Handicapområdet er kejserens nye klæder

Den 12. december deltog jeg på Retssikkerhedskonferencen, der blev afholdt af Socialstyrelsen og Ankestyrelsen om retssikkerhed på handicapområdet. Et godt initiativ og en dag med mange interessante oplæg fra borgere og myndigheder.

Dagen sluttede af med en paneldebat med et panel bestående af mig fra #enmillionstemmer, repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Danske Handicaporganisationer, Aalborg Universitet, Dansk Socialrådgiverforening og Det Centrale Handicapråd. Jeg forsøgte på bedste vis at tegne et billede af, hvordan virkeligheden ser ud bag alle de fine statistikker og velmenende ord. For et er, hvordan systemet bør være, noget andet er, hvordan det i realiteten er. Det er kejserens nye klæder.

Virkeligheden består af massive udfordringer:

  • Der er ingen vejledning. ”Hvad borgeren ikke ved, kan borgeren ikke søge om eller klage over”.
  • Der mangler ofte afgørende oplysninger i sagerne, eller der sker tilsidesættelse af erklæringer
  • Der er ingen sikkerhed for en konkret og individuel vurdering ud fra behov
  • Der er ingen sikkerhed for, at man kan beholde sin hjælp. Kommuner beslutter uden tilstrækkeligt grundlag at fratage hjælp. Så kan man jo bare klage, hvis man ved hvordan.
  • Ingen eller mangelfulde klagevejledninger. Her er det vilkårligt, hvor man står. Hvad hvis man ikke selv er i stand til at formulere en klage eller sætte sig ind i reglerne? Hvad med de borgere, som ingen pårørende har, der kan hjælpe? Hvad med de borgere, der ikke har råd til at betale en advokat? Mange har behov for at klage, men opgiver. Der er derfor et enormt mørketal på dette område.
  • Flere må hyre private socialrådgivere, advokater og medbringe bisiddere, både for at kunne finde rundt i love og regler og få den rette vejledning, men også som modsvar på kommunens magtudnyttelse. Jeg har nu hørt flere historier om, hvad der sker, når advokater kommer på sagerne. Trusler om fx forældrekompetenceundersøgelser eller anbringelser stopper, eller pludselig bliver ansøgningen imødekommet. Dette vidner om en magtfordrejning, samt indstillingen: ”Går den, så går den.”
  • Familier flytter efter hjælp, eller er stavnsbundet, selvom stavnsbåndet på papiret blev ophævet i 1788.

Der var ikke meget opbakning at hente i panelet i forhold til mine udmeldinger. Alle går med listefødder og vil helst ikke gøre sig uvenner med nogen. KL’s udmelding var, at mennesker med handicap får hjælp, når de søger om det, at meget få klager, at der ikke er sket en afspecialisering, at reglerne er for komplicerede, at kommunerne gør et godt stykke arbejde, og at vi  – kritikkerne – blot er internetaktivister og bare må engagere os lokalt i handicapråd. Jeg måtte tage ordet og igen henlede opmærksomheden på vores historier og mørketallet, samt at kommunerne også gør det mere kompliceret for sig selv. Blandt andet sidder de og vurderer, om borgeren har et handicap. Det er ikke deres opgave. Det er lægernes opgave, men kommunerne tilsidesætter lægernes vurderinger og foretager deres egne vurderinger, som passer ind i deres regneark. Jeg fik ikke mulighed for at kommentere på de tal, som KL viftede med om, hvor mange der får hjælp. For hvad siger de tal egentlig? Siger de, om det er den rigtige hjælp? Hvor lang tid det tog at få den? Hvor mange, der ikke har fået hjælp? Nej. Så derfor er de tal i princippet ubrugelige.

Det er ikke rart, når nogen træder på ømme tæer og stikker fingrene i åbne sår. Vi – #enmillionstemmer – siger tingene råt. Vi har ikke noget i klemme. Tværtimod har vi alt at vinde.

Samme dag som retssikkerhedskonferencen blev afholdt, kom det frem, at flere kommuner anvender resultatlønnede konsulenter til at finde besparelser på handicapområdet. Ingen besparelser, ingen løn. Det sender et decideret ulækkert signal om, hvordan mennesker med handicap bliver set på. Kritikken haglede ned alle steder fra, og det nyeste er, at ministeren er trådt i karakter og har bedt Ankestyrelsen om at indhente udtalelser fra flere kommuner om dette. Indtil videre handler det om 26 kommuner, der skal forklare sig. Det bliver interessant, hvad der kommer ud af det.

Den 17. december meldte KL ud, at de ikke ser noget problem i, at kommunerne anvender resultatlønnede konsulenter. Jeg er nødt til at stille mig undrende over for den udmelding at komme med i en tid, hvor overskrifterne lyder på mistillid og manglende retssikkerhed. Det vidner om arrogante skyklapper og et sørgeligt menneskesyn. Penge over menneskeliv.

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag indledte retssikkerhedskonferencen med en tale. Her sagde hun bl.a., at ansatte i kommunerne ikke vågner om morgenen og tænker ”I dag skal jeg på arbejde og gøre livet så besværligt for familier som muligt”. Det er jeg enig med ministeren i. Min tanke er dog, at de ansatte slet ikke når at tænke ”familier”. Det hele handler om tal og økonomi. Kan det betale sig at investere i mennesker med handicap, eller er området blot et stort sort hul, der suger til sig uden at give noget tilbage?

Det er de tanker, der skal vendes. Det er det, der menes med, at der er brug for et paradigmeskift. Mennesker med handicap har også værdi. Mennesker med handicap kan også bidrage.

Men er det muligt med et paradigmeskift, så længe handicapområdet ligger ude i kommunerne? Er de 98 kommuner indstillede på det? Og hvad siger kejser KL på toppen? Og hvad med regeringen og Folketinget, for ikke at tale om embedsmandsapparatet? Hvem styrer egentlig hvem? Hvilket fører mig videre frem til den evaluering af handicapområdet, som ministeren vil sætte i gang i første halvår af 2020. Hvem styrer egentlig udfaldet af den? 2020 bliver et interessant år, hvor disse spørgsmål forhåbentligt bliver besvaret.

Jeg er ikke færdig med at træde på de ømme tæer.

Men nu vil jeg holde juleferie med min skønne familie, så jeg er ladet op til at kæmpe videre efter nytår.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle jer, der følger med i mine indlæg.

#enmillionstemmer

 

 

 

8 Replies to “Handicapområdet er kejserens nye klæder”

  1. Tak for dette år, rigtig god juleferie og må 2020 blive året, hvor der – især fra lovgivende hold – bliver arbejdet konkret med at ændre på uretfærdighederne.
    ❤️

Skriv et svar til Mai-Britt Seehusen Raagaatd Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *