Så gik det godt, så går det dårligt

I fredags havde vores søn sådan en god dag. Han kørte til og fra skole alene for første gang. Resten af weekenden var også bare god. Lørdag var vi til premiere på Eventyrteatrets efterårsforestilling “Den Magiske Maske”, og søndag var vi til frokost hos Morfar. Måske var det i overkanten? For i dag gik det galt.

Allerede i morges var det tydeligt, at vores søn havde det rigtig svært. Det er længe siden, vi ikke har kunnet få ham afsted i skole. Min mand og jeg blev hurtigt enige om, at han skulle blive hjemme i dag. Om det skyldtes en travl weekend, eller at to af hans lærere ikke ville komme i dag er svært at sige. Vi er også holdt op med at analysere alt for meget, for det er betyder ikke så meget, for resultatet er det samme: Han skal have en fridag.

Han virkede træt og ville bare ligge på værelset og se TV. Efter et par timer kørte jeg op i byen for at handle lidt frokost til ham. Jeg havde kun været væk i ca 20 min, da min telefon ringede. Det var ham. Han plejer kun at ringe, hvis der er noget galt…Han lød mærkelig. “Jeg har klippet i mit hår, mor!!” Så fik jeg fart på, og var hjemme i løbet af 5 min. Han har tidligere haft tendens til selvskadende adfærd, så mine alarmklokker bimlede.

Da jeg kom hjem, sad han inde på sin seng og var ked af det. Jeg måtte ikke kigge på badeværelset. Jeg satte mig ind ved siden af ham og krammede ham. Han vidste ikke, hvorfor han pludselig ville klippe i sit hår. Han var selv forskrækket over, hvad han havde gjort. Han fortalte, at han første havde prøvet med brødkniven, så med en køkkensaks og til sidst med min frisørsaks. Jeg gik ud i badeværelset, og der var bare afklippet hår over det hele. Jeg tog straks  roret i hånden: “Jeg skal nok gøre rent, det skal du ikke tænke på. Nu får du noget at spise og drikke, og så kører vi til frisøren og får rettet op på håret.” Og sådan blev det. Han skulle hele tiden sikre sig, at jeg ikke var sur. DET var jeg IKKE! Men jeg var meget bekymret.

Jeg skrev straks til min mand og til psykologen. Psykologen svarede straks tilbage med gode råd. Han er bare virkelig god. Jeg havde handlet fuldstændig korrekt ved ikke at gå for meget ind i selve handlingen, og ved hurtigt at overtage styringen.

Vi kørte op til en frisør i byen uden tidsbestilling, og han kom til med det samme. Hurtigt spurgte frisøren, hvem der dog havde klippet i håret? Min søn var hurtig og svarede, at det havde hans mor!! Nå, men den tog jeg straks på mig. Frisøren må virkelig have tænkt sit.. Hvilken mor render rundt og klipper totter af sin søn? Frisøren var flink at undervise mig i, hvordan jeg klipper næste gang. Og jeg måtte bare spille med. Tragikomisk!!

Min søn blev flot, og så tog vi i byen og fandt en trøje til ham og købte hans yndlings milkshake. Nu har jeg ondt i maven og kvalme. Men det gælder om at holde humøret oppe, indtil han skal i seng. Så må jeg tude der.

 

4 Replies to “Så gik det godt, så går det dårligt”

  1. Vi har også været hjemme i to dage, men er heldigvis klar til verden igen i morgen. Måske…

    Min dreng kom i en specialklasse lige før sommerferien, men de har så svært ved at forstå hans skrøbelighed og store udsving. Så vi er så småt ved at væbne os til kamp for en ny skolevisitering. Har du ikke lyst til at skrive lidt om behandlingsskolen. Kom din dreng direkte fra almen skole, eller har han også rundet specialklasse/ specialskole?

    1. Tak for dine søde kommentarer. Jo jeg vil hjertens gerne skrive om behandlingsskolen. Jeg er så “heldig”, at vi har 3 børn i 3 forskellige specialskoletilbud. Så jeg kan fortælle om hvert enkelt og forskellen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *