Hvorfor græder mor?

I morgen skal jeg køre vores store søn på efterskole. Store søn, ja det er Kristoffer blevet. Det er nok en af de ting, der virkelig for alvor er gået op for mig. I mandags slog det mig som en kæmpe hammer lige i hjertet, hvad det egentlig indebærer, at han tager på efterskole. For det første, at vi skal savne ham i 10 måneder. For det andet, at det jo er den vej, det går med vores børn, om jeg vil det eller ej. At vi kun har vores børn til låns for en tid. Selvom den tid indtil nu har virket som for evigt. Misforstå mig ikke. Jeg nyder virkelig at have store børn. Alle aldre har virkelig deres stjernestunder. Læs videre “Hvorfor græder mor?”

Den farveløse psykiatri og det hemmelige rum.

Mit indlæg i dag indeholder nogle spørgsmål, som jeg håber, på et tidspunkt vil blive besvaret.

Mit første spørgsmål er, hvorfor skal psykiatrien virke så kold? Mine tidligere oplevelser med psykiatrien har været positiv. Men indtil nu har vi faktisk også kun fået foretaget udredninger privat. Det er jeg virkelig glad for nu. For det har så ikke været det, der bliver talt om, når der tales om psykiatrien. Nu har vi stiftet bekendtskab med psykiatriEN. Den offentlige psykiatri. Måske er det for generaliseret. Men min oplevelse er: Alt er hvidt, klinisk, tomt, u-hyggeligt. Det runger, når dørene lukker og bliver låst. Hvorfor skal det være sådan? For mig virker det ulogisk. Når man har det dårligt psykisk, er der vel netop brug for at mærke varme, omsorg, hygge og noget hjemligt. Men man kommer ind til det absolutte modsatte? Hvordan kan det være godt? Kan farver da gøre mennesker mere syge? Det har jeg svært ved at tro. Jeg forstår det ikke. Læs videre “Den farveløse psykiatri og det hemmelige rum.”

Hverdagen bag facaden.

Det er onsdag morgen, og jeg har lige fået alle tre børn ud af døren. Emma skal på Granbohus, så det giver dagen lidt flere timer at bruge af. Senere i dag skal Søren og jeg til et af de mange møder med Kristoffers psykiater & co inde på hans skole.

Jeg har været lidt fraværende i forhold til at fortælle om hverdagen herhjemme. Jeg har simpelthen haft for travlt med min politiske mission “Retssikkerhed på handicapområdet”. Mange foredrag, møder, oprettelse af en lokal facebook-gruppe for forældre med børn med særlige behov, udfærdigelse af borgerforslag om kompensation for tab på socialområdet (som ligger på borgerforslag.dk og som jeg håber, du vil støtte), osv. Alt sammen virkelig spændende og noget, der holder mig flydende. For bagved har det ikke været a walk in the park. Læs videre “Hverdagen bag facaden.”

Små tips til hverdagen, som holder både mig og min økonomi sund.

Jeg har nogle små tips, som jeg lige vil give videre. Tips, som holder mig og min økonomi sund.

Hver morgen drikker jeg et halvt glas vand med friskpresset citron. I de perioder, hvor jeg har mere overskud, laver jeg ingefærdrik.

Min opskrift på ingefærdrik: Skræl to store stykker ingefær og skær dem i små tern. Stykkerne puttes i en gryde med 1 liter vand og koger ved svag varme i ca 20 minutter. Gryden tages af varmen og står og køler ned. Når den er kølet godt af, hældes drikken på flaske. Derefter hældes saften fra 1 friskpresset citron ned i, og flasken sættes i køleskabet. Jeg putter også ingefærstykkerne ned i flasken. Hver morgen hælder jeg så noget af ingefærdrikken i glas og fortynder med vand, ca halv af hver.

Mit andet tip er fiskeolie-kapsler. Jeg køber de billige fra Netto. De holder min hud frisk og min hjerne klar.

Om aftenen bruger jeg helt almindelig rapsolie som make-up fjerner. Jeg hælder det over på en lille flaske, så jeg kan have det stående i badeværelset, og så er det også nemt at have med i toilettasken. Det er billigt og uden tilsætningsstoffer.

Tag aldrig livet for givet

Der har virkelig været gang i den herhjemme det sidste stykke tid. Altså en anden form for gang i den. Jeg har lavet interview til Familie-Journalen (det kommer snart på gaden, jeg skal nok sige til), været til podcast-optagelse hos en kendt blogger “Helse-Mathilde” (her skal jeg nok også sige til), og så har jeg skrevet kronik til Jyllands-posten…på bestilling.  Den er desværre bag betalingsmur, men jeg indsætter alligevel linket her: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11635685/velkommen-indenfor-i-vores-uge-vi-er-en-helt-almindelig-familie-med-et-ualmindeligt-liv/

Derfor var det virkelig godt timet, at Søren og jeg havde planlagt kærestetur til Malmø i weekenden.  Nu var det også 1,5 år siden, vi sidst havde været afsted. Bare os to. Tiden går, og så kræver det en større logistisk plan, når vi skal være væk bare en nat. Og den plan orker jeg ikke altid at lægge. Men nu skulle det være. Læs videre “Tag aldrig livet for givet”

Det er sundt at savne, men det kan også blive lidt for sundt.

Jeg får ofte at vide, at det er sundt at savne. At savne er en følelse, der bekræfter, at jeg elsker. Og det giver god mening at få det bekræftet, for i hverdagen, når hjulene drejer med 200 km/t, når de sure sokker ligger og flyder på gulvet, når lyset igen ikke er blevet slukket på badeværelset, kan det være svært lige at mærke efter. Men ligesom man siger, det er sundt at savne, er der også noget, der hedder ”alt med måde”. Denne sommer har desværre været præget af en overdosis af savn. Læs videre “Det er sundt at savne, men det kan også blive lidt for sundt.”

Hvor er høfligheden blevet af i vores samfund?

Jeg er utålmodig. Når noget skal gøres, skal det være nu. Effektivt og hurtigt. Det har sine fordele men også ulemper. Børnene synes for eksempel, det er en stor ulempe, når det er mig, der skal stege pølserne. For de bliver serveret med vrangen udad og er derfor ret svære at få presset ned i det franske hotdog-brød.

Jeg har også svært ved at gå langsomt. Jeg skal fremad. Men det kan også sende nogle uheldige signaler, som dengang vi lige var flyttet fra København til Thisted. Jeg kom gående ned ad Thisted gågade med min sædvanlige københavner-fart, men blev mødt med “kan du lige sætte farten ned”-blikke. Der lærte jeg at sætte farten lidt ned. Og jeg lærte at give mig tid til at møde andre mennesker og lytte.

Nå, men det jeg vil sige med mine utålmodigheds-eksempler er, at når det hele går så stærkt, så glemmer vi. Vi glemmer at bruge tid på hinanden. Vi glemmer at kommunikere med hinanden, og vi glemmer helt almindelig god gammeldags høflighed. Og det er ved at gennemsyre hele vores samfund. Læs videre “Hvor er høfligheden blevet af i vores samfund?”

Glædelig jul… eller hvad?

“Så er der kun 3 dage til juleaften”, sagde nyhedsværten i morgennyhederne. “Åh nej, hold nu op, jeg får STRESS”, tænkte jeg. Og det inspirerede mig så til at skrive dette indlæg. For hvorfor har jeg det sådan? Hvor er den glade jul, dejlige jul blevet af? For mig skal december måned stå for hygge, varme, lyden af julemusik fra årets julekalender, lyskæder, nærvær, duft af kanel og duft af tændstikker. Læs videre “Glædelig jul… eller hvad?”