Velfærdsstaten Danmark har brug for et grundigt serviceeftersyn.

Der har godt nok været fart på i det lille hjem her på det sidste. Altså en anden slags fart, end der plejer, for opmærksomheden omkring min bog SEJE MOR har været overvældende stor.

Interview med Frederiksborg Amts Avis, der endte ud i to flotte artikler. Den ene om min bog:  https://sn.dk/Fredensborg/Mor-til-tre-skriver-bog-om-tabuerne-og-den-store-livsglaede/artikel/808998?fbclid=IwAR1mnsI6G5CvTxBFBgT3OBRjCngiPBouIdqZbNnaMBLEKkQ4g8uspCQk_CU

Og den anden om et af mine budskaber med bogen: https://sn.dk/Fredensborg/Sej-mor-med-opraab-Taenk-handicaphjaelp-som-et-livslangt-samarbejde/artikel/808996?fbclid=IwAR11HUuE8W8G6k_RGViBPt-hLahd5vpcSNw_3AJ5D42MaGm5LzYp3FktoOk

Det førte så til et langt interview med Politiken, der endte ud i endnu en super artikel, som desværre er bag betalingsmur: https://politiken.dk/indland/art7013460/%C2%BBDet-kr%C3%A6ver-enorme-kr%C3%A6fter-at-st%C3%A5-p%C3%A5-sin-ret%C2%AB

Et af hovedbudskaberne med min bog er netop at gøre opmærksom på, hvad det kræver pludselig at blive pårørende. Der er hele det følelsesmæssige, og så er der alt det praktiske i forhold til at søge om den nødvendige hjælp. Men når det desværre er et kæmpe arbejde i sig selv at søge om den nødvendige hjælp, så bliver grænsen mellem det følelsesmæssige og det praktiske flydende.

Da jeg skrev bogen, havde jeg en fornemmelse af, hvad bogen kunne bruges til. Og min fornemmelse har været rigtig. For ud over at inspirere andre forældre til at finde glæden i livet, kan bogen bruges som springbræt for handicappolitiske diskussioner. Og jeg elsker at diskutere politik. Jeg elsker endnu mere, når der kommer noget ud af diskussionerne.

Da vi blev kastet ind i verden som system-afhængige, blev jeg rådet til at blive en rejekælling. For det var vejen frem til at få hjælp. Men jeg har aldrig lært at blive en rejekælling. Og faktisk tror jeg, at man kommer længere med diplomati og gode argumenter. Og det er jeg så i gang med. Min mission: At gøre opmærksom på den manglende retssikkerhed på handicapområdet.

Der er store forskelle fra kommune til kommune, og der bliver truffet mange forkerte afgørelser. Ankestyrelsens omgørelsesprocent taler for sig selv: For børnehandicap var omgørelsesprocenten steget fra 46 % i 2016 til 52 % i 2017. PÅ socialområdet generelt var omgørelsesprocenten steget fra 37 % i 2016 til 38 % i 2017. Hvad er årsagen til disse høje tal? Er det manglende viden og ekspertise i kommunerne? Eller er det en måde at spare penge på? Set med mine øjne er det et spørgsmål om pest eller kolera. Set med mine øjne vil første skridt være at fjerne handicapområdet fra kommunernes budgetter. Både voksne og børn. Når en borger så søger om et ståstativ, skal sagsbehandler kun vurdere objektivt og fagligt, om borgeren lever op til betingelserne for at få dette hjælpemiddel, og ikke om det antal, der var råd til det år, allerede er bevilget. Det vil fjerne kommunernes tilbageholdenhed med at visitere til nabokommunens dyre specialskoletilbud, og mon ikke det vil gavne lysten til vidensdeling mellem kommunerne? Sagsbehandlingen kan stadig foregå tæt på borgeren.

Jeg er i gang med at smede en masse jern: Jeg har skrevet til Mai Mercado – 2 gange, Mette Frederiksen, Jacob Mark og Socialudvalget. Intet svar. Om det skyldes tidspres eller arrogance…tja. Nu har jeg grebet fat i Danske Handicaporganisationer som den overordnede organisation i håbet om, at de vil indkalde til et møde med os, med ansigterne og historierne, for at gøre det synligt, hvor stort problemet er.  For mængden af ansigter og historier drukner lige nu i diagnose og kommune opdelte foreninger og facebookgrupper.

En velfærdsstat er en stat, der varetager en række funktioner, der har som intention at fremme velfærden for landets borgere. Målsætningen er lige adgang til en række offentlige tilbud, f.eks. på uddannelsesområdet samt et retskrav på kompensation for indtægtstab, f.eks ved arbejdsløshed eller sygdom. Dette er definitionen i Wikipedia.

Min opfattelse af en velfærdsstat er en stat, der tager sig af de svageste i samfundet og sikrer lige adgang til hjælp.

Jeg har lavet en lille matematikopgave med opdigtede navne, men med en realistisk situation, som i nogle kommuner ender med det ene udfald og i andre kommuner med det andet udfald. Det er et problem. Et nationalt problem.

Worst case scenario:  Martin går på byens store folkeskole. Han har svært ved at sidde stille i timerne, er udadreagerende og deltager ikke i timerne. Hans forældre har begge et almindeligt 37 timers arbejde. Martin har to søskende. Situationen bliver værre og værre, og Martins forældre bliver kontant indkaldt til møder om Martins dårlige opførsel og trivsel. Martins forældre bliver stressede, for de kan ikke passe deres arbejde, da de ikke kan få Martin i skole. Eller de bliver ringet hjem. De ved ikke, hvordan de skal hjælpe Martin. En dag bliver Martins mor fyret fra sit arbejde. Skolen har nu endelig gjort PPR opmærksom på, at der er et problem. Men PPR vil ikke henvise til udredning, for Martin virker ikke som om, han har en diagnose. Martins forældre er nu overbeviste om, at Martin har en diagnose, men fordi Martins mor er blevet fyret, har de ikke råd til selv at betale for en udredning. En dag bliver Martin bortvist fra skolen, da han har truet en klassekammerat med en kniv. Martins forældre er slidt fuldstændigt ned og bliver skilt. Martins mor har fået en depression og er nu sygemeldt. Martin får aldrig taget sin 9. klasses eksamen. Han starter op på sin nye karriere: Kriminalitet og selvmedicinering i form af hash. Ingen har reageret og hjulpet Martin og hans familie. Og hvad sker der med Martins to søskende? Set med økonomiske øjne har kommunen sparet nogle penge i de år, hvor de ikke bevilgede nødvendig hjælp til familien eller visiterede Martin til egnet skole. Men på lang sigt ender denne historie med et kæmpe minus for kommunen og senere for Staten.

Sådan skal det være: Skolen reagerer tidligt og tager fat i PPR. Der sidder en ekspert med viden om angst, skolevægring, ADHD og autisme. PPR medarbejderen tager straks fat i Martins forældre og igangsætter en undersøgelse. Mens undersøgelsen foregår tilknyttes en ekstra person på Martin, og forældrene har tilknyttet rådgivning ved PPR.  PPRs undersøgelse ender ud med en udredning, der igen ender ud med flere diagnoser. Da kommunen tænker på den bedst mulige hjælp til Martin og hans forældre, bliver Martin nu henvist til bedst egnede behandlingsskole. Martins forældre får tilkendt tabt arbejdsfortjeneste for at kunne overleve som familie og mister dermed ikke deres arbejde. De kan derfor også pleje deres ægteskab og stå sammen om at hjælpe Martin. Martin får en flot 9. klasses eksamen, bliver optaget på en håndværkeruddannelse og ender med sit eget firma. Nu kan Martin betale skat og dermed betale nogle af de penge tilbage, som det kostede at visitere ham til behandlingsskolen. Begge Martins forældre kan gå tilbage til deres 37 timers arbejde og betale fuld skat igen og betale deres tabte arbejdsfortjeneste tilbage.

Hvilket regnestykke kan politikerne bedste lide?? Politikerne må gøre op med sig selv, om Danmark stadig skal være en velfærdsstat.

 

 

 

 

 

One Reply to “Velfærdsstaten Danmark har brug for et grundigt serviceeftersyn.”

  1. Kære Monica.

    Jeg hæfter mig ved følgende:

    “Jeg er i gang med at smede en masse jern: Jeg har skrevet til Mai Mercado – 2 gange, Mette Frederiksen, Jacob Mark og Socialudvalget. Intet svar. Om det skyldes tidspres eller arrogance…tja. ”

    “Da vi blev kastet ind i verden som system-afhængige, blev jeg rådet til at blive en rejekælling. For det var vejen frem til at få hjælp. Men jeg har aldrig lært at blive en rejekælling. Og faktisk tror jeg, at man kommer længere med diplomati og gode argumenter. Og det er jeg så i gang med. Min mission: At gøre opmærksom på den manglende retssikkerhed på handicapområdet.”

    Hvad du har beskrevet for de nævnte politikere, ved jeg naturligvis ikke, ej heller om du har afkrævet samme politikere et svar.

    Men svar, har du ikke modtaget, men prisværdigt at du forsøgte.

    I 2005 forsøgte jeg det samme, hvor målet var, at ændre Retssikkerhedslovens § 3 stk.2. Det tog mig 8 år, at få Folketinget til at ændre loven, et eneste ord “kommune” blev udskiftet med “kommunalbestyrelse” hvor loven ellers hidtil bevidst blev misfortolket af de kommunale embedsmænd, til egen fordel.

    Så det kan lade sig gøre, hvis man har ressourcerne til det.

    I samme periode skiftede tonen, i det offentlige rum, hvor toppolitikere, bevidst, velovervejet og for egen vindings skyld, at signalerer til Folketinget, gennem at påstå, at handicappede børn der bevilges specialundervisning var “Gøgeunger, en belastning for de kommunale budgetter”

    Den lader vi lige stå et øjeblik.

    Efterfølgende har de fleste oplevet en hårdere tone, mere kontrol, overvågning af borgerne, besparelser, nedskæringer, ulovlige afgørelse, ja selv Ankestyrelsen taber en del af deres ulovlige afgørelser og Principafgørelser, ved de civilretslige domstole.

    Vi har erfaret, at kommunale embedsmænd/kvinder med deres chefer i kommunerne, til stadighed udfører ulovlig sagsbehandling helt uden konsekvens.

    Mai Mercado, ministers Danmarkskort dokumenterer til fulde, at påstanden er korrekt.

    https://socialministeriet.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/apr/der-er-stadig-alt-for-mange-fejl-i-kommunernes-sagsbehandling-paa-socialomraadet-det-viser-de-nye-danmarkskort/

    I anden sag har ministeren, i sin forargelse, ellers udsendt et Hyrdebrev til samtlige 98 kommuner:

    https://muskelsvindfonden.dk/nyheder/brev-ministeren-stram-paa-sagsbehandlingen/

    Vælgerne er ganske enig i den førte politik på alle områder, ellers så meningsmålingerne vel ikke ud som de gør?

    Forkvinden for Det Centrale Handicapråd skriver:

    “Vi bliver af en psykiater anbefalet at få en kugledyne til min datter. Den ville kunne forbedre hendes søvn og give ro. Hos sagsbehandleren på kommunen beder vi så om, at få tildelt en kugledyne. Hertil får vi svaret, om vi har forsøgt med medicin til hende gennem egen læge. Lægen synes det er en dårlig ide og foreslår en kugledyne. Det er blot et eksempel på, hvordan man som pårørende kan løbe spidsrod imellem offentlige instanser, som ikke taler sammen og ikke er enige med sig selv og hinanden.”

    https://dch.dk/nyheder/blogindlaeg/modet-med-kommunen-er-kamp-foraeldre-til-born-med-handicap

    Hvad forkvinden tilsyneladende ikke er sig bevidst om, er at de kommunale sagsbehandlere har loven på sin side, fordi embedsmænd/jurister i Ankestyrelsen har udsendt en Principafgørelse, som tillader dette tab, af både fornuft og retssikkerhed, som jeg har beskrevet og dokumenteret her:

    Receptpligtig sovemedicin til børn 0 – 17 år, før der bevilges en ofte, låne eller billig kugledyne:

    https://seahawk.dk/k10.dk/www.k10.dk/showpost6a8e.html?p=363924&postcount=333

    “7.2. Brug af melatonin

    Før behandlingen med melatonin mod søvnforstyrrelser skal der være foretaget søvnregistrering i minimum 14 dage. De søvnhygiejniske principper skal være grundigt afprøvet.

    Ordination af melatonin til børn og unge mellem 0-17 år er en opgave forbeholdt speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, neurologi eller pædiatri. Den alment praktiserende læge kan overtage den fortsatte medikamentelle behandling (vedligeholdelsesbehandling), hvis dette sker efter konkret aftale og i samarbejde med speciallægen

    Da bivirkningsprofilen for lægemidler med melatonin ikke er velkendt for børn og unge, bør der vises tilbageholdenhed med ordination af melatonin med mindre, der er en relevant indikation. ”

    I skrivende stund er de kommunale sagsbehandlere GudHjælpeMig begyndt, at kræve vurderinger i toilet – og badesituationer, for unge lammede patienter med BPA-ordning. Det kunne jo være, at kommunerne kunne finde nogle få SEKUNDERS besparelser, lige under 20 timer, som er grænsen.

    https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/spastiske-magnus-er-108-sekunder-fra-faa-hjaelp-derhjemme-det-kan-man-ikke

    Hvis du og jeg skal ændre på den vigende retssikkerhed og bevare velfærden, så skal vi naturligvis ikke fortsætte med at stemme, som vi plejer at gøre. Ellers får vi mere af samme skuffe.

    Naturligvis

    Måske skulle vi melde os ud af “Flinkeskolen” og blive nogle rejekællinger?

    Folketinget? Ja, de udstiller deres manglende lederskab over for embedsmænd, hvor de vedtager love, der kræver at love skal overholdes.

    Den lader vi også stå et øjeblik til eftertanke:

    https://www.ft.dk/samling/20121/forespoergsel/F16/BEH1-55/forhandling.htm

    Mon Danmarkskortet vil ændre sig?

    Med ønsket om held og lykke i din situation.

    Med venlig hilsen

    48 års erfaring, som juridisk “svært handicappet” § 4 patient

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *