Indespærring, fastholdelse og udelukkelse af samfundet – det går den helt forkerte vej

Jeg har brug for din opmærksomhed.

Det går den helt forkerte vej i Danmark. Bagud. Mennesker med handicap, og her taler jeg om børn med bla  adhd og autisme, unge der er ordblinde, voksne med behov for hjælp til at komme ud af deres hus, osv. bliver omtalt som et udgiftspres. Bliver udnævnt som syndebukke for kommunernes røde tal på bundlinjen. Vil kunne blive fastholdt i plejesituationer eller indespærret i op til 10 timer i døgnet i 6 mdr. Vil kunne blive tvangsflyttet.

Det lyder som et kapitel fra fortiden, som staten faktisk har sagt undskyld for. Men det er desværre ret meget lige nu, at dette kan blive din fremtid, hvis du kommer ud for en bilulykke i morgen og får et handicap.

I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2022 blev der nedsat et ekspertudvalg (Tranæs-Udvalget), der fik til opgave at komme med forklaringer på, hvorfor udgifterne på blandt andet handicapområdet er steget samt komme med anbefalinger til, hvordan udgifterne til blandt andet handicapområdet kan tøjles ude i kommunerne.

Rapporten udkom onsdag den 3. april 2024 og virker mest af alt som et bestilt arbejde af kommunerne med henblik på økonomisk motiverede rettighedsindskrænkninger for mennesker med behov for hjælp.

Igen er det politiske mål åbenlyst: At nedbringe udgiftspresset på handicapområdet. Det var Tranæs-udvalgets beskidte opgave at komme med forslag til, hvordan dette kan gøres. Både regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) fortæller nemlig historien om, at udgifterne til børn og voksne med handicap løber løbsk, og at det sker på bekostning af alt andet – herunder børn og ældre.

Men udvalget har ikke kunne give en forklaring på, hvorfor udgifterne er steget. Det skyldes, at der mangler data og viden på området. Ergo er udvalget kommet med 19 anbefalinger ud fra rene skud i tågen.

Kan de stigende udgifter på socialområdet skyldes, at kommunerne i årevis ofte har undladt at bevilge den rigtige og forebyggende hjælp for at spare penge på den korte bane? Når mennesker ikke får den rette hjælp i tide, får de i mange situationer brug for endnu mere hjælp senere hen. Så har kommunerne sjovt nok ikke sparet noget som helst men alene bidraget til, at udgifterne på området stiger i sidste ende.

Udvalget har ikke gjort sig den ulejlighed at undersøge, om det kunne være en årsag.

Hvorfor har de ikke det?

Og så er jeg temmelig træt af at høre mennesker med behov for hjælp blive omtalt som et udgiftspres. Hvorfor er det blevet i orden at omtale mennesker på den måde? Er velfærdssamfundets opgave ikke netop at hjælpe mennesker, der har behov for det?

Politikere – både på Christiansborg og i kommunerne – taler jævnligt om forventningsafstemning. At borgernes forventninger til velfærdssamfundet må afstemmes med virkeligheden. Derfor har jeg denne opfordring til regeringen:

Lad os tage den forventningsafstemning ude i det åbne. I siger, at selvfølgelig skal mennesker med handicap kunne få hjælp. Men i det skjulte er I ved at gennemføre, at det nærmest ikke vil være muligt. Det er vel et bedrag? Hvis regering og kommuner ikke vil bruge penge på at hjælpe mennesker med handicap, så må de sige det direkte. Så ved befolkningen i det mindste, hvor politikerne står. Og så kan befolkningen lettere tage stilling til de politikere, næste gang de står i stemmeboksen.

Jeg var en tur i TV2 Fyn og give interview om netop dette. Tranæs-udvalget er dumpet.

Hele udsendelsen kan ses her: https://www.tv2fyn.dk/nyheder/07-04-2024/1930/1930-07-04-2024?clip=c7589a90-2b88-4304-937c-bc8bec00d2dc

Og læs gerne mit indlæg i Ræson, hvor jeg går nærmere ind i, hvad den nuværende politiske retning vil kunne betyde for os alle sammen: https://www.raeson.dk/2024/monica-lylloff-om-nyt-lovforslag-paa-socialomraadet-velfaerdsstaten-smuldrer-vaek-og-regeringen-erstatter-personale-med-magtanvendelse/

Jeg er ved at arrangere demonstration sammen med Caspar Eric. For dette vedrører os alle.

Sæt kryds i kalenderen 22. maj kl. 17-19, for der afholder vi stor demonstration på Christiansborg Slotsplads, hvor vi spørger: Hvilket samfund skal vi være?

Undskyld vi spørger,

Undskyld vi er her!