“Det handler om mennesker, der bare ønsker at leve et liv som alle andre”

Onsdag den 11. november blev der afholdt en yderst vigtig høring i Folketingets Social- og Indenrigsudvalg, hvor vi var flere oplægsholdere, der skulle bidrage med viden om den manglende retssikkerhed på handicapområdet. Der var nogle virkelig gode oplæg fra bl.a. Sanne Møller fra Embedsværket, Thomas Krog fra Muskelsvindfonden, Anni Sørensen fra LEV og Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia.

Jeg var inviteret som oplægsholder på vegne af #enmillionstemmer og skulle dermed holde min første tale på Christiansborg. Et stort ansvar, som jeg tog på mig med den største ydmyghed. Min opgave var at sætte ansigterne på ofrene og vidnerne til den manglende retssikkerhed og give et billede af konsekvenserne.

I tiden op til høringen havde vi i #enmillionstemmer indsamlet vidnesbyrd fra de mennesker, dette handler om. De første 120 siders vidnesbyrd blev udgivet og sendt til Folketinget ugen før høringen. Dem kan man hverken overse eller overhøre, og de blev til min store glæde også nævnt flere gange i løbet af høringen.

Mit hoved budskab var dette:

“Vi har i Enmillionstemmer indsamlet og indsamler stadig vidnesbyrd fra ofrene og vidnerne til den manglende retssikkerhed. De første 474 er blevet offentliggjort og er med til at vise menneskene bag tallene, både tallene i rapporter og mørketallet.

Vidnesbyrdene viser, at mennesker bliver svigtet, krænket, og diskrimineret – de viser lovbrud og konventionsbrud.

Vi skal have gjort op med den vilkårlighed og dermed manglende retssikkerhed, der gennemsyrer handicapområdet. Alle med handicap skal have lige muligheder for og adgang til specialiseret udredning, visitation, viden, behandling og tilbud uanset, hvor man bor. Vi skal altså have området ud af 98 kasser, så det hverken er lokaløkonomiske hensyn eller geografiske forskelle, der afgør, om man kan få den rette hjælp.

Vi skal have området tættere på fagligheden. Der skal ske en opdeling af ansvaret for området, det vil sige en opdeling af ansvaret for visitation – drift/udførelse – betaling: Der skal sikres en faglig og ensartet visitation:  Inddrag VISO i den tanke. Det vil kræve en omorganisering af VISO og af den nuværende brug af VISO, men vil give god mening.

Lad VISO visitere til rette specialiserede myndighed/tilbud med rette faglige viden, som er tilgængeligt for borgere i hele landet og ikke kun for dem med det rette postnummer. Giv regionerne muligheden for at drive de tilbud.

En strukturændring er en langsigtet investering, og er ikke den endelige løsning men vil være forudsætningen for, at alle andre nødvendige ændringer vil have effekt. Det vil være en investering i menneskers livskvalitet og en investering rent samfundsøkonomisk.”

Vidnesbyrdene kan læses her: http://enmillionstemmer.dk/index.php/vidnesbyrd/

Hele høringen kan ses her: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20201/sou/tv.6780.aspx?fbclid=IwAR2D9tbyhipbK8vgQxz-ozLur_0xA0R-WcA8FSonCkKgSqCQsGrzIxXt0Lc

Min tale kommer 1 time og 11 minutter inde i høringen.  

Den kan læses her: Talepapir – høring 11. november 2020

Hvad sker der så nu? Skal vi vente på, at nogen vil handle? Jeg kan fornemme ud fra de mange tilbagemeldinger, jeg får, at der sker noget. Flere begynder at sige det højt: “kommunerne kan ikke længere sidde på magten”. Regionerne er ved at komme på banen. Og hvad med KL?

Jo, de fortsætter med deres sædvanlige spin. Dagen før høringen udgav de et skriv på deres hjemmeside med overskriften “Fakta om Ankestyrelsens ankestatistik på socialområdet”, som formanden for socialchefforeningen/kommunaldirektøren fra Næsted henviste til under sit oplæg til høringen: https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/socialomraadet/retssikkerhed/fejl-i-handicapsager/?fbclid=IwAR0I64A2Uhs06Z0Nzzte2kRjVuPDO_Lr2yzqXa1KXJdnOKV23AN5iZeaEyE

I skrivet forsøges situationens alvor igen negligeret, så det handler om “svære” regler om merudgifter. Hvor der fremhæves enkelte eksempler på, hvad de “stakkels” sagsbehandlere skal sidde at vurdere. Jeg synes, det er så frækt, at de forsøger at tegne et forvrænget billede igen og igen, og hvor de forsøger at få borgerne til at fremstå som grådige og besværlige.

Kære KL og socialchefer og alle andre, der deler samme forvrængede opfattelse!

Den manglende retssikkerhed på handicapområdet handler ikke om, hvor mange bukser man bruger, eller om et barn har brug for palmefedt i sin mad. Det skal sagsbehandlerne jo ikke vurdere. Det har borgeren og/eller en læge skrevet. Det handler heller ikke om, hvad borgerne “oplever” og “føler”.

Det her handler om, at man i kommunerne gør sit yderste for at undgå at bevilge den ansøgte hjælp. Det handler om, at man i kommunerne ikke overholder lovgivning. Det handler om, at man i kommunerne behandler mennesker uværdigt og respektløst. Det handler om, at man i kommunerne mangler viden. Det handler om, at man i kommunerne hellere vil bruge pengene på noget andet og noget mere prestigefyldt end mennesker med handicap. Stå nu bare ved det og sig det som det er. Og indrøm, at grunden til, at I ikke vil af med området skyldes, at der jo følger mange penge med, som I lige nu kan bruge på andre ting, uden at det kan gennemskues.

Jeg håber, at flere vil få øjnene op for dette og frigive handicapområdet fra KL’s jerngreb.

Vi indsamler stadig vidnesbyrd frem til 1. december, og også meget gerne fra voksne med handicap, mennesker der har været ude for en ulykke og ikke har kunnet få hjælp efterfølgende og veteraner. De kan indsendes til enmillionstemmer@gmail.com

Husk at tjekke vores fine nye hjemmeside ud på www.enmillionstemmer.dk. Den er lavet af Aspieranterne, som er en socialøkonomisk virksomhed. De har lavet en virkelig flot hjemmeside til os, som jeg er pave stolt af.

Vi fortsætter med at presse på. Vi er nu 25.500 medlemmer i Enmillionstemmer og 31.466 har nu støttet borgerforslaget: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05276

Husk – det er så nemt og samtidig 100% anonymt at støtte forslaget!

Alle skal sikres retssikkerhed – uanset hvem man er.

For omkring 2 år siden startede jeg denne blog. Der var jeg i gang med at skrive min bog og havde brug for at lægge følere ud: Hvad oplever andre pårørende med handicap inde på livet, hvad rører sig politisk på området, hvad er godt – hvad er skidt. Det var virkelig lærerigt og blev et vigtigt skridt, vigtigere end jeg dengang havde nogen som helst fornemmelse af.

Den 1. december 2018 kunne jeg stå med min bog “SEJE MOR” i hænderne. Og hurtigt måtte 2. oplag bestilles. Bogen udkom officielt 1. februar 2019. Læs videre “Alle skal sikres retssikkerhed – uanset hvem man er.”

Lidt mere om overgreb og krænkelser

Jeg havde lovet mig selv ikke at blande mig i den nuværende debat om sexisme og overgreb. Det løfte vil jeg til dels holde. Men den nuværende sag om Frank Jensens krænkelser af kvinder har fået mig til tasterne. For Frank Jensens såkaldte undskyldning fik hårene til at rejse sig på mine arme. I Berlingske i fredags udtalte han nemlig dette: “Jeg skriver til jer for at sige, at jeg er forfærdelig ked af, at der har været episoder, hvor kvinder har følt sig krænket af min opførsel”, og “Der er episoder og detaljer, der er oplevet forskelligt. Men det, der står tilbage, er, at nogle kvinder har oplevet, at jeg har overskredet deres grænser”.

Og hvorfor er det så relevant for mig at fremhæve disse citater? Jo, fordi denne retorik er yderst velkendt på handicapområdet. Den bruges jævnligt af KL, når de bliver konfronteret med kommunernes mange ulovlige afgørelser og fejl på handicapområdet. Ved at bruge ordene “følt” og “oplevet”, så tager krænkeren afstand fra sine egne handlinger, og fralægger sig dermed ansvaret.

I forbindelse med debatten om den manglende retssikerhed på handicapområdet, er jeg flere gange stødt på formuleringen, at borgerne oplever, at de ikke får den rigtige hjælp. Så kan det næsten ikke blive mere nedladende, når man sammenholder det med en fejlprocent på ca. 50 i handicapsagerne.

Sidst, jeg stødte på det, var på twitter den 10. oktober, da KL reklamerede for en webinarrække om borgerinddragelse. KL og Danske Handicaporganisationer er gået sammen om et sådan arrangement med titlen “Sæt samarbejde og tillid i centrum på handicapområdet”. Min første tanke var, at nu var der nye toner i luften. Men jeg er nødt til at skuffe. KL og DH stiller blandt andet spørgsmålene: “Kan en styrket borgerinddragelse bane vejen for, at flere mennesker med handicap oplever, de får den hjælp, de har behov for?” Og “Er det muligt at styrke samarbejdet med mennesker med handicap om sagsbehandlingen og den leverede hjælp i en tid med knappe økonomiske ressourcer?”

Arrangementerne bygger dermed allerede på den præmis, at det er borgerens oplevelser og forventninger, der er problemet, samt at problemerne på området skyldes manglende økonomi ude i kommunerne. Ergo er det  – ifølge KL – ikke fordi, kommunerne rent faktisk ikke overholder lovgivningen og ikke giver borgerne den hjælp, de har ret til. Ligesom Frank Jensen undlader at sige “jeg har krænket de kvinder”.

Og hvorfor drager jeg nu den sammenligning, når sagen om Frank Jensen og de andre gramsere handler om krænkelser af kvinder, mens sager om handicap handler om manglende hjælp og manglende retssikkerhed? Fordi det handler om krænkelser og overgreb, det handler om en rådden kultur, det handler om, at man hidtil ikke har taget ofrenes udsagn alvorligt, det handler om magtmisbrug.

Jeg vil lige komme med nogle eksempler. Det er nemlig sådan, at voksne mennesker med handicap, der har brug for hjælp til basale ting som et bad eller toiletbesøg, må finde sig i, at ansatte fra kommunen skal kigge på dem, mens de er i bad eller på toilettet, før kommunen vil bevilge hjælp til dette. Det er nemlig ikke nok, at man fortæller, man har brug for hjælp til det. Forældre trues med forældrekompetenceundersøgelser, mennesker får ud af det blå frataget allerede bevilget hjælp. Mennesker bliver talt til, som om de har nulværdi.

Et udtryk for magt. Vi gør det, fordi vi kan. Jeg gramser, fordi jeg kan.

Ligesom, at krænkelser over for kvinder skal have konsekvenser, så skal myndighedernes krænkelser af borgere med handicap, hjemløse og andre med behov for hjælp, også have konsekvenser. Der skal ryddes op, smides ud og bygges op.

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i en podcast hos Karnov News sammen med advokat Mads Pramming om netop en del af dette problem. Den kan du høre her: https://www.k-news.dk/nyheder/podcast-magtens-tredeling-ep.-7.3-naar-myndighederne-har-frit-spil

Der er ingen tvivl om, at jo flere, der står sammen om at stå frem, jo stærkere. Det er det, vi ser i forhold til sexisme nu. I #enmillionstemmer har vi fortalt historier om krænkelser og overgreb på handicapområdet i 1,5 år. Det har rykket noget, men langt fra nok. Det blev desværre bekræftet, da social- og indenrigsministeren udtalte, at kommunerne må lave en plan, da hun blev foreholdt, at kommunerne laver fejl i hveranden handicapsag. Derfor må der råbes højere. Vi er i en selvransagelses-tid, uanset om det hedder sexisme, ældreområdet, racisme og handicapområdet.

I #enmillionstemmer er vi i gang med at indsamle vidnesbyrd fra de mennesker, der bliver eller er blevet udsat for myndighedernes overgreb og krænkelser på handicapområdet. Noget, der i en retsstat ikke burde forekomme. Meningen er, at disse vidnesbyrd skal i medierne og afleveres til relevante politikere på Christiansborg. Ikke flere lukkede øjne og ører. Hvis du har oplevet svigt i dit møde med kommunen, kan du sende det til enmillionstemmer@gmail.com. Det må max. fylde 5 linjer. Det er en svær opgave at korte noget så kompliceret ned, men du må gerne sende flere vidnesbyrd.

Her til sidst vil jeg fortælle, at jeg er nomineret til Karnovs Nytænkerpris for min kamp for retssikkerhed på handicapområdet på baggrund af mit arbejde med bevægelsen #enmillionstemmer, min bog “SEJE MOR”, og borgerforslaget om at flytte handicapområdet fra kommunerne https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05276.

Se nomineringsvideoen her: https://www.facebook.com/karnovgroup.dk/videos/676902806563198

Vinderen findes på torsdag den 22. oktober!

Ny artikel om mig :-)

Jeg er blevet interviewet af Kristeligt Dagblad i anledning af borgerforslaget “Handicapområdet skal væk fra kommunerne”. Et længere interview om mig, hvorfor jeg har kastet mig ind i den politiske kamp for ændringer, og hvorfor jeg har været med til at stille borgerforslaget.

“Mor til tre børn med handicap bag nyt borgerforslag”

Jeg er virkelig taknemmelig for, at landsdækkende medier begynder at vise interesse for handicapområdet og sætter fokus på de massive problemer, der er. Medierne har – om man vil det eller ej – en kolossal retningsgivende magt.

Jeg håber, artiklen bliver læst af mange, så budskabet kan få vinger!! Artiklen er bag betalingsmur, men kan købes på deres app eller i den nærmeste kiosk.

Her er link, til artiklen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/mor-til-tre-boern-med-handicap-jeg-har-faaet-et-chok-over-hvordan-kommuner-modarbejder-os-der

I onsdags var jeg i Randers og holdt mit foredrag. Det var en virkelig god aften, hvor rigtig mange var mødt op, og det endte med 1 times spørgsmål og debat efter mit foredrag. Jeg tror på, at ændringerne kommer. Jeg kan mærke, at vindene er begyndt at blæse i vores retning. Så nu gælder det om at blive ved.

Her er linket til borgerforslaget: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05276

 

Handicapområdet skal væk fra kommunerne

Sommerferien er slut. Jeg har så ikke holdt helt fri, for der er gang i den politiske debat om handicapområdet. Der kom desværre ikke nogen medier og dækkede vores demonstration den 27. juni. Det blev en historie i sig selv på det sociale medier. Hvorfor dukker medierne ikke op til en demonstration om den manglende retssikkerhed på handicapområdet? Er det et udtryk for den samme nedprioritering, som skal findes politisk og i forvaltningerne? Det er jeg overbevist om. Der er hverken salg eller stemmer i handicap…endnu. Læs videre “Handicapområdet skal væk fra kommunerne”

Hvorfor gør mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende ikke oprør?

Handicapområdet sejler. Det er der faktisk enighed om, selvom ikke alle vil indrømme, at de er enige. Det har sejlet i årtier med alvorlige menneskelige konsekvenser til følge.  I årtier er der blevet råbt på manglende retssikkerhed, postnummerlotteri og underfinansiering. Men intet er forandret. Kun til det værre. Hvorfor gør vi ikke oprør? Hvorfor er vi så pæne og taknemmelige? Tør vi ikke? Orker vi ikke? Hvad er vi så bange for? Nu er vi efterhånden så mange, der er samlet. Politikerne er begyndt at lytte. Pressen er begyndt at lytte. Skulle vi ikke tage og udnytte det momentum?

#enmillionstemmer

#nuerdetnok

 

Kan landets mest sårbare borgere undgå corona? Svesken på disken.

Så sidder jeg her på Kristoffers skole. Det lykkedes med kraftig overtalelse at få ham ud af døren. En bedrift i sig selv. Nu skal børnenes nye hverdag i gang. Det føles rart og enormt utrygt på samme tid. Rart fordi det på en måde er kendt, selvom det alligevel er så anderledes. Sprit, afstand, nye pladser og andre grupper. Utrygt, fordi det samtidig er nyt, og fordi vi ikke ved, hvad der venter os om 1 uge, 2 uger….

Vi har ikke været det mindste i tvivl om, hvorvidt Kristoffer skulle i skole i dag. Han har alligevel været i nødpasning før påske. Det var vi nødt til grundet hans mentale tilstand. Det er mere vores piger, særligt Emma, vi har været i tvivl om. Læs videre “Kan landets mest sårbare borgere undgå corona? Svesken på disken.”