans lynlås, måtte jeg tale roligt og problemløsende for at få ham ud af kaos. Samtidig holdt bussen ude på vejen og ventede på Kristoffer. Jakke-problemet blev løst men så meldte skoen sig på banen med en snørebåndsknude out of this world. Så skoen fik lige en flyvetur, og dørmåtten fik tæsk. Kristoffer fastholdt at skulle i skole, for det havde han lovet dagen før. Så han tog afsted.

Sarah kom ud af døren uden knas.

Men selvfølgelig skal det være i dag, hvor Emma er hjemme, at der er bøvl med tv-antenne og internet. Så den tager vi også lige.

Tror jeg i dag skal fokusere intenst på noget positivt. Wish me luck.

Hvor er der en voksen, der kan hjælpe kommunerne med deres selvstyre?

Selv om jeg har læst jura, har jeg aldrig rigtig tænkt over begrebet ”Kommunalt selvstyre”. Forvaltningsret var for mig et fag, der skulle overstås, så jeg kunne komme ud og beskæftige mig med strafferet. Og kommunerne er der jo bare. Sådan havde jeg det, indtil vi selv kom i klemme i selvstyret som en familie med handicappede børn. Læs videre “Hvor er der en voksen, der kan hjælpe kommunerne med deres selvstyre?”

Velkommen til mit univers

Monicas Univers. Det lyder som et TV-program på kanal 4. Hvis jeg skulle lave et TV-program om mit liv, ville det handle om alt det, der fylder i mit liv. Det kommer min hjemmeside så til. I nogle perioder fylder noget mere end andet. Indtil 2007 var mit liv fyldt med arbejdet som jurist, at være kone, rejser, fritidsinteresser og at være mor til en lille dreng. Det lyder som et ret ordinært leverpostejsliv. I 2007 blev mine tvillingepiger født 11 uger for tidligt, og med dem fulgte en kuffert indeholdende autisme, ADHD, cerebral parese, hydrocephalus og angst. Og et bjerg af bekymringer. Slut med leverpostej. Jeg kan godt savne leverpostej.

Læs videre “Velkommen til mit univers”