Kategori: #enmillionstemmer

Jeg vil gerne starte med at sige tak til finansminister Nicolai Wammen. Takket være hans udtalelse på pressemødet den 31. august 2023 er debatten om situationen for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed nået et trin højere.

Og hvad var det han sagde?

Under fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2024 stillede journalisten fra DR et glimrende og tiltrængt spørgsmål om, hvordan det kan hænge sammen, at så mange kommuner sparer på velfærd og må lukke skoler, når regeringen samtidig har fundet flere ekstra milliarder og siger, at det ikke er penge, der mangler. Til det svarede finansministeren, at kommunerne gør en kæmpe indsats hver dag men har en svær opgave, da de var ramt af inflation og samtidig er der meget store udgifter forbundet med det specialiserede socialområde.

Den udtalelse optog jeg og lagde ud på alle sociale medier med teksten, at finansministeren lige havde givet mennesker med handicap skylden for, at kommunerne må spare på velfærd og lukke skoler. (Optagelsen kan ses på min facebook-profil.)

For det var det, han gjorde. Og han sluttede ovenikøbet af med, at han ville forhandle med kommunerne (læs KL) om, hvordan udgifterne kan bringes ned.

Det satte brand i facebook og instagram. For hvordan kan det hænge sammen at han på den ene side siger, at det er familier og mennesker med handicap, der er skyld i skolelukninger, når de samme mennesker ikke får den hjælp de har ret til? Og hvordan kan løsningen nogensinde være at bringe udgifterne ned? Hvad med i stedet at gøre det rigtige, så kommunerne overholder lovgivningen og mennesker får den støtte, de har brug for.

Vi var mange hundrede, der begyndte at dele opslag under #undskyldvierher.

Mit opslag lød således:

Kære Nicolai Wammen

I går stod du på åben skærm og gav “det specialiserede socialområde” (læs: de handicappede) skylden for de massive besparelser i landets kommuner. Herunder skolelukninger mm.

Til det vil jeg gerne sige:

undskyld!

Undskyld, at jeg og min tvillingesøster blev født 11 uger for tidligt

Undskyld at jeg fik en stor hjerneblødning

Undskyld at jeg koster min kommune mange penge

Undskyld jeg er her.

DBH

Emma Lylloff, 15 år

Opslaget blev delt 745 gange!

Det var et meget sarkastisk undskyld, som fik ministeren til at beklage sin udtalelse på sin facebook-side. En komplet ubrugelig og meget politiker-agtig beklagelse.

Medierne greb den og har siden bragt tv-udsendelser, radio udsendelser og mange debatindlæg om situationen på handicapområdet. Jeg laver en liste sidst i dette indlæg med alle udsendelser.

Husk: Der blev i 2022 omgjort 48,8% af de påklagede sager på børnehandicapområdet og 38,9% på voksenhandicapområdet. Og jeg kan fortælle, at der i den grad også er fejl i de sager, der ikke når Ankestyrelsen. Det er bla bekræftet i Rigsrevisionens beretning fra marts 2022. Det er ikke en ny situation. Den har været vedvarende nedadgående og skammelig siden 2007.

Det gælder om at holde debatten i gang og fortsætte med at lægge pres. For lige nu er forandringer på området henlagt i et samarbejdsforum i socialministeret. Og der er uhyggelige indskrænkninger af friheden for mennesker med handicap på vej med Tranæs-udvalgets anbefalinger, der bla vil indebære, at mennesker med handicap på botilbud ikke længere selv vil kunne vælge, hvor de vil bo, at kommuner legalt og åbent vil kunne give afslag på ansøgninger under henvisning til kommunens lokaløkonomi, at Ankestyrelsen skal involvere kommunens lokaløkonomi i deres vurderinger og den meste skræmmende, at kommunen meget lettere vil kunne tvangsflytte en borger fra et bosted til et andet. KL er ret begejstrede for de anbefalinger og vil gøre, hvad de kan for, at anbefalinger blive lov. Det må simpelthen ikke ske!

