Gå glæden ind i livet

Jeg går glæden ind i mit liv. Nu taler jeg ikke om at gå fra A til B, fordi jeg skal nå frem til noget bestemt. Jeg taler om gåturen som pusterum og mental oplader.

Det er faktisk ret enkelt. Når jeg går, sker der noget med min mentale tilstand og min fysiske velvære. Lige så stille kommer jeg ind i en rytme og en passende fart, så jeg føler, at jeg svæver. Jeg mærker roen sprede sig i hele mit system. Jeg begynder at mærke en spirende glæde og sanser verden omkring mig. Jeg sanser dufte, mærker luftens temperatur og ser små detaljer. Jeg kan pludselig trække vejret helt ned i maven. Der er garanteret en videnskabelig forklaring på gåturens effekt på kroppen. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg kan bare sige, at det gør godt.

Jeg går mest sammen med mine hunde, både alene og sammen med veninder og mand. Det er en god og afslappet måde at få vendt dagens oplevelser og snakke om det, der fylder.

Jeg er også begyndt at gå ture alene, altså helt alene. Min søn går i behandlingsskole, og jeg er med ham hver dag. Imens han er i skole, går jeg ture rundt om Damhussøen. Det er nyt for mig kun at gå med mig selv, og i starten var det virkelig underligt. Men nu er det enormt rart. Nogle dage lytter jeg til en podcast eller klassisk musik, mens jeg går.

Jeg kunne også løbe en tur, men med fare for at gøre mig upopulær hos løbefolket, så vil jeg vove den påstand, at man ikke får den samme glæde og de samme afstressende oplevelser med hjem. Jeg skal passe på med at generalisere, men min egen erfaring er, at når man løber, er man mere fokuseret på sig selv, sit åndedræt, løbeteknikken og en eventuel smerte. Man suser forbi de små detaljer. Vi har så travlt i vores hverdag, hvor vores hjerne “løber” for at kunne følge med, og når vi så også løber, når vi skal stresse af, så tror jeg, det får den modsatte effekt. Er det forkert, når jeg siger, at når man løber, lægger man låg på, når man går, bearbejder man?

Jeg  har altid en lille oplevelse med hjem fra gåturene, som har gjort mig glad. På en lille tur med vores hund Jackson gik jeg forbi det smukkeste lille træ, der stod helt alene på marken fuld af hvide blomster. Det eneste, jeg tænkte var: “Tænk, at et ensomt lille træ kan stå der og være så smukt og i dag gøre en forskel for mig. Tak du smukke lille træ”.

God tur!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *