Vi er havnet i en rød bølge, der bare bliver ved – nu med corona-test

Det er ikke løgn, når vi påstår, at vi er havnet i en rød bølge herhjemme.

Lørdag aften begyndte Sarah at hoste voldsomt. Da hun stadig hostede søndag (knap så meget som lørdag med stadig en underlig blæsebælgs-hoste), tænkte vi, at vi skulle kontakte læge for vurdering, om hun burde testes. Og så startede et mindre cirkus. Søren ringede til coronalinjen og beskrev symptomerne: temperatur på ca 37,5 og tør hoste. Manden i røret svarede, at han nu skulle spørge, om vi ville have ringet til lægen, hvis der ikke havde været corona? Jeg troede, det var løgn, da Søren fortalte mig det. Og så endte vores forløb ligesom der søndag, for not om vi ville have ringet til lægen med de symptomer ellers. Læs videre “Vi er havnet i en rød bølge, der bare bliver ved – nu med corona-test”

Kan landets mest sårbare borgere undgå corona? Svesken på disken.

Så sidder jeg her på Kristoffers skole. Det lykkedes med kraftig overtalelse at få ham ud af døren. En bedrift i sig selv. Nu skal børnenes nye hverdag i gang. Det føles rart og enormt utrygt på samme tid. Rart fordi det på en måde er kendt, selvom det alligevel er så anderledes. Sprit, afstand, nye pladser og andre grupper. Utrygt, fordi det samtidig er nyt, og fordi vi ikke ved, hvad der venter os om 1 uge, 2 uger….

Vi har ikke været det mindste i tvivl om, hvorvidt Kristoffer skulle i skole i dag. Han har alligevel været i nødpasning før påske. Det var vi nødt til grundet hans mentale tilstand. Det er mere vores piger, særligt Emma, vi har været i tvivl om. Læs videre “Kan landets mest sårbare borgere undgå corona? Svesken på disken.”

Corona-dagbog dag #23-25 – Der findes flere slags ensomhed

Dag #23-25

Mens mange lige nu er isolerede fra andre mennesker, savner fysisk nærvær, oplever fysisk ensomhed, så føler vi os meget mentalt ensomme herhjemme. Det er der også mange andre, der gør, men den ensomhed vi står med, er ubeskrivelig. Det er ikke ensomhed, der kan dulmes med et facetime-opkald eller en telefonsamtale. Det er virkelig svært for mig at sætte ord på, men jeg vil alligevel prøve. For min fornuft siger mig, at vi ikke er alene om den ensomhedsfølelse. Læs videre “Corona-dagbog dag #23-25 – Der findes flere slags ensomhed”

Corona-dagbog dag #18-20 – er lyset for enden af tunnelen håb eller et modkørende godstog?

Dag #18-20

Herhjemme overlever vi lige nu i højeste alarmberedskab. Vi spiser adrenalin og stress morgen, middag og aften og går på nåle. Vi aner ikke, hvad hver dag bringer, og den slutter først, når alle sover. E-mails og telefonsamtaler med fagpersoner fylder, og Søren og jeg kommunikerer primært via sms herhjemme. For der er ører alle vegne. Det er så hårdt at være gennemsyret af tristhed og samtidig skulle være tilstede og være munter med børnene. Læs videre “Corona-dagbog dag #18-20 – er lyset for enden af tunnelen håb eller et modkørende godstog?”

Corona-dagbog dag #15-17 – Vi er i krise, alle er i krise ud af det blå

Dag #15-17

Jeg har været lidt stille herinde de sidste par dage. Af hensyn til vores søn og vores familie kan jeg ikke fortælle mere. Men jeg kan fortælle, at vi troede, at vi havde oplevet vores. Og det er meget. Men vi var åbenbart ikke færdige med at modtage livets mavepustere. Læs videre “Corona-dagbog dag #15-17 – Vi er i krise, alle er i krise ud af det blå”

Corona-dagbog dag #13 og #14 – diagnoser forsvinder ikke, fordi der er corona-krise

Dag #13 og #14

Det var en ret fin dag i går. Vi var allesammen oppe på marken og spillede frisbee. Søren, Kristoffer og Sarah spillede, mens Emma og jeg stod på stien og heppede. Det var skønt med noget glæde, og solens varme i ansigtet.

