Min stemme…..

For første gang er jeg i seriøs tvivl om, hvor mit kryds skal sættes. Det er frustrerende.

Politikerlede, mistillid og valgflæsk.

De tre ord indrammer ret godt, hvordan jeg har det med politikere lige nu.

Mistilliden kommer af flere års erfaring med politikere, der lovede at gøre en forskel, inden de bliver valgt. Og det tror jeg virkelig på, at de mente. Men så snart de blev valgt, blev hovedparten ramt af kollektiv hukommelsestab, og de fleste blev mestre i undskyldninger for manglende handling.

Jeg har indtil nu været modstander af blanke stemmer. Men jeg er derude, hvor jeg selv overvejer at stemme blankt. Et tegn på frustration og afmagt i forhold til den måde, politik forvaltes på. Det er ikke noget, jeg er stolt af. Det er noget, jeg er ked af.

Jeg er medstifter af bevægelsen #enmillionstemmer, der kæmper for at sikre retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed. Et område, der kom på den politiske dagsorden ved valget i 2019, da vi fik råbt højt nok. Der blev lovet ændringer. Og med løftet spirede håbet. Der har de sidste 3 år været politisk enighed om, at handicapområdet og psykiatrien befinder sig i en katastrofal situation. Alligevel er der intet sket på handicapområdet, og den styrtblødende psykiatri fik sat et lille vabelplaster på.

Det svigt har gødet min mistillid og politikerleden.

Hvordan kan jeg have tillid til dem, der har siddet på Christiansborg de sidste tre år?

Jeg er træt af at høre kandidater konkurrere om at være den hårdeste, om at udskamme mest og om at love mest i blinde. Jeg er træt af at høre den ene undskyldning efter den anden om, hvorfor de store problemer i samfundet ikke er løst.

Børn, der ikke kan være i nutidens skoler. Unge med ondt i sjælen. Ældre, der må ligge i deres egen urin i timevis. Mennesker med handicap, der sidder isoleret på bosteder og er frataget mulighederne for livskvalitet. Offentlige myndigheder, der ikke overholder gældende love. Medarbejdere, der ikke vil være medarbejdere mere, der hvor der er så enormt meget brug for dem, fordi de ikke kan holde arbejdsvilkårene ud. Det er de store problemer.

Det allerstørste problem er måden politikerne prøver at løse problemerne på. De laver symbolpolitik og symptombehandling. De nedsætter udvalg og kommissioner og sender millioner ud til dysfunktionelle systemer eller til løsninger, der ikke kan lade sig gøre eller bare ikke sker. Imens bliver problemer til katastrofer, skandaler og tragedier.

Der er kandidater, der vil kæmpe for ordentlige forhold i vores samfund. Så jeg kan stemme personligt, men hvor meget må den enkelte kandidat afvige fra sit partis førte politik?

Der tales om tillidskrise og valgflæsk. Hvornår begynder flere at handle anderledes og lave et statement, enten ved at flytte krydset markant eller stemme blank.

Stemmer vi det samme, er vi sikre på at få mere af det samme. For mig, er det ikke godt nok.

Jeg vil sætte mit kryds der, hvor jeg kan være sikker på, at ordene forpligter. For ord er gratis. Adfærd er det afgørende.

Ovenstående skrev jeg til Berlingske, der blev bragt onsdag den 19. oktober i serien “Min stemme”. Mange læser mit indlæg som om, at jeg vil stemme blankt. Det gør jeg ikke. Men det, at jeg overhovedet har haft tanken om at stemme blankt er enormt trist. Politik er som er være blevet tilskuer til en teaterforestilling, jeg ikke har købt billet til. Derfor har jeg behov for at råbe op med en vis mængde provokation.

1,2,3 stem… men på hvem?

Der er blevet talt om valg længe. Meget længe. Onsdag lød startskudet til en 4 uger lang valgkamp.

Samme dag var jeg sammen med Niels Svanborg fra Socialt Indblik på Christiansborg for at optage 4. afsnit af podcasten “Monica møder magten”. Denne gang er Enhedslistens handicapordfører Jakob Sølvhøj gæst i mikrofonen. Jakob stiller ikke op til Folketinget denne gang. Han vil virkelig blive savnet, for han har som en af de få på Christiansborg virkelig en viden om og et indblik i problematikkerne på handicapområdet, også set i et historisk perspektiv.

Afsnittet handler både om, hvad valget skal handle om, og hvem jeg vil stemme på. Det handler også om, hvorfor det er så vigtigt at prioritere handicapområdet, og om det har gjort en forskel for området, om statsministeren er rød eller blå. En meget ærlig samtale, som kan høres her: https://www.socialtindblik.dk/de-sidste-tre-ar-har-vaeret-en-skuffelse-monica-moder-jakob-solvhoj-fra-enhedslisten/

Dagen efter var jeg gæst i P1 Debat om det politiske svigt af vores  velfærdssamfund, der er i stykker. Det kan høres her: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2022-10-06

Jeg håber, de næste 3 uger kan pege mig i retning af, hvor jeg dog skal sætte mit kryds den 1. november. Aldrig har jeg været så meget i tvivl.

Hvem eller hvad skal vi dog stemme på?

Jeg er gået på jagt efter svar. Svar på, hvilken politiker jeg kan have tillid til? Hvem der gør, det de siger? Hvem vil tage fat om de store og vilde problemer i vores samfund? Hvem vil sikre retssikkerhed for mennesker med handicap i Danmark?

Jeg fik mulighed for at skrive et indlæg i Ræson om, hvad jeg synes, det kommende valg skal handle om:

Bag den eventyrlige fortælling om det fantastiske velfærdssamfund er virkeligheden en anden: Børn svigtes i daginstitutionerne, børn flygter fra folkeskolen, syge mennesker kværnes i jobcentrene, psykiatrien styrtbløder, sygeplejersker strejker, ældre omsorgssvigtes på landets plejehjem, og mennesker med handicap fratages mulighederne for at være en del af samfundet. Det er alvorligt, og det bør valget handle om.”

Hele indlægget kan læses her: https://www.raeson.dk/2022/monica-lylloff-velfaerdssamfundet-er-blevet-et-bedrag-og-det-boer-valget-handle-om/

Og så har den første politiker mødt mig til en samtale om handicapområdets situation og fremtid i podcasten “Monica møder magten”. Camilla Fabricius, socialordfører fra Socialdemokratiet, er første gæst bag mikrofonen. Jeg forsøger at få konkrete og klare svar på mine spørgsmål. Lyt med her, hvordan det gik: https://www.socialtindblik.dk/der-skal-ske-noget-med-camilla-fabricius-socialordfoerer-socialdemokratiet/

Jeg forstætter min roadtrip sammen med Niels Svanborg fra Socialt Indblik. Så hold godt øje med de nye afsnit, der kommer løbende. De kan findes på Spotify og på Socialt Indbliks hjemmeside. Og så skal jeg selvfølgelig nok også dele dem.

Podcast, velfærdskrise og folketingsvalg

I juni blev jeg sygemeldt med stress. Min krop sagde stop. Faktisk råbte den så højt, at jeg en dag måtte ringe 112 med hjælp fra mine børn. Der lyttede jeg. Og jeg tog det alvorligt. Jeg vil det hele på den halve tid. Men jeg er også kun et menneske, der lever i døgn bestående af 24 timer, hvor de 7 af dem helst skal foregå med lukkede øjne under dynen.

Jeg er i hænderne på en dygtig terapeut, som virkelig hjælper mig med mig. Hvordan jeg tænker, hvordan jeg griber livet an, at det er ok ikke at være den bedste til det hele.

Jeg er tilbage på arbejde. Et arbejde, jeg er meget glad for. Og så er jeg tilbage i sadlen hos #enmillionstemmer. Men jeg har måttet aflyse alle foredrag og oplæg resten af året for at passe på mig.

Der skal snart være Folketingsvalg, og som en del af en bevægelse, der kæmper for forandring i vores velfærdssamfund, er det valg vigtigt. Vigtigt, fordi vi står i en velfærdskrise, og vigtigt fordi frustrationen over det politiske svigt er ekstrem. Jeg aner simpelthen ikke, hvor det kryds skal sættes. Og jeg er ikke alene med den frustration.

Derfor er jeg glad og taknemmelig over at få taletid i medierne. Paula Larrain interviewede mig til denne skarpe artikel om løgnen om det velfungerende velfærdssamfund: https://www.altinget.dk/etik/artikel/mor-til-boern-med-handicap-stop-med-at-fortaelle-loegnen-om-velfaerdsstaten-for-den-eksisterer-ikke?toke=2eb1a1007e7940f19b62866d5d5fd34b&fbclid=IwAR19iiWkDOSZGVzONQgHWbjSiwXH_BoQtHOlYQJD946N0w5K36T-MkowdGI

Og så har jeg fået min egen podcast hos Socialt Indblik: “Monica møder magten”: ”

Nu går Monica Lylloff i dialog med magten og søger svar til de #enmillionstemmer, der er i berøring med handicap- og psykiatriområdet. Og Socialt Indblik er med og faciliterer dialogen.

I introafsnittet kan du høre mere om Monicas egen historien og om #enmillionstemmer og bevægelsens start. Om du kan høre mere om, hvorfor dialogen lige nu er så vigtig. Og så kan du lytte med i de næste afsnit, når Monica møder magten.

Podcasten er en roadtrip-podcast, hvor vi går i gang, uden vi ved præcist, hvor vi skal hen på vejen, og hvor vi ender. Vi kontakter de politikere, embedsmænd og meningsdannere, der har magten over politikken på handicap- og psykiatriområdet. Om magten vil møde Monica, ved vi ikke. Lyt med.

Jeg er spændt på, hvem vi kommer til at tale med, og hvordan de samtaler bliver. Du kan høre intro-afsnittet her: https://www.socialtindblik.dk/intro-vi-har-brug-for-dialog/

Er retssikkerhed bare noget, vi siger?

“Retssikkerhed” er et af de begreber, der ofte nævnes i debatten om situationen for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og pårørende. Nærmere præcist manglende retssikkerhed. 

At sikre retssikkerhed betyder ikke, at vi borgere altid skal have ret.

Retssikkerhed betyder, at vi som borgere må have en berettiget forventning om og kunne stole på, at myndighederne overholder gældende lov og principper. Retssikkerhed er kort og godt det, der skal beskytte hver enkelt borger mod vilkårlige og uforudsigelige overgreb og indgreb fra de offentlige myndigheder. Læs videre “Er retssikkerhed bare noget, vi siger?”

En fortælling om dagsindlæggelse, ny autisme-diagnose og nyt job

Tre børn med autisme….Den havde jeg ikke set komme. Eller nu hvor jeg lige mærker efter, så havde jeg måske mærket det allerede?

Vores datter Sarah begyndte at få det dårligt i efteråret 2020. Hun havde på det tidspunkt været igennem en periode uden sin adhd-medicin, fordi hun havde fået konstateret for højt blodtryk. For at kunne udelukke, at det skyldtes medicinen, tog lægerne medicinen fra hende nærmest fra den ene dag til den anden. Herefter fulgte en længere udredning i forhold til blodtrykket. Blodprøver, skanninger af hjerte og nyrer og mange gange blodtryksmålinger.

Efter nogle måneder måtte lægerne konstatere, at blodtrykket ikke var påvirket af adhd-medicinen, så hun kunne begynde optrapning af medicinen igen. Men det satte virkelig sine spor, at Sarah havde været uden sin medicin så længe samtidig med bekymringen, der fulgte med alle de andre undersøgelser. Medicinen mod forhøjet blodtryk virkede, men Sarah kom i større og større mistrivsel. Læs videre “En fortælling om dagsindlæggelse, ny autisme-diagnose og nyt job”

Vi er nødt til at tale om, hvem der styrer vores land

Der er noget, der optager mig meget. Nemlig hvem der egentlig styrer vores land og hvordan?

“I Danmark taler vi om magtens tredeling.

Det betyder, at den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal være adskilt for at forhindre magtmisbrug. Princippet er lovfæstet i Grundlovens §3, og er fastsat for at beskytte Danmarks borgere mod vilkårlige indgreb.

Men noget rykker ved det grundlæggende retsprincip om, at magten skal være adskilt, og at den tilkommer Folketing, regering og domstole. Der ses flere eksempler på, at en privat interesseorganisation har fået indflydelse på en række statslige beslutninger og har fået indflydelse på områder, der tilkommer staten. Læs videre “Vi er nødt til at tale om, hvem der styrer vores land”

Har du lige 39 minutter? Så har jeg en god podcast til dig

Dette bliver et kort indlæg, men jeg er nødt til lige at dele dette.

Den 14. oktober var jeg inviteret i studiet af Peter Westermann for at fortælle om #enmillionstemmer og til en drøftelse af problemerne på handicapområdet. Det er altid spændende, om det på 39 minutter er muligt at kunne redegøre for noget så omfattende med så mange problematikker.

Nu er den ude, og jeg er faktisk virkelig tilfreds. For det lykkedes os at komme rundt om de væsentligste udfordringer.

Jeg håber virkelig, du vil lytte til den 🙂

Den er lige her: https://solidaritet.dk/ildsjael-1-enmillionstemmer/

 

Det handler ikke om grus, ipads eller kommafejl. Det handler om krænkelse af menneskerettigheder

Siden 2016 har man kunnet følge med i, hvordan kommunerne håndterer handicapområdet. Hvor mange sager bliver der klaget over, og hvor mange fejl er der så i de sager. Det kaldes omgørelsesprocenter.

Borgerne får medhold i næsten halvdelen af de sager, de klager over. Nogle af sagerne kan Ankestyrelsen ændre med det samme, mens andre sager er så fejlbehæftede eller er truffet på et decideret ulovligt grundlag, så Ankestyrelsen er nødt til at sende sagen tilbage til kommunen for ny sagsbehandling. Det kaldes hjemvisninger, og de er retssikkerhedsmæssigt de mest alvorlige sager og faktisk dem, der procentvis er flest af. Der er nogle helt klare regler for, hvad en offentlig myndighed skal sikre sig og sørge for, når myndigheden træffer en afgørelse, der ikke giver borgeren medhold.  For eksempel har myndigheden ansvaret for at sagen oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. sikre sig at borgeren er bekendt med de oplysninger, myndigheden lægger til grund, skrive en grundig begrundelse og vejlede om klageadgang.  Her kan du se, hvordan det ser ud i din kommune: https://sm.dk/danmarkskort Læs videre “Det handler ikke om grus, ipads eller kommafejl. Det handler om krænkelse af menneskerettigheder”

Hvorfor græder mor?

I morgen skal jeg køre vores store søn på efterskole. Store søn, ja det er Kristoffer blevet. Det er nok en af de ting, der virkelig for alvor er gået op for mig. I mandags slog det mig som en kæmpe hammer lige i hjertet, hvad det egentlig indebærer, at han tager på efterskole. For det første, at vi skal savne ham i 10 måneder. For det andet, at det jo er den vej, det går med vores børn, om jeg vil det eller ej. At vi kun har vores børn til låns for en tid. Selvom den tid indtil nu har virket som for evigt. Misforstå mig ikke. Jeg nyder virkelig at have store børn. Alle aldre har virkelig deres stjernestunder. Læs videre “Hvorfor græder mor?”