Det er vigtigt, at virkeligheden bringes ind på Christiansborg, da de tydeligvis stadig tåger rundt i en illusions-bobbel derinde. Derfor har jeg skrevet til finansministeren og spurgt, om han har lyst til at drikke en kop dialogkaffe med mig. Mens vi drikker kaffe, kan vi drøfte løsningsmuligheder på handicapområdet. Jeg har ovenikøbet tilbudt at tag kage med. Jeg håber godt nok, at han takker ja.

Liste over artikler og udsendelser:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/i-kaempe-shitstorm-undskyld-vi-er-her/9933660

https://www.zetland.dk/historie/se7jvXW7-a8l4v9jA-2efda

https://24syv.dk/episode/hundredvis-af-borgere-med-handikap-gar-til-angreb-pa-finansministeren

https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-undskyld-vi-er-her_407159

https://journalisten.dk/lyt-til-budskab-podcast-om-kommunikation/

https://www.berlingske.dk/samfund/med-en-faktuel-konstatering-afsloerede-finansministeren-hvor-presset

https://www.dr.dk/drtv/se/aftenshowet_-anne-hjernoee_-vi-har-alle-et-ansvar-over-for-handicappede_408439

https://politiken.dk/indland/art9508204/%C2%BBVi-har-h%C3%B8rt-det-mange-gange-f%C3%B8r-men-nu-var-det-finansministeren-som-sagde-det%C2%AB

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023-01-01-05-00-157

https://www.altinget.dk/artikel/det-20-aarhundredes-socialpolitik-er-et-sort-kapital-i-danmarkshistorien-og-vi-er-ved-at-gentage-den

https://www.information.dk/debat/2023/09/familier-oedelagt-naar-boern-handicap-lades-stikken-politikerne?lst_tag

Og det bliver forhåbentligt ved!! Tak til alle, der er med til at kæmpe for den nødvendige forandring.

#enmillionstemmer

 

Vi skal tale højt om 48,8%.

Så mange klagesager i Ankestyrelsen havde kommunerne lavet fejl i vedrørende hjælp til børn med handicap i 2022.

Vi skal tale højt om 38,9%.

Så mange klagesager i Ankestyrelsen havde kommunerne lavet fejl i vedrørende hjælp til voksne med handicap i 2022.

Vi har Statsrevisorernes ord for, at alle disse fejl betyder, at mennesker ikke får den hjælp, de har ret til.

Oveni disse flotte tal kommer alle de fejl, der aldrig når Ankestyrelsen.

Rigsrevisionen havde i forbindelse med deres beretning udtaget 50 tilfældige sager fra 10 kommuner. Her fandt de fejl i 58% af dem.

https://rigsrevisionen.dk/Media/637834612053808384/SR1321.pdf

Tallene på Danmarkskortet er bare en lille top af et meget stort isbjerg, der består af konsekvenser. Det viser eksemplet fra Langeland, hvor der netop har været revision af det specialiserede børneområde i perioden februar til april 2023. Formålet med revisionen er at vurdere, om sagsbehandling og regnskabsføring har været i overensstemmelse med gældende love og regler.

Der blev foretaget revision af ni bevillingssager. Der blev fundet fejl i samtlige af de ni sager. Revisionen udtaler derfor: “På baggrund af dette vurderer revisionen følgende, at sagsbehandlingen og den daglige administration ikke forvaltes på en hensigtsmæssig og betryggende måde, og at kommunen ikke lever op til lovgivningens og ministeriernes bestemmelser og vejledninger”.

Bum!

Men har den så nogen konsekvenser for kommunen og vil det ændre noget?

Det korte svar er nej. Situationen har været stabil forrykt i 10 år. Ingen har gjort en fløjtende fis for at ændre på det.

I dag sætter Berlingske så fokus på den vanvittige situation i kommunerne i forhold til hjælp til mennesker med handicap, nemlig at en offentlig myndighed bare kan undlade at overholde loven fordi himlen er blå.

https://www.berlingske.dk/politik/organisation-i-haardt-angreb-paa-kommuner-det-svarer-til-at-fordi-himlen

Jeg efterlyser en grundig undersøgelse af alle sager på handicapområdet i alle landets 98 kommuner de sidste 5 år. Ligesom man ville gøre på andre områder.

Kunne man forestille sig, at kræftskandalen på Århus Universitetshospital var lagt i skuffen med argumenterne, at reglerne er så komplicerede, og at der jo er mange behandlinger, hvor der ikke sker fejl?  Her rullede der hoveder, som der bør, når der sker så alvorlige fejl og brud på behandlingsgarantier.

Kunne man forestille sig, at en borger slap for straf for tyveri, fordi han kunne fortælle om alle de gange, han ikke er brudt ind i et hus? Nej, for en lovovertrædelse er en lovovertrædelse.

Bare ikke, når det gælder kommunerne.

#enmillionstemmer

Her kan man se det opdaterede Danmarkskort for hver enkelt kommune👇

https://sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/jun/danmarkskortet-er-opdateret-med-seneste-omgoerelsesprocenter

Billedet er fra den 21. juni 2023, hvor jeg var medarrangør af en demonstration foran Helsingør Rådhus i anledning af Byrådets vedtagelse af uhyrlige besparelser på bla handicapområdet i kommunen. En kommune der i 2022 kunne blære sig med følgende omgørelsesprocenter:

56% på børnhandicapområdet

70% på voksenhandicapområdet

På Rigshospitalets gange klinger tonerne af omsorg. Tid og omsorg i sundhedsvæsenet kan snart være en saga blot, hvis der ikke værnes om det.

Min mand Søren og jeg er forældre til Emma. Emma er enægget tvilling. Emma og hendes tvillingesøster Sarah blev den 21. november 2007 født 11 uger for tidligt på Rigshospitalet. Den alt for tidlige ankomst til verden havde store konskvenser for især Emma, der fik en stor hjerneblødning i forbindelse med fødslen. Vi er heldige, at Emma stadig er her i dag. 

Emma har været i tæt kontakt med sundhedsvæsenet og flere hospitaler i sit 15 år lange liv. Det bliver nok en livslang kontakt. 

Vi har som forældre været vidne til et sundhedsvæsen, der bliver mere og mere iltfattigt. Vi har undervejs været heldige med, hvilke læger og sygeplejersker, vi har mødt og som har skullet hjælpe og behandle Emma. Men vi har også skullet kæmpe for, at vores datter ikke blev nedgjort til endnu en på samlebåndet, der bare skulle overstås. De situationer har indimellem dannet grobund for frustrationer og mistillid.

Tillid, omsorg og tid til det enkelte menneske er afgørende for det gode møde med sundhedsvæsenet. Det gælder vel egentlig i alle situationer, men særligt når man er nødsaget til at lægge sin egen og sine familiemedlemmers skæbne i andre menneskers hænder.

Emma har i flere år haft en mulig operation af begge sine ben hængende over hovedet. Hun har blandt andet cerebral parese, som har givet hende det, vi kalder drille-ben. Benene vil ikke gå og er i årenes løb drejet mere og mere indad. I november fik vi så meldingen til det årlige “serviceeftersyn”. Nu anbefalede ortopædkirurgen den operation, der skulle forlænge akillessenerne i begge ben for at stoppe smerter og undgå følgeskader i knogler og hofter. 

Den 2. februar 2023 var dagen, hvor Emma skulle opereres. Vi blev taget godt imod tidligt om morgenen og skulle så vente på, at det blev Emmas tur. En hård og drænende ventetid med mange tanker, bekymringer og følelser, der susede rundt i mave og hoved. Selvom det er dejligt, at lægerne kan hjælpe Emma, så ville jeg helt ind i hjertet ønske, at jeg kunne trylle alt det væk, der gør ondt på Emma. 

Pludselig hørte jeg musik ude fra gangen. Jeg fulgte lyden, og rundt om hjørnet stod to musikere og spillede violin og guitar. Emma lever i en verden af musik. Hun hører musik og synger fra hun vågner hver dag ugens syv dage, så dette måtte hun opleve. Vi fik sat hende i kørestolen og kørte hende hen til de to musikere, der nu havde taget plads, hvor alle indlagte børn og forældre kunne lytte med. 

