Der mangler domstolskontrol på socialområdet

I går rettede jeg henvendelse til Institut for menneskerettigheder, herunder Ligebehandlingsrådgivningen i forhold til behandlingen af klager over afgørelser inden for socialområdet.

Kan det virkelig være rigtigt, at blandt andet mennesker med handicap, der klager over en kommunal afgørelse om, at deres hjælp bliver fjernet af uforståelige årsager, er overladt til myndigheder, der sidder i rundkreds og holder i hinanden i hånden med lukkede øjne? Det vil jeg gerne have svar på.

Min henvendelse lyder således:

“Kære Institut for Menneskerettigheder

Jeg henvender mig til jer på vegne af gruppen #enmillionstemmer, der p.t. har ca. 16.000 medlemmer, idet vi vil bede om, at I principielt tager stilling til, om der mangler en uafhængig kontrol- og klageinstans, der kan føre kontrol og behandle klager over afgørelser på socialområdet.

Advokat Mads Pramming ridser de centrale problemer tydeligt op i nedenstående indlæg fra høring om tilkendelse af førtidspensionssager for beskæftigelsesudvalget 31/1-2018:

https://www.youtube.com/watch?v=4rgLkuUbO3I&feature=youtu.be&fbclid=IwAR320M-zP0Xlp6TXcpzRiMUzn7ZvxhZucuPfP3KJRliUpxkiL_70Qa31-eU

Der har tidligere været politisk flertal for en forvaltningsdomstol:

https://www.altinget.dk/artikel/v-forslag-om-forvaltningsdomstol-for-socialt-udsatte-har-medvind-i-folketinget

Andre vesteuropæiske lande – med undtagelse af Norge og England – benytter sig af forvaltningsdomstole.

Klager inden for socialområdet bliver i Danmark vurderet af Ankestyrelsen og kun den, da domstolene, som det fremgår af ovenstående, ikke vil røre forvaltningsafgørelser. Det vil sige, at disse sager bliver kun prøvet i en instans. Da Ankestyrelsen hører under Social- og indenrigsministeriet kan der være tvivl om Ankestyrelsens uafhængighed. Allerede derfor er der grund til at se nærmere på dette, da socialområdet, og dermed også mennesker med handicap, er dårligere stillet rent retssikkerhedsmæssigt end andre områder. Der bør i det mindste også her være mulighed for at får prøvet sagen i to instanser.

Danmark mangler en uafhængig instans, der kan sikre, at kommunerne overholder den eksisterende lovgivning. Socialområdet bør sidestilles med andre områder og dermed have muligheden for domstolskontrol.

Danmark ratificerede i 2009 FN’s Handicapkonvention og påtog sig dermed en forpligtigelse til at indrette sin lovgivning og administrative praksis i overensstemmelse med konventionens krav. Men er det i overensstemmelse hermed ikke at have uafhængigt tilsyn, kontrol og klagemulighed?

På vegne af #enmillionstemmer

Med venlig hilsen

Monica Lylloff”

I dag har jeg modtaget dette svar:

“Kære Monica Lylloff

Tak for din mail.

Institut for Menneskerettigheder har ikke taget stilling til spørgsmålet om forvaltningsdomstole eller ej. Vi modtager løbende forslag til potentielle områder, vi kunne gøre genstand for undersøgelse og henvendelserne indgår, når vi udvælger emner til vores analyser og rapporter. I øjeblikket er vi ikke i færd med at undersøge klagesystemet på det sociale område, men din henvendelse vil indgå i vores overvejelser omkring fremtidige valg af emner. Jeg kan i øvrigt oplyse, at advokat Mads Pramming i onsdags holdt oplæg for Rådet for Menneskerettigheder, der blandt andet har til opgave at foreslå nye aktiviteter til bestyrelsen for instituttet. På mødet i onsdags rejste Mads Pramming, nogle af de samme problemstillinger, som han peger på i videoen, du har linket til nedenfor. Så emnet er på dagsordenen, men vi har altså ikke i øjeblikket planlagt konkrete aktiviteter.”

 

 

 

7 Replies to “Der mangler domstolskontrol på socialområdet”

      1. Sådan tænker at på et tidspunkt må de da lytte til at vi er et land hvor uligheden i den grad skinder igennem. Vi er træt af at føle vi skal kæmpe for at være her er træt af at føle der ikke er plads til os.

  1. Stærkt gået Tak for initiativet og indsatsen. Deler så meget din kritiske henvendelse og behovet for en mere uafhængig instans og muligheden for at få afprøvet sin sag i to instanser.

    Der er flere eksempler på, at en sag, der sendes til genvurdering i Ankestyrelsen – genvurderes af samme sagsbehandler i Ankestyrelsen, som foretog den første afgørelse og dermed resulterer genvurderingen i samme resultat, som i første omgang. Det er behov for at øge retssikkerheden.

    Mvh. Forkæmper for syge og handicappede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *