Tillykke til #enmillionstemmer – vi er med til at skrive historien

Hvis nogen derude troede, at et ulmende oprør på handicapområdet bare var en døgnflue, så troede de forkert. Hvis nogen derude havde fået den opfattelse, at #enmillionstemmer bare er en samling “internetaktivister”, skal de nok lige tage og revurdere den opfattelse.

Denne uge har været nærmest ekstrem. Mandag var jeg ude med en artikel i Karnov-News om borgerforslaget: https://www.k-news.dk/nyheder/vi-har-et-omraade-i-vores-…-smukke-velfaerdssamfund-som-er-praeget-af-et-nedladende-menneskesyn

Tirsdag bragte både Jyllands-Posten og Berlingske historier om de mange fejl, kommunerne laver i afgørelserne på handicapområdet. Der er fejl i hver anden afgørelse. År efter år, fejl på fejl på fejl. Og ingen gør noget ved det. Tirsdag kl. 6.50 ringede telefonen. Det var DR P1, der ville sætte fokus på problemet. Om jeg ville stille op til live interview? Det ville jeg naturligvis gerne, og kl. 8.32 var jeg så live igennem.

Det kan høres her: https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2020-09-22#!02:17:38

Samme dag lå der en besked på min telefonsvarer. Det var fra kommunen. Om jeg ville ringe tilbage. Så startede kommune-angsten. Hjertebanken, svedige håndflader, ondt i maven, knude i halsen. Hvad ville de? Jeg fik taget nogle dybe indåndinger og ringede op. De ville blot tage en snak om, hvorvidt Sarah var der, hvor hun kunne begynde at tage bussen selv. Vi fik en god lang snak og fandt en god løsning. Jeg kunne samtidig fortælle, at Sarah faktisk aldrig gør brug af sin special-SFO-plads, så der er ikke nogen grund til, at kommunen betaler for det. Der var helt klart en gensidig forståelse der. Og i dag havde vi lige en opfølgende samtale og ønskede hinanden god weekend. Det mest skræmmende ved dette er, at jeg har ikke haft en dårlig oplevelse med kommunen i flere år nu. Og alligevel går hele mit system i alarmberedskab, når de ringer. Det er voldsomt ubehageligt at leve i sådan en konstant stress-tilstand.

Dagen efter kimede telefonen. Journalister fra forskellige medier ville nu også sætte fokus på problemet.

Ræson ville også sætte fokus på handicapområdet, så dem kunne jeg sende en artikel i går: https://www.raeson.dk/2020/monica-lylloff-der-noget-helt-galt-pa-handicapomradet-og-politikerne-fortsaetter-med-at-sende-ansvaret-videre/

Der er netop udkommet en ny bog, der hedder “Afhægtet”, skrevet af Birgit Kirkebæk og Iver Hornemann Møller om mennesker med udviklingshandicap og deres levevilkår i et historisk perspektiv. Jeg er nødt til lige at citere et afsnit fra bogen her: “I dag tyder noget på, at der igen er ved at rejse sig en folkelig oppositon. Den er rettet mod nedskæringer på det sociale område. Digitale medier spiller en væsentlig rolle i denne forbindelse, idet mennesker finder hinanden på Facebook og Twitter og gennem disse medier starter nye folkelige bevægelser, som har til hensigt at lægge pres på folketingspolitikere og kommunale beslutningstagere. Et aktuelt eksempel er Facebook-siden #enmillionstemmer, der er startet af en mor til flere børn med handicap. Den gruppe har for alvor sat handicappedes forhold på dagsordenen både under valgkampen 2019 og under de kommunale økonomiske forhandlinger”.

Tillykke til os. Tillykke til #enmillionstemmer. Vi er hermed en del af historien. Vi er hermed med til at skrive historien. Lad os vise vejen.

Lad os lægge det pres, der er brug for. Hjælp mig ved at støtte det borgerforslag, som de fleste taler om nu: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05276

Alle kan få et handicap igennem hele livet. Et færdselsuheld, en arbejdsskade, en blodprop. Alle kan blive pårørende. Og svære livsvilkår er ligeglad med, hvor mange penge, der står på kontoen. Jeg håber inderligt, at forandringerne er inden for rækkevidde.

Ny artikel om mig :-)

Jeg er blevet interviewet af Kristeligt Dagblad i anledning af borgerforslaget “Handicapområdet skal væk fra kommunerne”. Et længere interview om mig, hvorfor jeg har kastet mig ind i den politiske kamp for ændringer, og hvorfor jeg har været med til at stille borgerforslaget.

“Mor til tre børn med handicap bag nyt borgerforslag”

Jeg er virkelig taknemmelig for, at landsdækkende medier begynder at vise interesse for handicapområdet og sætter fokus på de massive problemer, der er. Medierne har – om man vil det eller ej – en kolossal retningsgivende magt.

Jeg håber, artiklen bliver læst af mange, så budskabet kan få vinger!! Artiklen er bag betalingsmur, men kan købes på deres app eller i den nærmeste kiosk.

Her er link, til artiklen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/mor-til-tre-boern-med-handicap-jeg-har-faaet-et-chok-over-hvordan-kommuner-modarbejder-os-der

I onsdags var jeg i Randers og holdt mit foredrag. Det var en virkelig god aften, hvor rigtig mange var mødt op, og det endte med 1 times spørgsmål og debat efter mit foredrag. Jeg tror på, at ændringerne kommer. Jeg kan mærke, at vindene er begyndt at blæse i vores retning. Så nu gælder det om at blive ved.

Her er linket til borgerforslaget: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05276

 

Handicapområdet skal væk fra kommunerne

Sommerferien er slut. Jeg har så ikke holdt helt fri, for der er gang i den politiske debat om handicapområdet. Der kom desværre ikke nogen medier og dækkede vores demonstration den 27. juni. Det blev en historie i sig selv på det sociale medier. Hvorfor dukker medierne ikke op til en demonstration om den manglende retssikkerhed på handicapområdet? Er det et udtryk for den samme nedprioritering, som skal findes politisk og i forvaltningerne? Det er jeg overbevist om. Der er hverken salg eller stemmer i handicap…endnu. Læs videre “Handicapområdet skal væk fra kommunerne”

Hvorfor gør mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende ikke oprør?

Handicapområdet sejler. Det er der faktisk enighed om, selvom ikke alle vil indrømme, at de er enige. Det har sejlet i årtier med alvorlige menneskelige konsekvenser til følge.  I årtier er der blevet råbt på manglende retssikkerhed, postnummerlotteri og underfinansiering. Men intet er forandret. Kun til det værre. Hvorfor gør vi ikke oprør? Hvorfor er vi så pæne og taknemmelige? Tør vi ikke? Orker vi ikke? Hvad er vi så bange for? Nu er vi efterhånden så mange, der er samlet. Politikerne er begyndt at lytte. Pressen er begyndt at lytte. Skulle vi ikke tage og udnytte det momentum?

#enmillionstemmer

#nuerdetnok

 

Kan landets mest sårbare borgere undgå corona? Svesken på disken.

Så sidder jeg her på Kristoffers skole. Det lykkedes med kraftig overtalelse at få ham ud af døren. En bedrift i sig selv. Nu skal børnenes nye hverdag i gang. Det føles rart og enormt utrygt på samme tid. Rart fordi det på en måde er kendt, selvom det alligevel er så anderledes. Sprit, afstand, nye pladser og andre grupper. Utrygt, fordi det samtidig er nyt, og fordi vi ikke ved, hvad der venter os om 1 uge, 2 uger….

Vi har ikke været det mindste i tvivl om, hvorvidt Kristoffer skulle i skole i dag. Han har alligevel været i nødpasning før påske. Det var vi nødt til grundet hans mentale tilstand. Det er mere vores piger, særligt Emma, vi har været i tvivl om. Læs videre “Kan landets mest sårbare borgere undgå corona? Svesken på disken.”

Corona-dagbog dag #21-22 – Vi skal synge så højt, at ingen aldrig glemmer

Dag #21-22

De sidste par dage har været en konstant rutchetur i følelsesregisteret. Lige nu er øvelsen at være her nu, når det går godt, for om 1 minut kan det gå direkte nedad i frit fald. Lade være med at være i en bekymring om fremtiden. For det koster på ressource-kontoen. Og lige nu har vi brug for alle kræfter.

Dagene har været fyldt med bekymrende telefonsamtaler og møder.

Derfor har jeg glædet mig så meget til i dag, hvor musikvideoen til #enmillionstemmers officielle sang – ENMILLIONSTEMMER, skulle udkomme. Et kæmpe lyspunkt.

Vi sad klar kl 8, hvor Youtube simpelthen lavede countdown til release. Ret cool.

Jeg er så stolt over min mand. Se videoen her:

https://youtu.be/ROao1bBw7Zw

Jeg ønsker mig, at mange vil lytte. Jeg håber, at mange vil synge med. Jeg håber, den når langt ud og højt op. For den beskriver bare så fint, hvad det vil sige, når livet slår en kolbøtte – “Når et liv slår ned”.

Jeg synes, I skal se teksten. For den er så smuk og rørende:

“Endeløse nætter har jeg grædt
Men jeg skjuler det
Jeg hænger ikke sammen, Jeg er træt
Hvis “de” bare ku’ se?

Jeg græder over det som ikke var,
Det som ikke blev
Jeg smiler over alt det som jeg har

Enmillionstemmer
Vi skal synge så højt at ingen aldrig glemmer
Hvad det er vi går og kæmper med
Et værdigt liv
Et alternativ
Enmillionstemmer

Tænk hvis du med et blev en af os
Hvis et liv slog ned
Så skulle du og dine lære at slås
For retfærdighed

Et råb er meget højere i et kor
Så syng med os
Og lyt til alle stemmerne som gror

Enmillionstemmer
Vi skal synge så højt at ingen aldrig glemmer
Hvad det er vi går og kæmper med
Et værdigt liv
Et alternativ
Enmillionstemmer

Og vi fyldes op af håb
Som et varmende lys i nat
og når vi står sammen
er der ingen helt forladt
er der ingen efterladt

Enmillionstemmer
Vi skal synge så højt at ingen aldrig glemmer
Hvad det er vi går og kæmper med
Et værdigt liv
Et alternativ
Enmillionstemmer
Vi skal synge så højt at ingen aldrig glemmer
Hvad vi kæmper med
Enmillionstemmer
Vi skal synge så højt at ingen aldrig glemmer
Hvad vi kæmper for…”