Den ene sang blev afløst af den næste. Musikken flød ned ad gangene og ind på stuerne, og Emma skrålede med, så kørestolen rokkede frem og tilbage. Sygeplejerskerne kom ned fra kontoret og klappede og sang med. En sygeplejerske tog Emma i hånden og sang med hende. Forældre kom forsigtigt ud fra stuerne.

For et øjeblik glemte vi tid og sted. De hvide vægge og lugten af sterilt sengetøj blev med første tone forandret til iv og glæde. Forældres bekymrede blikke blev erstattet af smil, dans og sang. Jeg blev overvældet og rørt. At mærke vores datters glæde lige der, rørte os dybt.

Det var livsbekræftende.

De to musikere Lisbeth og Mads kom fra MusikBeRiget. Et non-profit projekt, der er startet af Lisbeth Sagen tilbage i 2009, og som består af musikere, der spiller vidunderlig musik på flere hospitaler i Danmark, også i psykiatrien. Hvor ville jeg dog ønske, at de kunne være alle steder. Hvor ville jeg ønske, at de havde været der, da vores børn havde allermest brug for hjælp i psykiatrien. Hvor alt føltes så uendeligt mørkt. Men da de er afhængige af fondsstøtte, kan de ikke være alle steder.

Takket være Lisbeth og Mads blev en barsk dag forvandlet til en positiv oplevelse. Det var omsorg i sit fineste outfit. Et åndehul i et sundhedsvæsen, der gisper efter luft.

Kort tid efter blev Emma kørt på operationsstuen, hvor Søren og jeg fik lov til at holde hende i hænderne, mens narkosen førte hende til drømmeland. Det gør ondt i hele min krop, når Emma skal i narkose. Jeg bed mig i tungen for ikke at bryde grædende sammen, for vi skal som forældre tage os sammen og vise Emma, at der ikke er noget at være bekymret for. Men det kræver også, at dem rundt om os, udviser ro. Kirurger, sygeplejersker og læger var fantastiske.

Operationen gik som den skulle, og Emma og jeg skulle blive en enkelt nat.

Inden jeg lagde mig til at sove i sengen ved siden af Emma, skrev jeg en besked til MusikBeRiget og takkede dem for at være dem, de er. Lisbeth Sagen svarede hurtigt tilbage og spurgte, om Emma stadig var der næste dag, for så ville de komme og besøge Emma på hendes stue.

Næste formiddag bankede det pludselig på døren til Emmas stue. Det var Lisbeth med sin violin og Lovisa med sin harpe. De stillede op og spillede så eventyrlig smukt for Emma og for Søren og mig. Sange fra Skønheden og Udyret, Aladdin og klassisk musik. Der lå Emma og sang med to ben i gips. Tårerne stod i kø. 

Det burde ikke kunne blive større, men det blev det. For det viste sig, at Ole Kibsgaard og Kaya Brüel også er en del af MusikBeRiget, og lige den dag havde Kaya Brüel tid til at synge en sang med Emma over Facetime. 

Vi vendte hjem fra Rigshospitalet efter noget, der var frygtet. En barsk omgang der huskes positiv. Hvor en uselvisk omsorg har siddet i væggene. Hvor vi som pårørende også er blevet taget af, hvilket har givet os ekstra kræfter og overskud til at hjælpe vores datter. Jeg er overbevist om, at det i sig selv, har en helbredende effekt. Og det har sikret, at Emma med glæde kommer tilbage til et hospital. 

Det skal man huske i debatten om sundhedsvæsenet. Tiden til omsorgen bør beskyttes som en uvurderlig skat. Det vil være win win for både medarbejdere og patienter.

Tid og omsorg burde være et solidt fundament i vores velfærdssamfund. For det er en forudsætning for at kunne udøve sin faglighed og en forudsætning for tillid. Tillid er på de fleste velfærdsområder erstattet af mistillid, sagsnumre og klagesager og ikke mindst budgetoverholdelse. 

