Corona-dagbog dag #1

Da jeg var barn førte jeg dagbog. Det var tiden med det første alting: Første kæreste, første kys, første menstruation, osv. Nu er det tid til dagbog igen, for nu er det min første (forhåbentlig sidste) pandemi. Corona. Det er jeg simpelthen nødt til at skrive ned. For hvordan kommer det til at gå de næste 14 dage? 14 dage hvor vi alle er hjemme. Måske bliver vi syge?  Det vides ikke.

Corona-dagbog Dag #1 

I går aftes kom meldingen fra regeringen: Vi skal alle blive hjemme, medmindre vi varetager en særlig stilling i det offentlige. Og alle børn skal blive hjemme fra skole, daginstitution osv. Vi havde Emma i aflastning, og kristoffer på koloni (for første gang).  Sarah havde vi hjemme. Det var egentlig Sarah, der havde det sværest med beskeden om, at hun nu skal være hjemme i 14 dage. Nu blev alt anderledes, og hvad nu med madlavning i skolen i dag? Kristoffer og Emma blev svært glade, og det første jeg tænkte var “YES..ingen madpakker i 2 uger”!!

Så morgenen i dag gik med at få hentet Kristoffer hjem fra koloni, og Emma fra aflastning. Og så har vi været hjemme alle 5 siden i formiddag. Søren kan heldigvis arbejde hjemme. Som IT-supporter, der er afhængig af offentlige transportmidler i myldretid, vil han være yderst udsat for at blive smittet.

Hvad skal vi så lave alle de dage? I dag hentede jeg en sjov aktivitet frem, som jeg ikke har lavet, siden jeg var barn. Den, hvor man skiftes til at skrive på en historie, men man må ikke se, hvad den anden har skrevet. Man skriver lidt, folder papiret, den anden skriver videre, folder papiret, osv. Det kom der en ret sjov historie ud af om snot, bussemænd, lort og diarre. Det var ikke mig, der skrev om det sidste.

Så stod den på pressemøder på TV2 NEWS i timevis. Og optagelser og opslag om hamstere. Et meget brugt ord i går. Mennesker, der satte al form for sund fornuft ud af spil OG deres sundhed for at handle ind. Mennesker i panik, der er bange for at dø af sult med snavset bagdel. Jeg håber virkelig, der falder ro på nu.

Sarah har fået lektier for over Aula, så det gik hun i gang med  – hun er vel mors pige 😉

Nu har vi efterhånden hørt så meget om sygdom, at jeg føler, jeg er blevet syg. Søren går også rundt og føler sig syg. Og jævnligt lyder der et “Biip” ude fra badeværelset fra vores øretermometer. Er vi ved at blive syge, eller er det psykosomatisk? Det vil tiden vise. Indtil videre har ingen af os feber.

En gåtur med hunden i ret så frisk vind fra Orkanen Laura (Aura for Laura..) var godt for humør og krop.

Nu er der ved at være en smule ro på, og aftenens program lyder på “Alene i vildmarken”.

Og så gælder det om at få det bedste ud af denne situation, som vi alle sammen er i. Det giver på en sjov måde en ret speciel fællesskabsfølelse, selvom vi er alene.

Og vi skal være alene. Hjemmepasserne er også aflyst.

Hvad frygter jeg? Jeg frygter mest, at Søren og jeg bliver syge, for hvem skal så passe Emma? Og vil Emma kunne tåle at blive smittet?

Sarah har lige været inde og lave en u-vending i stuen, mens hun fortalte, at i morgen har hun en face-time date med en ven, hvor de skal sidde og lave lektier sammen. Kloge børn.

God aften derude. Pas på jer selv og hinanden.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *