Lidt nyt om de kommende foredrag og en ny facebook-gruppe

Jeg vil lige holde jer opdateret om kommende foredrag:

fredag den 6.  marts holder jeg oplæg (på engelsk) på den ølfestival, som People Like Us står for. Der releaser vi vores #enmillionstemmer – alkoholfrie øl og fortæller om, hvorfor #enmillionstemmer-bevægelsen er så vigtig. Mit og Mias oplæg er i den første session fredag kl. 13-17.

Der kan købes billetter her https://srbb.peoplelikeus.dk/tickets/

og der gives 25% rabat på billetterne ved at bruge koden VIPGUESTSRBB2020.

Onsdag den 18. marts kommer jeg til Amager, hvor jeg skal holde oplæg i Bedre Psykiatri – Amager. Det er kl. 19-21 på Dagcentret Peder Lykkesvej 63. Det er offentligt og gratis.

Lørdag den 21. marts er der release-party for #enmillionstemmer-øllen hos People Like Us https://www.facebook.com/events/506182246974498/ Det er kl. 14-17 på Vermlandsgade 2, Kbh S. Jeg holder oplæg, og mon ikke der kommer flere oplæg, musik og andet hyggeligt. Det vil være en hyggelig måde at møde hinanden på.

AFLYST!!!! Onsdag den 25. marts kommer jeg til Danske Handicaporganisationer Sønderborg. Det er for alle, der har lysten til at drøfte handicappolitik:

“Årsmøde 25. marts DH Sønderborg inviterer alle, som har interesse i handicap-politiske emner til årsmøde, som i år starter med et oplæg af Monica Lyllof, som står bag den hurtigt voksende facebook-gruppe; #enmillionstemmer – Bak op om pårørende til handicap og psykisk sårbarhed Monica vil i løbet af en times tid komme ind på, hvorfor og hvordan #enmillionstemmer startede, hvad missionen og budskabet er – og hvad er fremtidsønskerne for #enmillionstemmer. Efter oplægget afholdes årsmødet, hvor der bl.a. vælges medlemmer til forretningsudvalget i DH Sønderborg. Alle er velkomne, og da vi serverer kaffe/te og en bolle i pausen efter oplægget, vil vi gerne bede om tilmelding på mail til DH Sønderborgs formand Bente Rey: benterey@hotmail.com Årsmødet afholdes 25. marts 2020 kl. 18.30 – ca. 21.30 Ulkebøl Forsamlingshus, Kaplenivej 1, 6400 Sønderborg”.

Den 28. marts kommer jeg til Ligeværd i Fredericia.

Den 6. maj kommer jeg så til Randers. Det er også gratis og offentligt, men det kræver billet, og der er begrænsede pladser. De kan bestilles her:

https://randersbib.dk/arrangementer/foredrag/seje-mor-et-foredrag-om-livet-med-tre-boern-med-saerlige-behov

Og så til min nye Facebook-gruppe: “Erstatning for myndighedernes fejl i sociale sager.” En gruppe, jeg blev anbefalet at starte for at få mere fokus på borgerforslaget om socialerstatning. En gruppe, der alene har det formål at kæmpe for den ene konkrete sag. Det bliver spændende at se, hvordan det går. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind her:

https://www.facebook.com/groups/3346334218729880/

Borgerforslaget kan støttes her:

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04176

Jeg håber, vi ses 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *