Hverdagen bag facaden.

Det er onsdag morgen, og jeg har lige fået alle tre børn ud af døren. Emma skal på Granbohus, så det giver dagen lidt flere timer at bruge af. Senere i dag skal Søren og jeg til et af de mange møder med Kristoffers psykiater & co inde på hans skole.

Jeg har været lidt fraværende i forhold til at fortælle om hverdagen herhjemme. Jeg har simpelthen haft for travlt med min politiske mission “Retssikkerhed på handicapområdet”. Mange foredrag, møder, oprettelse af en lokal facebook-gruppe for forældre med børn med særlige behov, udfærdigelse af borgerforslag om kompensation for tab på socialområdet (som ligger på borgerforslag.dk og som jeg håber, du vil støtte), osv. Alt sammen virkelig spændende og noget, der holder mig flydende. For bagved har det ikke været a walk in the park. Læs videre “Hverdagen bag facaden.”

Borgerforslag om socialerstatning – administrativ erstatning på det sociale område

I mit indlæg fra 8. januar “Hvor er retssikkerhedens vogtere, når det gælder handicapområdet?” nævnte jeg muligheden for en Socialerstatning. Når mennesker med handicap og deres pårørende uretmæssigt får frataget deres hjælp, eller fejlagtigt ikke har fået nødvendig hjælp, har det ofte store og alvorlige konsekvenser – fysiske, psykiske og økonomiske. Men der findes ingen form for kompensation. Jeg blev efterfølgende opfordret til at stille borgerforslag om en sådan socialerstatning.

Det gik jeg videre med og tog fat i nogle super samarbejdspartnere om at lave et sådan forslag.

Det blev en virkelig konstruktiv og spændende proces. Og det viste sig, at borgerforslaget var perfekt timet.

For i onsdags den 22. januar tog landsretten stilling til godtgørelse i netop en sag om en pige, der ulovligt var blevet frataget sin hjælp, den såkaldte svømmepige-sag. Men dette udløste ingen kompensation. Så ikke engang ved domstolene, er det på nuværende tidspunkt muligt at opnå godtgørelse for offentlige myndigheders fejl og ulovlige afgørelser, når det gælder socialområdet.

På det sociale område findes på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at søge om administrativ erstatning eller godtgørelse for fejl begået af offentlige myndigheder. Derimod findes muligheden både inden for sundhedsområdet og i anledning af strafferetlig forfølgning. Fejl inden for det sociale område kan have lige så store konsekvenser og have lige så indgribende karakter for dem, de rammer, som fejl på de to førnævnte områder.

I dag er borgerforslaget kommet på Folketingets hjemmeside. Det skal have 50.000 støtter for at blive taget op i Folketinget.

Så nu har jeg brug for jeres hjælp og støtte, så der også kan komme noget retssikkerhed på socialområdet. Jeg har indsat link til forslaget nedenfor.

På forhånd tak for hjælpen.

#enmillionstemmer

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04176

 

Hvor er retssikkerhedens vogtere, når det gælder handicapområdet?

Den 8. januar stod LOF Nordvestsjælland og DH Odsherred for et nyt debatmøde om den manglende retssikkerhed på handicapområdet. Programmet bød på to oplæg fra hhv mig og Emil Falster, og derefter var der paneldebat med et stærkt panel. Salen var fyldt til sidste plads, og alle fremmødte var yderst engagerede. Der er bred enighed om, at området sejler… eller nej, det sejler faktisk ikke mere, det er gået til bunds. Læs videre “Hvor er retssikkerhedens vogtere, når det gælder handicapområdet?”