Vi lavede gymnastik allesammen, Emma fik lavet udstrækningsøvelser, mens vi så højtlæsning på computeren, og Sarah og jeg lavede mave- og armbøjningskonkurrence. Der var også god stemning, mens der blev lavet både dansk og engelsk.

Til middag havde Søren brilleret med sin nye køkkenmaskine – en sous vide. Ifølge Søren, ved ALLE, hvad det er, undtagen mig. Så jeg behøver ikke at skrive, hvad det går ud på? Men det smagte virkelig godt. En fredagsmiddag på en tirsdag. Hvor heldig har man lov at være, som Emma plejer at sige. Læs videre “Corona-dagbog dag #13 og #14 – diagnoser forsvinder ikke, fordi der er corona-krise”

Corona-dagbog dag # 11 og #12 – om selvskade, en forstuvet hofte og drømmen om at blive beamet væk bare for et sekund

Dag #11 of #12

I går nåede jeg desværre ikke at skrive dagbog. Det var søndag men bestemt ikke hviledag.

Vores lille hund Jackson har haltet on/off den sidste uges tid. Men i går blev det så slemt, så han slet ikke kunne stå på sit venstre bagben. Han måtte derfor bæres rundt. Kristoffer havde endnu en dårlig dag. Men da solen gik ned, gik jeg ud med Sarah og Kristoffer og gyngede og spillede “Mur”. Det var virkelig hyggeligt.

Om aftenen så vi “no-brainer” fjernsyn: Et nyt amerikansk koncept inden for dating, hvor folk bliver gift med nogen, de aldrig har set. Dejligt afslappende. Vi er simpelthen så trætte hver dag, så vi gik tidligt i seng.

Vi havde nået at sove en halv times tid, da vi blev vækket af Kristoffer. Han havde slået sig selv i hovedet og havde ramt sin næse hårdt. Jeg gik med ham ind og sad et stykke tid med ham. Han var virkelig ked af det. Ked af, at han gør, hvad han gør. Han når ikke at tænke. Han fortalte også, at da vi tidligere på aftenen havde været ude og spille bold, var han blevet vred over, at jeg og Sarah grinte, så han også havde haft lyst til at slå sig der. Men han tøjler sig foran Emma og Sarah. Læs videre “Corona-dagbog dag # 11 og #12 – om selvskade, en forstuvet hofte og drømmen om at blive beamet væk bare for et sekund”

Corona-dagbog dag #9 og #10 – “one big happy (handicap) family”

Dag #9 og #10

I går pjækkede jeg fra dagbogen. Det havde jeg mentalt brug for. Min hjerne havde brug for ro. Det er simpelthen sådan en underlig tid, hvor dagene flyder rundt imellem hinanden. Ingen fikspunkter, intet bestemt at se frem til. Den samme dag, hver dag.

Men I skal da alligevel have en lille opdatering. For der sker da trods alt noget. Læs videre “Corona-dagbog dag #9 og #10 – “one big happy (handicap) family””

Corona-dagbog dag #8 – corona-kuller med ro på

Dag #8

I dag havde vi medicinmøde med Kristoffers skole over telefonen. Kristoffer har GUA med PDA-profil og adhd og har indtil for nogle dage siden haft det virkelig svært. Slog sig selv dagligt. Men de sidste tre dage har været nogle rigtig gode dage. Det sætter jo tankerne i gang. For de sidste tre dage har han ikke fået fyldt på de sociale hylder. Han har ikke været omgivet af forventninger eller krav. Og det har ikke været til diskussion, om socialt samvær med vennerne var en mulighed. Læs videre “Corona-dagbog dag #8 – corona-kuller med ro på”

Corona-dagbog dag #7 – Vi bliver bedre til at hjælpe hinanden

Dag #7

Som tidligere nævnt, så lider Emma meget ofte og hurtigt af forstoppelse, hvis vi ikke passer på. Derfor havde jeg givet hende forebyggende afføringsmiddel to morgener i træk. Det gav så pote i går aftes, og her til morgen skulle hele sengen så skiftes. Men så er der da hul igennem.

Jeg måtte ud og handle i dag, for Nemlig. com har lang leveringstid nu. Til min store glæde have Netto fået fine afstandsstreger på gulvet ved kasserne. Og folk var rigtig gode til at holde afstand til hinanden. Det var nu også en god og diplomatisk skideballe, vores dronning gav befolkningen i går aftes. At rende rundt og lade som ingenting er “tankeløst og hensynsløst”. Og nej, det kan man simpelthen ikke være bekendt.

I dag trådte en ny bekendtgørelse i kraft, som er udstedt af Social- og Indenrigsministeriet “Bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19”, som ophæves igen senest 1. juli.

https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/mar/bekendtgoerelse-sikrer-den-noedvendige-hjaelp-paa-socialomraadet/

Det giver mening, at noget må vente i denne krisetid. Men jeg er faktisk ret bekymret for den vide mulighed, kommunerne nu har til at prioritere i sagerne, samt at borgerens mulighed for at gøre indsigelser og klage er tilsidesat. Hvis kommunen henviser til denne bekendtgørelse i deres afgørelse, kan borgeren ikke klage. Det kan bla. handle om behov for ledsager. Mange mennesker kan blive meget ensomme i denne krise.

Det lyder i mine ører retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Især når jeg ved, hvordan området allerede forvaltes i kommunerne. Den giver kommunerne mulighed for i visse tilfælde at fravige sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven, serviceloven og retssikkerhedsloven. Hvad det konkret og i praksis kommer til at betyde, vil vise sig. Det er vi mange, der nu holder øje med. Men jeg må sige, at den smule retssikkerhed, der var tilbage på socialområdet, nu kan blive suspenderet i 3 måneder.

Nu er EM udsat, og værre endnu, Det Europæiske Melodi Grand Prix er aflyst. Det er virkelig trist. Og jeg tror helt ærligt, at der kommer mange flere aflysninger. For dette er ikke slut 30. marts eller til påske.

Det er vildt, så hurtigt verden og livet kan ændre sig. Sidste fredag, den 6. marts, stod jeg og holdt tale på den ølfestival i Spartahallen, som People Like Us havde arrangeret. Vi lancerede #enmillionstemmer-øllen. Jeg fortalte, hvorfor #enmillionstemmer og People Like Us selvfølgelig skal arbejde sammen om budskabet om, at der skal være plads til alle i vores samfund, det kræver blot forskellige rammer. At det handler om at se muligheder i menneskers forskelligheder.

People Like Us er et lille bryggeri, der skaber arbejdspladser for mennesker med diagnoser eller som i øvrigt har brug for særlige rammer. Faktisk har 90 % af deres ansatte en diagnose. Det er svært for alle, når jobbet er truet, og når hverdagen må ændres så drastisk, som alle oplever lige nu. Men har man diagnoser som for eksempel autisme eller ADHD, er det endnu mere alvorligt, da behovet for det kendte og vante er enormt stort.

I dag, blot 12 dage efter øl-festivalen, er de fleste små virksomheder konkurstruede. Der er mange opslag på Facebook i øjeblikket om, at vi må støtte de små virksomheder og handle lokalt, så de har bedre muligheder for at overleve.

For mig giver det mening at støtte People Like Us. Så jeg bestilte straks en af deres øl-pakker. Pakken ankom så her til aften, personligt leveret af bossen himself Lars Carlsen. Det er sgu god stil.

God aften til jer derude.