Forleden dag kom jeg hjem kl. 13 og havde nogle ting, jeg SKULLE have ordnet. Hundene var så glade for, at jeg kom hjem. Jeg lukkede dem ud i haven og gik i gang med mit ærinde. Men, vores ene hund, vores skønne corgi, havde ualmindelig meget energi og drønede rundt og larmede. Det passede mig enormt dårligt, og jeg kunne mærke frustrationen banke på. Jeg havde allermest lyst til at råbe ”HOLD KÆFT”. Men så tog jeg fat i nakken på mig selv. For det her er situationen: Læs videre “Om at forene en travl hverdag med aktivering af hundene”
Hunde, adfærd og følelser
Tænker du nogensinde på dyrs følelser? At deres adfærd bunder i en følelse? At der ud over sensoriske følelser (varme-kulde) og kropslige følelser (sult-tørst) også er emotionelle følelser?
I søndags var jeg på seminar, hvor Karolina Westlund holdt foredrag om dyrs 7 kernefølelser. Via forskning tilbage i 1990’erne fandt man frem til 7 kernefølelser: Læs videre “Hunde, adfærd og følelser”
Husk at lytte til maven, når den er fyldt med dumme sommerfugle
I øjeblikket er vi inde i en pænt presset periode: Statusmøder, aflyst møde, nyt møde, på hospitalet hver uge, og så lige 3 fødselsdage inden for 3 uger!! Nå ja, og så vågner vores ene datter hver eneste nat mellem kl. 3 og 4. Så jeg er en smule slidt. Det gik for alvor op for mig, da jeg sad og tudede til Familien fra Bryggen og Diamantfamilien. Og nej,, jeg er ikke i overgangsalderen endnu. Læs videre “Husk at lytte til maven, når den er fyldt med dumme sommerfugle”
Hvorfor ruller hunden sig i lort og tis?
Min hund Pillan er en af de hunde, der ruller sig i det klammeste klamme, hvis hun kan komme til det. Jeg kan blandt andet nævne kolort, rådden sæl (den var rigtig fæl), rævelort, grævlingelort, råddent overpisset pindsvin og gammel lakseindpakning fyldt med rævepis. Hun er blevet så god til det, at hun formår at få det kørt henover ryg, ind i ører og ned af halsen på samme tid. Alt sammen noget, der provokerer hele familiens brækrefleks. Men hun ruller /gnider sig også på en rigtig ildelugtende tyggeting? Men hvorfor gør hun det? Min anden hund Jackson har nemlig aldrig gjort det.
Der findes forskellige teorier om, hvorfor nogle hunde har denne her tendens til at rulle sig i ildelugtende ting: Læs videre “Hvorfor ruller hunden sig i lort og tis?”
Hjemmelavede godbidder til hunden
Forleden dag fik jeg et fif til hjemmelavede godbidder. Jeg afprøvede det i går, og det blev sådan et hit, at jeg lige vil give det videre.
Kyllingefilet skæres i små stykker, lægges på en bageplade på bagepapir og tørres i ovnen ved 120 grader i 2 timer. De smager tilsyneladende ret godt, og de går lige i ørerne 🙂 Og så er der ikke nogen skjulte tilsætningsstoffer i.
Jeg fandt kyllingestrimler på tilbud i en “undgå madspilds-kasse”, så det kostede kun 30 kr. for en hel pose lækre godbidder.
Når hunden bliver teenager
Ja, hunde bliver også teenagere. Og ja, det er lige så træls, som når vores børn bliver teenagere. Den eneste forskel er, at hundens teenageperiode heldigvis er hurtigere overstået. Så fortvivl ikke!! Læs videre “Når hunden bliver teenager”
Hunde og impulskontrol
Det er vigtigt for både vores og for hundens skyld, at den lærer fornemmelsen af impulskontrol/selvkontrol. Det vil sige, at hunden kan holde sig tilbage fra noget, den rigtig gerne vil hen til, fx mad, godbid, hundetur, leg osv. Det er ligesom, når vi lærer vores børn, at de ikke bare må tage slikket og putte det i munden i en slikbutik, eller når vi lærer dem at stå i kø og vente på deres tur. At kunne kontrollere sig selv giver mere ro.
Der er findes mange impulskontroløvelser til hunde. I den vedhæftede video viser jeg blot en mulighed. God fornøjelse!
Hundesprog: Når hunden gaber
Har du lagt mærke til, at din hund gaber i mange forskellige situationer? Tænker du så, at den må da være træt? Har du tænkt på, at du kan begynde at gabe, når du er nervøs eller spændt, for eksempel i en eksamenssituation? At gabe er endnu en af de pacificerende eller dæmpende signaler, som hunden bruger i sit fantastiske sprog. Bortset fra når hunden rent faktisk er træt eller lige er vågnet, så bruges signalet i to overordnede situationer: Læs videre “Hundesprog: Når hunden gaber”
Når hunden skal have klippet negle
Mit indlæg i dag handler om hundeklør. At klippe hundens klør er for de fleste hundeejere en rigtig møgtjans. Jeg har to hunde, og den ene har helt sorte klør. Efter at have klippet for langt op en gang og pludselig stod i et blodbad, har jeg haft en skræk for, at det skulle ske igen. Læs videre “Når hunden skal have klippet negle”
Hundesprog: Når hunden slikker sig om munden
Pillan er her helt afslappet.
Jeg er enormt fascineret af hundesprog. Det er en helt verden, der åbner sig, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Det er vigtigt, når man begynder at kigge og analysere, at man kigger på hele hunden og situationen på en gang. For et signal kan betyde noget i en situation og noget andet i en anden situation. Derudover kan der også være forskel på, hvordan hundene bruger de forskellige signaler. Det er derfor vigtigt, at du lærer din hund godt at kende og observerer din hund i flere situationer, inden du med sikkerhed kan sige, hvad signalerne betyder hos din hund.
Jeg vil i en række indlæg komme ind på den del af hundens sprog, som hører under de signaler, der kaldes pacificerende eller dæmpende signaler. Formålet med disse signaler ligger lidt i ordene. De har til formål at fredeliggøre en situation, hunden selv, en anden hund eller et menneske.