I en tid, hvor der tales om hænder, er det vigtigt at huske, at hænderne sidder på mennesker, der gør en forskel i andre menneskers liv. Mennesker med ansigter, vi altid vil huske for den omsorg, vi blev mødt med. Velfærdssamfundet skal handle om mennesker, for det er vel egentlig det, der er meningen med det.

#enmillionstemmer

 

For første gang er jeg i seriøs tvivl om, hvor mit kryds skal sættes. Det er frustrerende.

Politikerlede, mistillid og valgflæsk.

De tre ord indrammer ret godt, hvordan jeg har det med politikere lige nu.

Mistilliden kommer af flere års erfaring med politikere, der lovede at gøre en forskel, inden de bliver valgt. Og det tror jeg virkelig på, at de mente. Men så snart de blev valgt, blev hovedparten ramt af kollektiv hukommelsestab, og de fleste blev mestre i undskyldninger for manglende handling. Læs videre “Min stemme…..”

Der er blevet talt om valg længe. Meget længe. Onsdag lød startskudet til en 4 uger lang valgkamp.

Samme dag var jeg sammen med Niels Svanborg fra Socialt Indblik på Christiansborg for at optage 4. afsnit af podcasten “Monica møder magten”. Denne gang er Enhedslistens handicapordfører Jakob Sølvhøj gæst i mikrofonen. Jakob stiller ikke op til Folketinget denne gang. Han vil virkelig blive savnet, for han har som en af de få på Christiansborg virkelig en viden om og et indblik i problematikkerne på handicapområdet, også set i et historisk perspektiv.

Afsnittet handler både om, hvad valget skal handle om, og hvem jeg vil stemme på. Det handler også om, hvorfor det er så vigtigt at prioritere handicapområdet, og om det har gjort en forskel for området, om statsministeren er rød eller blå. En meget ærlig samtale, som kan høres her: https://www.socialtindblik.dk/de-sidste-tre-ar-har-vaeret-en-skuffelse-monica-moder-jakob-solvhoj-fra-enhedslisten/

Dagen efter var jeg gæst i P1 Debat om det politiske svigt af vores  velfærdssamfund, der er i stykker. Det kan høres her: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2022-10-06

Jeg håber, de næste 3 uger kan pege mig i retning af, hvor jeg dog skal sætte mit kryds den 1. november. Aldrig har jeg været så meget i tvivl.

Jeg er gået på jagt efter svar. Svar på, hvilken politiker jeg kan have tillid til? Hvem der gør, det de siger? Hvem vil tage fat om de store og vilde problemer i vores samfund? Hvem vil sikre retssikkerhed for mennesker med handicap i Danmark?

Jeg fik mulighed for at skrive et indlæg i Ræson om, hvad jeg synes, det kommende valg skal handle om:

“Bag den eventyrlige fortælling om det fantastiske velfærdssamfund er virkeligheden en anden: Børn svigtes i daginstitutionerne, børn flygter fra folkeskolen, syge mennesker kværnes i jobcentrene, psykiatrien styrtbløder, sygeplejersker strejker, ældre omsorgssvigtes på landets plejehjem, og mennesker med handicap fratages mulighederne for at være en del af samfundet. Det er alvorligt, og det bør valget handle om.”

Hele indlægget kan læses her: https://www.raeson.dk/2022/monica-lylloff-velfaerdssamfundet-er-blevet-et-bedrag-og-det-boer-valget-handle-om/

Og så har den første politiker mødt mig til en samtale om handicapområdets situation og fremtid i podcasten “Monica møder magten”. Camilla Fabricius, socialordfører fra Socialdemokratiet, er første gæst bag mikrofonen. Jeg forsøger at få konkrete og klare svar på mine spørgsmål. Lyt med her, hvordan det gik: https://www.socialtindblik.dk/der-skal-ske-noget-med-camilla-fabricius-socialordfoerer-socialdemokratiet/

Jeg forstætter min roadtrip sammen med Niels Svanborg fra Socialt Indblik. Så hold godt øje med de nye afsnit, der kommer løbende. De kan findes på Spotify og på Socialt Indbliks hjemmeside. Og så skal jeg selvfølgelig nok også dele dem.