Min ene datter er snart 11 år og bruger stadig ble. Om det er på grund af hendes autisme, hydrocephalus eller CP, ved vi ikke. Men faktum er, at hun slet ikke har nogen kontrol eller føling med det. Læs videre “Der er ingen grænser for rummeligheden, når jeg skifter ble midt om natten”
Vil vi altid have “små børn”?
Vi har 3 børn på henholdsvis 13 år og 11 år. I helt almindelige familier betyder det mere luft til forældrene, for i den alder kan de fleste børn godt være alene hjemme, mens hunden luftes, eller der ordnes indkøb. Men sådan er det bare ikke for os, længere. Læs videre “Vil vi altid have “små børn”?”
Min bagsidetekst
I dag har jeg arbejdet på bagsideteksten på min bog. Det er kommet bag på mig, hvor svært det er at skrive en god bagsidetekst, som virkelig fanger, ikke er for lang, og giver læseren lyst til at åbne bogen.
Jeg er kommet frem til dette: Læs videre “Min bagsidetekst”
Nyt om min bog “SEJE MOR – En fortælling om livet med 3 børn med særlige behov”
I søndags fik jeg endelig set maleriet, som skal pryde forsiden af min bog. Det var fantastisk at mærke det og se alle detaljer tæt på. Det er blevet, lige som jeg drømte om, og mere til. Det har været en enormt rørende og spændende proces at skabe et billede, der skal føre læseren ind i min bog. Rebecca Reinhardt har bare ramt plet.
Maleriet kom med hjem, for i dag skulle det en tur forbi fotografen, så der kunne tages billede af det til forsiden. Det gik hurtigt, og resultatet blev bare så flot. Se lige:
Derefter skulle jeg hjem til grafikeren og gennemgå alle nye rettelser og tilføjelser, snakke billeder i bogen og udseende generelt. Også meget spændende. Sikke mange ting, jeg pludselig skal tage stilling til, som jeg aldrig tidligere har skænket en tanke. Hvilken papirtype? hvilken skrift er mest læsevenlig? Præcis hvor skal fotos sættes ind, så de passer bedst med teksten? Nu ligger bolden igen hos grafikeren, der nu skal lege med at få titlen ind i billedet. Glæder mig til at se, hvad hun kommer med.
Når skole og behandling smelter sammen
Min søn startede i behandlingsskole i slutningen af april 2017. Hans to søstre går på hver deres specialskole. Men hvad er egentlig forskellen på en behandlingsskole og en specialskole? Læs videre “Når skole og behandling smelter sammen”
Den stressede glemsomhed
Efter en ualmindelig skøn efterårsferie er jeg nu tilbage i Danmark og her på bloggen. Vi har været oppe i vores lille røde hus i Sverige. Vores skønne lille oase, åndehul, stikkontakt. Der bliver vi næsten en normal familie, eller vi føler os mere som en normal familie. Og hvad er så det? Jo, det er en familie, der ikke tænker på handicap, selvskadende adfærd, psykologer, psykiatere, hjælpemidler, fysioterapeuter, hjemmepassere, aflastning, osv. Hvad tænker vi så på? I stedet tænker vi på: Hvad skal vi have til morgenmad? Hvad skal vi spise til frokost? Hvad skal vi spise til aftensmad? Hvilket spil, skal vi spille? Har vi købt nok slik? Hvilken film skal vi se om aftenen? Er der stjerner på himlen, når solen går ned? Og hvilken rute, skal jeg gå med hundene morgen og aften? Simple, ukomplicerede og glade tanker. Læs videre “Den stressede glemsomhed”
En anderledes spisesituation
Jeg har altid forbundet spisning og mad med hygge med mine kære. Når jeg er alene, er spisning bare noget, der skal overstås. Men sådan er det bestemt ikke for alle. Læs videre “En anderledes spisesituation”
Nu ligner det en bog
I dag skal jeg læse endnu en omgang korrektur på min bog. Den har været i hænderne på en super dygtig grafisk designer, Karin Bonnesen, der har sat bogen op og indsat billeder. Den bliver simpelthen så flot. Men der sniger sig hurtigt små sjove ændringer ind, når en bog er sat op, såsom spøjse orddelinger. Så jeg må i gang med tættekammen. Efter efterårsferien kan jeg aflevere mine ændringer og billedet til forsiden. Det er så spændende!!
Hvorfor ruller hunden sig i lort og tis?
Min hund Pillan er en af de hunde, der ruller sig i det klammeste klamme, hvis hun kan komme til det. Jeg kan blandt andet nævne kolort, rådden sæl (den var rigtig fæl), rævelort, grævlingelort, råddent overpisset pindsvin og gammel lakseindpakning fyldt med rævepis. Hun er blevet så god til det, at hun formår at få det kørt henover ryg, ind i ører og ned af halsen på samme tid. Alt sammen noget, der provokerer hele familiens brækrefleks. Men hun ruller /gnider sig også på en rigtig ildelugtende tyggeting? Men hvorfor gør hun det? Min anden hund Jackson har nemlig aldrig gjort det.
Der findes forskellige teorier om, hvorfor nogle hunde har denne her tendens til at rulle sig i ildelugtende ting: Læs videre “Hvorfor ruller hunden sig i lort og tis?”
Ståstativ til barn uden selvstændig stå- og gangfunktion.
Vores datter Emma, som ikke har selvstændig stå- og gangfunktion, har behov for et ståstativ. Jeg kan ikke komme nærmere ind på begrundelsen, for det kan risikere at skade vores sag, hvilket er helt grotesk.
Men det kan være, vi helt slipper for at skulle ansøgningsmareridtet igennem. Læs videre “Ståstativ til barn uden selvstændig stå- og gangfunktion.”