Sådan blev jeg forfatter og selvudgiver

Den 1. februar, om kun 14 dage udkommer min bog. Min bog. Det er helt surrealistisk at sige, og jeg har faktisk lidt svært ved helt at fatte det. Rejsen hertil har været spændende og meget følelsesladet og krævet mange søvnløse nætter.

Processen startede i 2014, da Politiken valgte at skrive en fantastisk artikel om os som led i en artikelserie om at være pårørende. Det var første gang, vi i detaljer skulle fortælle om dengang vores tvillingepiger blev født for tidligt, og hvad det havde haft af konsekvenser for os som familie og ægtepar. Og at læse sin egen historie efterfølgende var enormt hårdt. ”Du skal skrive en bog Monica”, fik jeg at vide. Men det var jeg slet ikke klar til. Alligevel begyndte jeg at skrive om vores livs kolbøtte. Bare for min egen skyld som en form for selvterapi. Ikke så lang tid efter fik vores søn det meget skidt og de næste mange år gik med ren overlevelse.

Forsigtigt fik jeg startet skriveriet op igen. Jeg skrev og skrev uden en fast retning. Det gjaldt bare om at få nedfældet alt det, der faldt mig ind. Det blev til et kæmpe puslespil, hvor brikkerne bestod af afsnit, der måtte flyttes rundt op til flere gange, indtil de fandt deres rette plads. Og lige så stille begyndte teksten at tage form. Jeg tog ret tidligt fat i nogle mulige forlag, da jeg havde læst, at nogle forlag helst vil modtage et råt manuskript, så den færdige tekst kunne blive til i samarbejde mellem forfatter og forlag. Jeg modtog det ene afslag efter det andet med den begrundelse, at der ville være tale om en såkaldt smal udgivelse. Det betyder på dansk, at bogen ikke ville kunne sælge nok til, at forlaget kunne tjene nok penge på den. Så jeg skrev videre. Mens jeg var i skriveprocessen, havde jeg mange søde veninder/bekendte, der læste med. De kom med inputs til, hvad der kunne stå mere om, hvad manglede, hvad var for indforstået, osv. Guld værd.

Efter at have modtaget flere afslag fra forlag begyndte jeg at tænke kreativt og alternativt. For ud skulle bogen, når den var færdig. Jeg fandt frem til et medudgiverforlag, hvor man som forfatter betaler en sum penge til forlaget, der herefter udgiver den. De ville gerne udgive min bog, og jeg var til møde hos dem. Jeg følte mig så beæret, og det lød jo ret fristende. Samtidig havde jeg søgt en fond om tilskud til en udgivelse af min bog, for jeg havde ikke pengene. En dag googlede jeg ordet ”selvudgivelse” og stødte på en hjemmeside, der hedder Newpub, som er et netværk for alle, som skriver eller har tilknytning til bogbranchen. De har også en Facebookgruppe, som jeg hurtigt blev medlem af. Jeg lavede et opslag, hvor jeg spurgte til deres erfaring med medudgiverforlag vs. selvudgivelse. Og hurtigt stod det klart, at jeg skulle være selvudgiver. For det første ville jeg selv kunne styre hele processen, herunder den efterfølgende markedsføring, men derudover ville fortjenesten ved salg af bogen være min. For hvis jeg udgav gennem medudgiverlaget ville regnestykket se sådan ud, ved en bogpris på fx 99 kr.: Forlaget ville beholde 86 kr. pr. bog, og jeg ville få 13 kr. pr. bog, som jeg så skulle betale 50% i skat af. De skulle altså skumme fløden på min personlige historie?

Lykken ville, at Solar Fonden af 1978 kunne se potentialet i min bog og gav mig et tilskud, som ville kunne dække en udgivelse. Og derefter gik det stærkt. Medlemmerne af Newpub var så gavmilde med deres gode råd og erfaringer, så jeg fik en uvurderlig vejledning. Jeg havde besluttet, at jeg skulle ende ud med en flot og gennemarbejdet bog. Og det måtte koste, hvad det koster. Gennem Newpub kom jeg i kontakt med en dygtig korrekturlæser. Herefter skulle jeg overveje opsætning af bogen, og det stod hurtigt klart, at det skulle jeg ikke selv rode med. Jeg kom i kontakt med en fantastisk dygtig grafiker, Karin Bonnesen, som selv havde udgivet en bog og derfor kendte til hele processen. Vi talte godt sammen, og jeg lavede derfor en aftale med hende om, at hun skulle stå for at sætte bogen op og lave layout. For det er ikke ligegyldigt, hvordan en bog fremtræder. Og jeg vil ikke nøjes. Nu havde jeg besluttet mig for at udgive en bog, og så skulle jeg også kunne stå inde for alt, der vedrørte dette. Og være stolt af det.

I mellemtiden var Rebecca, vores veninde og ekstra familie-tante, i gang med at male forsiden til min bog. Vi havde snakket frem og tilbage om det, og hun forstod, hvad jeg ville. Det blev til det fantastiske billede, som nu pryder forsiden på min bog. 

Min tekst måtte frem og tilbage mange gange mellem Karin og jeg. Mange gennemlæsninger og rettelser. Og en dag, var den klar. Jeg havde fået anbefalet et bestemt trykkeri, Toptryk, som jeg kontaktede. Igen modtog jeg god og professionel vejledning og følte mig tryg ved at indgå aftale med dem. Nu skulle jeg så tage stilling til papirstype, papirstykkelse og forsideudtryk. De sendte mig et prøveeksemplar af bogen. Og den var flottere, end jeg havde turdet håbe på. Nu stod jeg der med en bog i hånden. Med min bog. Ufatteligt og stort. Jeg sagde ”Go” til trykkeriet, der satte produktionen af de første 300 stk. i gang. Og salget af dem er gået over al forventning. Så i går måtte jeg allerede bestille 2. oplag. Og bogen er ikke engang udkommet officielt endnu.

Jeg har sendt to bøger til DBC – Dansk BiblioteksCenter, som er bibliotekernes bogregister. Nu krydser jeg fingre for, at min bog får en lektørudtalelse. Det er bibliotekernes boganmeldelse. En bog, der får en lektørudtalelse, har større chance for at blive indkøbt af bibliotekerne. Og det gælder især en bog fra en ukendt forfatter som mig. Jeg har fået indgået en aftale med en distributør, DBK, som kan sælge bogen for mig til boghandlere og biblioteker. Jeg kørte til Køge og afleverede 20 kg bøger. Det bliver spændende, hvordan det vil gå.

Flere søde fagfolk og patientforeninger har anmeldt min bog. Så nu krydser jeg fingre for, at medierne også vil hjælpe med at sætte fokus på den. Men det vigtigste er, at jeg allerede har fået tilbagemeldinger fra mine læsere, som har rørt mig dybt. Og det har været det hele værd!

2 Replies to “Sådan blev jeg forfatter og selvudgiver”

  1. Kære Monica
    Tillykke med din bogudgivelse. Jeg udgav en børnebog sidste år “Markus blev født for tidligt” gennem et forlag, hvor jeg selv skrabet pengene ind.
    Jeg synes ikke Forlaget hjælper ret meget med PR. Det er mig selv der må gære arbejdet. Jeg overvejer at udgive et nyt oplæg og vil selv stå for det, så jeg vil gerne have muligheden for at kontakte dig mht. Til dette.
    Håber det er ok og god vind med din bog.
    Vh. Birgitte Amtrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *