Glædelig jul… eller hvad?

“Så er der kun 3 dage til juleaften”, sagde nyhedsværten i morgennyhederne. “Åh nej, hold nu op, jeg får STRESS”, tænkte jeg. Og det inspirerede mig så til at skrive dette indlæg. For hvorfor har jeg det sådan? Hvor er den glade jul, dejlige jul blevet af? For mig skal december måned stå for hygge, varme, lyden af julemusik fra årets julekalender, lyskæder, nærvær, duft af kanel og duft af tændstikker.

Men jeg når overhovedet ikke at nyde december måned, før den er slut. Den drukner i indkøbslister, gaveønsker, stress, forventningspres og et materialistisk mareridt. Og det er bare ikke indbegrebet af hygge. Hvis det så bare kun var os voksne, der havde det sådan, ville jeg nok bedre kunne acceptere det. Men det er altså også vores børn, der er ramt af december-stressen. Stress over alle de forventninger: Er der noget i julesokken? Vinder jeg millionen i skrabekalenderen i dag? Hvad er der bag lågen i de TRE julekalendre? Hvor skal vi på tur i dag? Når vi at se julekalender i aften? Får jeg de (dyre) gaver, jeg ønsker mig? Skal vi nu spille julebanko og pakkeleg igen? Er dagen nu lavet om IGEN?

Alt dette burde være hyggeligt. Men noget tyder på, at det er det bare ikke. Vi gør alt dette for børnene, fordi vi har en forventning om, at de hygger sig med det. I aller bedste mening. Men faktisk stresser det dem enormt meget og har den helt modsatte effekt. Og hvordan mærker vi så det hjemme hos os? De sover dårligt om natten, de er sure, når de vågner, deres humør svinger fra vindstød af orkanstyrke til smuk solskin inden for 5 minutter flere gange om dagen, de er pjevsede og TRÆTTE.  Men kan vi undgå det? Det er jo enormt ambivalent, for på den ene side, vil de jo ikke undvære det, og på den anden side, kan de ikke holde det ud. Og så er vores samfund gledet ud på et sidespor, hvor julen handler om store dyre gaver. Måske har det altid været sådan, nu er jeg bare blevet voksen nok til at lægge mærke til det? “Julen varer længe, koster mange penge”. Men behøver den koste dukker til 1.000 kr? Er det virkelig de værdier, vores børn skal vokse op med og give videre?

I år har jeg haft det sådan, at jeg virkelig ikke ønsker mig gaver. Altså dem, der pakkes ind og lægges under juletræet. Jeg synes ikke, jeg mangler noget, sådan rigtigt. Skal jeg så opfinde et behov, så min familie kan give mig en ting? Så de kan gå ud og købe købe købe? Jeg ønsker mig væk fra tingsliggørelsen af julen og tilbage til stemningen. Hvor det ikke handler om, hvor mange gaver, der ligger under træet, og hvor meget de har kostet. For jeg synes, det har taget totalt overhånd. Og se, hvad det gør ved vores børn.

Vores dejlige, ærlige og filterløse Emma har flere gange sagt: “Vi dropper julen”. Det giver stof til eftertanke.

Nu vil jeg ønske jer alle en glædelig jul. Husk hyggen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *