Tag aldrig livet for givet

Der har virkelig været gang i den herhjemme det sidste stykke tid. Altså en anden form for gang i den. Jeg har lavet interview til Familie-Journalen (det kommer snart på gaden, jeg skal nok sige til), været til podcast-optagelse hos en kendt blogger “Helse-Mathilde” (her skal jeg nok også sige til), og så har jeg skrevet kronik til Jyllands-posten…på bestilling.  Den er desværre bag betalingsmur, men jeg indsætter alligevel linket her: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11635685/velkommen-indenfor-i-vores-uge-vi-er-en-helt-almindelig-familie-med-et-ualmindeligt-liv/

Derfor var det virkelig godt timet, at Søren og jeg havde planlagt kærestetur til Malmø i weekenden.  Nu var det også 1,5 år siden, vi sidst havde været afsted. Bare os to. Tiden går, og så kræver det en større logistisk plan, når vi skal være væk bare en nat. Og den plan orker jeg ikke altid at lægge. Men nu skulle det være.

Timerne før vi kører, er jeg altid meget irritabel. Det har jeg lært bare at acceptere og ikke handle på den følelse. For jeg ved, at når bildøren lukker, så forsvinder Hr. irritabel og Fru. Stress og afløses af lethed, ro og forelskelse.

Vi havde det bare dejligt. Vi får hver gang bekræftet, at vi er gode til at være os. Og det er enormt vigtigt at huske, når vi er under så stort et pres hver dag.

Inden vi søndag satte kursen mod København, gik vi en lang tur gennem Kungsparken i Malmø og den gamle kirkegård. På vejen tilbage sagde Søren, at han godt kunne lide tanken om et gravsted. Så hvis jeg ikke var her mere, havde han det sted at gå hen og fortælle om sin dag. En måde at kunne holde fast i mig. Og lige der blev jeg ramt hårdt i baghovedet af livets realitet: Uanset hvor meget, vi elsker hinanden, er der ikke nogen af os, der lever evigt. En af os vil miste den anden på et tidspunkt. En fuldstændig ubærlig tanke, som fik mine tårer til at trille ned ad kinderne. Jeg ved ikke, om Søren opdagede det. Jeg prøvede at holde det for mig selv. Jeg tog Sørens hånd og klemte den hårdt resten af turen. Bare at skrive det nu, får tårerne til at trille igen.

Vores små weekend-ture får så stor betydning for vores liv sammen. Vi bliver mindet om, hvorfor vi oprindeligt fandt sammen, og vi får bekræftet, at den dybe kærlighed stadig er der. Og så er det en reminder om aldrig at tage et andet menneske og kærligheden som en selvfølge. Nyd og værdsæt det hver dag. For det varer ikke evigt.

Her til morgen var jeg glad for, at vi havde været på opladningstur i weekenden, for så var der lige lidt ekstra overskud at tage af. Selvom jeg kan synes, at turen tilbage på motorvejen er ret hård. Det blev en nat stort set uden søvn, og to børn hjemme i dag. Den ene vågnede ved midnat og kunne ikke sove mere, og den anden slog sig selv og kunne ikke komme ud af sengen. Så nu drømmer jeg mig tilbage til romantikken i Malmø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *