Corona-dagbog dag #4 – tænk, hvis jeg var en hund

Dag #4

I gårsdagens indlæg vovede jeg at sætte et lille (meget lille) spørgsmålstegn ved den politiske beslutning om at lukke landets grænser. Ikke fordi jeg er uenig. Ikke fordi jeg ikke kan se den logiske tankegang bag. Men selvom vi befinder os i en ekstrem krisesituation, så mener jeg stadig, at det skal være tilladt at have en sund skepsis og ikke bare være en lemming. Især når den sundhedsfaglige myndighed siger noget andet end regeringen. Dem, der havde samme overvejelser som mig, turde ikke skrive det i min tråd. Tænk, at det skal være sådan. Ja, vi skal stå sammen. Ja, vi skal have tillid til de beslutninger, der tages på landets vegne.

Nå, nok om det. For som jeg ser det, er det allervigtigste lige nu, at hele befolkningen ændrer adfærd, tænker sig om, og lader være med at samles til fødselsdage, holde fester, mødes i løbeklubber, osv. Herhjemme tager vi alle forholdsregler og bliver nu hjemme bortset fra gåture i naturen. Al social omgang er afskåret (bortset fra mine gåture med hundeveninden).

Og det var sådan min dag startede i dag kl. 7. Det var så lavvande, at hundene løb “ude i vandet”. De var så lykkelige og ubekymrede. Det smittede.

Jeg tænker nogle gange over, hvor fedt det må være at være en hund. Ingen tanker og bekymringer om fortid og fremtid. Sove længe og sove, når jeg vil,  lege med vennerne, læse spændende artikler og sladderblade på turene, få maden serveret to gange om dagen og blive kløet på ryggen og masseret af 5 personer herhjemme. Lyder det ikke tiltalende?

Selvom jeg disse dage bliver mere og mere doven og sløv, fik jeg alligevel taget mig sammen til at rydde op i rodeskufferne. Vores lille lokale affaldsplads holdt åben, så jeg kunne gå frem og tilbage med en trillebør 3 gange og dermed være lidt i gang.

I dag har jeg også dyrket gymnastik med Emma. Hun er spastisk og kan ikke stå på sine ben. Så hun må holdes i gang på anden vis. Vi har desværre ikke et stå-stativ til hende herhjemme. Det står på skolen. Og når hun ikke er oppe og stå dagligt, så stopper hendes mave til. Så, vi er gået i gang med forebyggende afføringsmiddel og cykle-øvelser.

Sarah udlever sine musikalske og kreative evner og er gået i gang med at skrive et bidrag til næste års børne MGP. Sådan Sarah!!

Kristoffer måtte stoppes i at slå sig selv, igen. Ifølge psykologen et kendt GUA-træk ved frustration. Så nu er det slut med Fortnite og Fifa-turneringer for en periode. Jeg ser frem til at tale med psykiateren og psykologen på torsdag om, hvad vi gør fremadrettet.

For et halvt år siden gik Søren, min fantastiske dygtige mand, i gang med at skrive en sang til #enmillionstemmer. Han teamede op med min dygtige svoger og sammen fik de lavet en fuldstændig fabelagtig sang. Efterfølgende har flere vildt dygtige musikere hjulpet med at gøre den endnu mere fantastisk, og den er nu mixet færdig.

I dag gik Søren så i gang med at lave den video, som skal fuldende sangen. Jeg glæder mig så enormt meget til at dele den med jer. For den er virkelig suveræn. Den vil også komme på Spotify. Jeg giver selvfølgelig besked, når den er ude. Der er vel også snart brug for at høre en god sang, hvor teksten ikke rimer på corona 🙂

God aften til jer derude. Vi skrives ved i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *