En anderledes spisesituation

Jeg har altid forbundet spisning og mad med hygge med mine kære. Når jeg er alene, er spisning bare noget, der skal overstås. Men sådan er det bestemt ikke for alle.

For Emma er spisesituationen udfordrende for hendes sanser på mange planer: Selve maden udfordrer lugtesansen, smagssansen og følesansen. Og allerede der er hendes overskud nedbragt markant. Hvis hun så sidder sammen med andre mennesker (og det gælder også familie), så skal hun også forholde sig til hvert eneste andet menneske, der er tilstede, både via synssansen og høresansen. Det er virkelig svært at sætte sig ind i, at en så almen situation for os, kan virke som en sansetsunami for et menneske med autisme og CP.

Allerede fra hun var meget lille, måtte vi sætte vores ego til side og lade hende spise for sig selv, selvom vi allerhelst ville hygge os sammen med hende. Men for hende var det ikke altid hyggeligt. Kun på dage med ekstra overskud og i små doser. Vi har været så heldige, at både børnehaven og skolen har haft forståelse for hendes udfordring og afsat ressourcer til, at Emma kunne spise i et rum for sig selv sammen med en voksen. Både for hendes egen skyld men også for de andre børn. For hvis hun ikke orker at spise med andre, så skriger hun i stedet for og nægter at spise. Da hun var mindre, kunne hun simpelthen bliver fysisk utilpas af at se andre børn spise.

Nu mærker vi efter fra dag til dag. Dage, hvor hun er frisk og glad, kan vi godt sige til hende, at hun skal spise sammen med os andre. Og så kan det faktisk blive hyggeligt. Men hun beder hurtigt om sin ipad eller om at se børne-tv. Omvendt vil vi aldrig kræve, at hun skal spise sammen med os, hvis hun er helt brugt. Så får hun maden ind på sit værelse hvor hun så sidder og hygger sig med sin ipad  imens. Og hun hygger sig virkelig. Jeg kender ingen som hende, der kan hygge sig i sit eget selskab, og som ligefrem foretrækker sit eget selskab fremfor vores, selvom vi ikke har været sammen hele dagen. Til sidst er der de dage, hvor hun kommer ind til os andre, når vi andre er færdige med at spise. Så sidder hun i samme rum som os andre med ipad og høretelefoner og spiser. Så er hun fysisk til stede, men ikke mentalt.

I dag hentede vi hende på Granbohus efter en aflastningsweekend. Der har de også forståelse for, hvor meget det kræver for Emma at spise. Så der har de også sagt ja til, at hun må spise på sit værelse. Det er dejligt, når hun bliver mødt, rummet og forstået, for så har vi en glad pige 🙂

 

 

4 Replies to “En anderledes spisesituation”

  1. It is so important that every child is accepted for who they are , loved, and respected , for the wonderful person they are , instead of trying to change them in to what we want them to be !!!! That is so wrong , I’m so pleased a lot of young parents have begun to see their children are beautiful people as they are !!!

    1. I totally agree with you! We as their parents, have an obligation to learn our children to love themselves as who they are.

  2. Åh ja sikke nogle normer man skal bryde og forandringer man skal igennem som familie med handicap inde på livet!
    Jeg har altid haft et billede af min fremtidige familie i en spisesituation hvor man hygger og slapper af og nyder maden. Så fik jeg mand og børn!! Vores datter på 3 har Prader Willi syndrom og skal holdes i kort snor ifht madindtag og ingen gryder på bordet, ikke sidde ved bordet for længe osv. Vores søn på 6 er MEGET kræsen og småtspisende og man skal virkelig være efter ham ifht at få noget indenbords. Pyha en udfordring! Og nå ja – en mand som er selvstændig der til tider har svært ved at slippe mobil og computer og glemmer at spise sundt og nærende når han er stresset! Og så sidder moderen her tilbage og er blæksprutte med forskellige kasketter på og selv prøver at være et godt eksempel Det kræver sgu noget styrke ind imellem at være mor
    Fin blog du har, med nogle gode betragtninger og reflektioner ❤️

    1. Tak for din fine og ærlige kommentar ❤️ og ja.. vi er sgu ret seje som du kan se i et af mine andre opslag, så er min bog snart færdig… og hedder SEJE MOR

Skriv et svar til Monica Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *