To foredrag i næste uge

I næste uge er der to foredrag på programmet:

Onsdag den 26. februar kl. 19 – 20.30 holder jeg foredrag på Hørsholm Bibliotek. Jeg fortæller, hvad det vil sige pludselig at blive pårørende, om mødet med en anden side af velfærdssystemet, og meget andet. Det koster 40 kr.

https://sn.dk/Ugebladet-Hoersholm/Sej-mor-fortaeller-om-livet-med-tre-handicappede-boern/artikel/915139

Torsdag den 27. februar kl. 19 – 21 kommer jeg til Helsinge og holder foredrag i DUBS – Dialogforeningen for unge og børn med særlige Behov i Gribskov:

”Seje Mor” – et foredrag om livet med tre børn med særlige behov

Livet slog en kolbøtte for Monica Lylloff og hendes mand, da deres tvillinger blev født 11 uger for tidligt. Det blev starten på et liv som pårørende til tre børn med hver deres diagnose. Mød den seje mor, jurist og forfatter, der også har startet Facebook-gruppen: ”#enmillionstemmer – Bak op om pårørende til handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet.

Monica Lylloff fortæller om et liv, hvor diagnoser (autisme, adhd, angst, skolevægring, cerebral parese, m.v.), hjælpemidler, specialskoler og møder med systemet er en del af hverdagen. Om at blive afhængig af hjælp. Om den politiske kamp for at få ændret forholdene for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende.

Tid: Torsdag den 27. februar, 2020 kl. 19.00-21.00

Sted: Frivilligcenter Helsinge, Vestergade 4, Helsinge.

Gratis adgang – Tilmelding på mail: dubs.gribskov@gmail.com,

DUBS står for Dialogforeningen for unge og børn med særlige Behov i Gribskov og arbejder for at hjælpe børn, unge, forældre og pårørende blandt andet ved at hente ny viden til Gribskov.”

God dag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *