Der er blevet talt om valg længe. Meget længe. Onsdag lød startskudet til en 4 uger lang valgkamp.
Samme dag var jeg sammen med Niels Svanborg fra Socialt Indblik på Christiansborg for at optage 4. afsnit af podcasten “Monica møder magten”. Denne gang er Enhedslistens handicapordfører Jakob Sølvhøj gæst i mikrofonen. Jakob stiller ikke op til Folketinget denne gang. Han vil virkelig blive savnet, for han har som en af de få på Christiansborg virkelig en viden om og et indblik i problematikkerne på handicapområdet, også set i et historisk perspektiv.
Afsnittet handler både om, hvad valget skal handle om, og hvem jeg vil stemme på. Det handler også om, hvorfor det er så vigtigt at prioritere handicapområdet, og om det har gjort en forskel for området, om statsministeren er rød eller blå. En meget ærlig samtale, som kan høres her: https://www.socialtindblik.dk/de-sidste-tre-ar-har-vaeret-en-skuffelse-monica-moder-jakob-solvhoj-fra-enhedslisten/
Dagen efter var jeg gæst i P1 Debat om det politiske svigt af vores velfærdssamfund, der er i stykker. Det kan høres her: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2022-10-06
Jeg håber, de næste 3 uger kan pege mig i retning af, hvor jeg dog skal sætte mit kryds den 1. november. Aldrig har jeg været så meget i tvivl.
Igen et kæmpe tak til dig for denne urimeligt langstrakte kamp!
Jeg vil stemme på et parti/person som vil give den et reelt skud på retsskkerheden. Jeg har indset, at det vil kræve at jeg går på kompromis med andre prioriteter – men hvis vi kan få ændret på kommunernes praksis (forvaltningsdomstol eller få ændret i lovgivningstekst som Pramming har foreslået) – eller helst få handicapområdet flyttet helt væk fra kommunerne, så må det være til det efterfølgende valg at andre af mine prioriteter kan komme op.
Jeg tror først alle fløje kan komme med, når der forelægger en solid rapport over, hvor mange penge der bliver anvendt forkert i det nuværende system – så kan værdi og økonomipolitik forenes.
Et PS. Mit aller ydmygste ønske, er at socialministeren skiftes ud.
Lyder spændende.
Måske afspejler ens “afvejninger på diverse vægtskåle / områder” – at man står overfor en umulig opgave.
Fremtiden er svær at spå om, som “Storm P” udtrykte det.
Og, samtidig er der ValgFlæsk (Parti- og Blok-Reklame).
Og, endelig er der “at vi ikke ved hvad fremtiden bringer”. Om 2 år, kan f.eks. noget helt nyt være udfordringen og fokus. Dette skete for nuværende regering (“Covid”, og senere “Krig i Europa”).
Jeg har nedenfor skrevet, hvad jeg tror er årsagerne til at vi faktisk ikke kan stemme – eller at vi tvinges til nu at stemme ud fra “bedste kompromis / mindste fællesnævner”
Jeg deler din “stemmeseddels-tvivl” … Landsvalgs-Stemmesedler er i forvejen lange og med masser af muligheder og umuligheder…
For mig at se, er det heller ikke rimeligt, at VI skal stemme på denne måde.
Vi stemmer d. 1/11 “for den næste 4 årige periode”.
– i hvilken der er et utal af enkelt-sager o.s.v.
– og, i hvilket almindeligvis intet parti, mener og gør det, som vi har som den rigtige beslutning og prioritering.
Dette har altid stillet mig i en prekær situation: Skulle jeg stemme, eller ej. Pest eller Kolera.
Af samme årsag, har jeg stemt på det mest sindssyge og urealistiske (f.eks. “Humanisterne” i 1992 (+/-), som vist fik ca. 0,1% (+/-)).
MIT HÅB:
– at vi, næste gang der bliver udskrevet Landsvalg (!), stemmer på en anden måde – og at “min stemme virker ind i en anden kontekst”.
– Jeg håber på modernisering af den efterhånden ret gamle og udrangerede demokrati-form – hvor vælgerne “hvert 4 år” formuleres af bestemme “landets retning og alle de interne beslutninger”.
– Min konstruktion og mit håb:
At demokratiet (Folketinget) til den tid er moderniseret:
– til at diverse stemmes der om, pr. MitID gennem en App.
– således at en andel af enkeltsager, undervejs på “enkel og billig” vis – kan lægges ud til os borgere.
– altså “skole-formuleret”: At der er delvist “direkte demokrati”, vs. nuværende “repræsentativt demokrati”.
– Dette vil gøre det MEGET lettere at SÆTTE “DET OVERORDNEDE KRYDS” – for jeg vil så “kunne holde politikerne i ørerne”, undervejs i de 4 år….
– og “ValgFlæsk” vil så få en helt anden betydning. For, det man lover på vegne af grupper, kan så blive vedtaget af befolkningen (hen over hovedet på politikerne).
På en måde bliver dette lidt “som Jacob Haugaard” i humoristisk øjemed talte om.
At “så kan der komme medvind på cykelstierne” …. for, så kan vi blive hørt….
Der vil så også komme en meget mere “decentral” debat og “forspil” til diverse vedtagelser – ikke kun i form af “borgerforslag”, men i form af “høringer hvor politikerne i ‘her-og-nu mini-valgkampe’ skal ‘vise sig fra den bedste side’ … ikke kun “hvert 4 år”, men dagligt/ugentligt!
Ideen har været længe undervejs…. og, nu er teknikken til stede!
Og, jeg tror, at det jeg beskriver – i en modnet form, kan gøre vores Landsting, til et Folketing!
[og, sjovt nok, er den endelige “Modning” af min ide sket i vores hjemmeundervisning (HU) – i et samspil med min søn (15år). Noget som endnu en gang for mig viser, at HU er en vægtig faktor ift. samfunds-udviklingen og vores positive fremtid – samt at HU kan noget, som bl.a. folkeskoler i øjeblikket slås med: Nemlig “Visionere” og fremme “Innovativitet og Udvikling”]