Vores søns skole er blevet en del af udskamnings-trenden.

Vores søn Kristoffer har de sidste tre år gået på en behandlingsskole i Vanløse. Skolen er en del af behandlingsskolerne.dk, som er Danmarks største private udbyder af dagbehandlingsskoler, og som også har weekendaflastning, voksenuddannelser og et behandlingscenter. Behandlingsskolerne har eksisteret siden 2003, hvor den første skole åbnede. Flere skoler er siden åbnet, efterhånden som efterspørgslen er steget i kommunerne.

Da Kristoffer startede på skolen som 11-årig, havde han stort set ikke været i skole i 2 år. Han havde 6 måneder tidligere fået diagnoserne GUA, ADHD og angst, havde voldsom skolevægring, ticks, OCD-symptomer og havde isoleret sig totalt fra jævnaldrende. Han gik på en almindelig folkeskole. En §50-undersøgelse i kommunen pegede på en behandlingsskole som eneste mulighed. Årsagen til dette var, at Kristoffer skulle i behandling for sin angst. Men på grund af hans tilstand ville han ikke kunne overskue både at skulle gå i skole igen og forholde sig til det og samtidig gå til behandling hos psykolog et andet sted.

På en behandlingsskole er det hele smeltet sammen. Det vil sige, at relationsopbygningen til lærere, psykolog og psykiater, som er det allervigtigste, foregår samme sted, og alle taler sammen og vurderer sammen. Deres normering er også til, at der er mulighed for 1:1.

Kristoffer har meget svært ved at sidde overfor en psykolog og tale. Faktisk er det nærmest umuligt. Da han samtidig er ekstremt kravafvisende (PDA profil), kan han ikke indgå i et skemalagt behandlingsforløb. Så behandlingen foregår i stedet gennem lærerne og i undervisningen under supervision af psykologen. Der er en fantastisk fleksibilitet i forhold til, hvad børnene har brug for og kan klare.

For 3 år siden kunne Kristoffer ikke gå ind over et dørtrin på skolen. Nu kan han  – som hovedregel og i gode perioder, for GUA er udfordrende og uforudsigelig – være i skole i 4-5 timer, deltage i undervisning, og har social omgang med venner igen. Hans angst er væk, hans ticks forsvandt og OCD-trækkene forsvandt. Skolen har formået at få hans tillid, og der er en virkelig god relation. Der er håb for ham.

Jeg sad på skolen hver dag i 2 år, mens han var i skole, og kunne følge andre elever, der startede, og hvordan de udviklede sig. Når elever starter på de skoler, er de ekstremt dårlige og har et behandlingsbehov.

Den 22. april 2020 startede Ekstra Bladet en artikel-serie med overskriften “Forgyldt af skatteborgerne: Mangemillionær på at hjælpe udsatte børn”. Serien handler kort og godt om, at ejeren af behandlingsskolerne har trukket 23,8 millioner kroner ud til sig selv. Så rullede det på de sociale medier, og folkedomstolen kom i omdrejninger. Min første reaktion var også en dårlig smag i munden, når jeg hurtigt læste det meget ensidige billede af problematikken. Diskussionen på de sociale medier kom hurtigt til at handle om, hvorvidt det er i orden, at private aktører tjener penge på udsatte børn eller, om det er i orden at trække penge ud af virksomheder, der har til formål at understøtte en social indsats.

Personligt tager jeg altid Ekstra Blads baskere med et gran salt. Særligt når de virker som ren sensationsjournalistik, ensidige, unuanceret og som en ren hetz. De har endnu ikke beskrevet, hvad skolerne rent faktisk gør for børn og unge. Når det så er sagt, så mener jeg personligt, at der er noget moralsk forkert i at have så stort et overskud på sådan en slags virksomhed. Hvis det altså er sådan, virkeligheden er?

Desværre er det ikke alle, der tager Ekstra Bladet med et gran salt. Social- og Indenrigsminister Astrid Krag var hurtigt ude med en udtalelse i Ekstra Bladet og et opslag på sin Facebook-profil, med overskriften “Minister fik kaffen galt i hilsen”. Ministeren vil se på de huller, der er i systemet, så det ikke er muligt at lave millionoverskud til ejernes privatforbrug.

Jeg vil så gerne have hevet diskussionen op på et højere plan. For denne historie er jo en del af et større og kompliceret billede. Jeg vil ikke gå ind i, hvad jeg synes og ikke synes i denne meget ærgrelige sag. For jeg kender ikke alle sider af historien og mener derfor ikke, jeg kan gøre mig til dommer. Historien siger heller ikke noget om, hvad andre private tilbud koster kommunerne, og hvor deres penge går hen. Denne historie er begyndt at lugte som en Syndebuk-historie og af, at nogen har ondt i en vis legemsdel.

Hvorfor er der disse dyre private tilbud? Fordi det offentlige system ganske enkelt ikke dygtigt nok og ikke kan levere den rigtige hjælp i rette tid. Så at gå efter en mand, der rent faktisk får hjulpet børn og unge er efter min mening ikke den rigtige vej at gå i denne diskussion. Pilen peger jo igen på, at vi betaler skat til et offentligt system, der burde hjælpe, men som ikke formår at gøre det. Det skaber et marked for private aktører. Man kan vel drage en parallel til privathospitaler? Det handler om nu at gå efter bolden og ikke manden. 

Denne sag bør være et wake-up call til landets politikere, særligt dem inde på Christiansborg, for dette er et symptom på, at kommunerne ikke selv kan løfte opgaven på det specialiserede børneområde (de kan i øvrigt heller ikke løfte opgaven på den specialerede voksenområde). Børnene får ikke den rigtige hjælp i rette tid og ender derfor med at have det så dårligt, at den eneste løsning bliver, at kommunen visiterer og køber pladser på en dyr privat behandlingsskole. Hvis de altså finder en løsning. En tidligere udvalgsformand skrev i en kommentar til mig “kommunen måtte spare gang på gang, fordi man umuligt selv havde kompetencer til at tilbyde et ordentligt tilbud (på grund af for få med den samme udfordring), og vi måtte betale ved kasse 1 til de dyre tilbud, der var”.

Og det bringer mig til det overordnede og virkelig alvorlige problem: At ansvaret for det specialiserede område ligger ude i kommunerne. Denne sag er igen med til at sætte en stor streg under, at området ikke skal ligge ude i kommunerne. For de kan ikke selv bygge nødvendige tilbud op med den rette ekspertise. De har hverken midlerne eller kompetencerne. Kommunerne bevilger ikke den rigtige hjælp i rette tid, og så kommer det til at koste. Det er det hul, ministeren skal se at få lukket. Det er det problem, ministeren skal se at få løst i stedet for at gå ind i en konkret sag som blot vil være symptombehandling, eller måske ligefrem symbolpolitik.

Denne symptombehandling vil måske ligefrem skade 3-400 børn og deres familier. For hvad sker der lige nu? Vi er nu nogle forældre, der er decideret angste for, hvad kommunerne kan finde på at gøre på bagkant af denne historie for at sætte et eksempel. Tænk, hvis de begynder at trække deres børn hjem uden at tilbyde et lige så godt alternativ? Tænk, hvis de holder op med at visitere til disse skoler uden at have et alternativ? Det må simpelthen ikke ske. For det vil koste på alle planer på både kort og lang sigt.

Denne sag har udviklet sig til ren udskamning, som kan ende med at have alvorlige konsekvenser for de børn, der nu endelig har fået det rigtige skoletilbud og den rigtige hjælp. Børnenes forældre kan endelig trække vejret igen, fordi deres børn er i bedring, og de kan måske ligefrem begynde at arbejde igen.

Så til alle dem, der har råbt op om at gøre skolernes konstruktion ulovlig og til dem, der ligefrem har beskyldt skolerne for at være årsagen til, at mange børn ikke får den rigtige hjælp: De børn, der går på skolerne, får endelig den rigtige hjælp. Vær nu glade på deres og deres familiers vegne.

Brug i stedet kræfterne på at kæmpe for at få skabt den rigtige hjælp og de rigtige tilbud i offentligt regi væk fra kommunernes bord. Kæmp i stedet for at få gang i den evaluering af handicapområdet, som var lovet men som endnu ikke er kommet i gang. 

Her er den seneste artikel fra Ekstra Bladet samt Behandlingsskolernes svar på kritikken samt en artikel om udlicitering på det specialiserede område:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/trodsede-egen-kritik-kommune-forgyldte-firma-med-millioner/8107202?fbclid=IwAR2Nvu_h4Np4tTqwcfQ7Nh_-jADefMb7AbgWlrg_8OnbFEJr7DpAoHM0F04

http://www.behandlingsskolerne.dk/nyhed/svar-paa-kritik-rejst-i-ekstra-bladet?fbclid=IwAR0wO4BItgeZqFDecbzZnExCTriOY5_U7n1JFt2vIT1Ec7DVdhWms8bhiwo

https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2017/06/ekspert-en-meget-svaer-oevelse/?fbclid=IwAR3zMhjnD4oeJkMs-FWUHuvA1fit4iAJRvBqRMhSANIRoAvK8IJ4IYsbUKI

5 Replies to “Vores søns skole er blevet en del af udskamnings-trenden.”

  1. Regn efter hvor meget overskud der har været årligt.
    Jeg kan slet ikke se at der er et problem.
    Hvis man ønsker at gære det til et non profit område hvad så med alle psykologerne, socialrådgiverne og advokaterne og private sagsbehandlere. Listen er endeløs.
    Hvis ingen må score profit af business der lapper huller efter det offentlige… hbad er alternativet.
    At det offentlige selv dækker alle behov i tværkommunale enheder med specialist-kompetencer?
    Se på psykiatrien. Hvor mange lever af at folk ikke kan nøjes med distriktspsykiatrien eller hospitalspsykiatrien?
    Så må kommunerne i gang o samarbejde eller lave noget regionalt. Det forbyder ingen dem at gøre….
    Det er en historie uden indhold

    1. Vi er meget enige! Det ærgrer mig bare, at EB fortsætter deres udskamning, og at ministeren ligefrem udtaler sig på den måde på baggrund af en historie i EB

  2. Jaaaa – lige efter min egen mening.
    Godt skrevet ❤️
    (Og jeg startede i artiklen også med at dividere overskuddet ud på antal år og tænkte “fint” og læste ikke videre – men jeg bliver da forundret/forarget over, at alle ikke lige tænker rationelt fremfor selve tallets størrelse. Og så selvfølgelig ser hvad på hvad behandlingsskolerne faktisk gør – inden hele det arbejde hurtigt kan ødelægges).

  3. Jeg kan sagtens se din pointe. Jeg er mere bekymret for den stigning der er i børn- og Unge der får stillet diagnoser, såsom OCD, autisme, ADHD mv. det syntes jeg er meget bekymrende. Det medfører selvfølgelig flere udgifter til behandling og behov for særlige skoletilbud. Jeg har arbejdet indenfor området i små 25 år og jeg oplever en større fleksibilitet fra de private udbydere. Jeg tror godt det kommunale kunne levere et ligeså godt tilbud hvis kommunerne fik bedre aftaler med arbejdsmarkedets parter. Min antagelse er, at kommunale tilbud er underlagt mange regler og restriktioner grundet de mange overenskomstaftaler som medarbejderne skal overholde. Det er intimiderende for fleksibiliteten og den oplever private udfører ikke på samme vis. Selvfølgelig må man tjene penge på at levere sociale ydelser, men Mette F har sagt, at der ikke må tjenes penge på det sociale område, hvilket jeg tror mange i den kommunale sektor har misforstået.
    Men økonomien skrider og vi skal gøre det bedre, så kvalitet og pris har samhørighed. Men fint med en dialog – og ja, det er EB der har bragt artiklen og dermed en smule unuanceret, end hvis det var politikken eller Information

  4. Privatiseringen af det specialiserede undervisnings- og socialområde er, som du skriver, ganske kompliceret.
    Selvfølgelig er det et problem, at der skabes profit på samfundets sårbare og udsatte borgere. Men det finder kun sted fordi vi har en lovgivning, der åbner op for, at det er lovligt at tjene penge. Der har desværre ikke været flertal i Folketinget for, at give fx Socialtilsynet større beføjelser til at kigge tilbuddenes budgetter og regnskaber efter med en tættekam.

    I disse år sparer kommunerne (fx Københavns Kommune) så hårdt på egne (bo)tilbud, at de ikke kan løfte opgaven, og må visitere borgere til private tilbud, hvor rammer og kompetencer er bedre i stand til at varetage borgerens behov.
    Der er tale om en kynisk økonomisk politik, hvor kommunens egne tilbud er blevet til minimums-tilbud, som ikke eller kun i ringe grad opfylder kravene i Serviceloven.
    Landets næstrigeste kommune har så ringe et serviceniveau på handicapområdet, at for at komme på omdrejningshøjde med de øvrige store kommuner, mangler der en halv milliard kroner årligt!
    Så du har ret Monica, kommunerne kan ikke løfte handicapområdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *