Mit indlæg i dag handler om hundeklør. At klippe hundens klør er for de fleste hundeejere en rigtig møgtjans. Jeg har to hunde, og den ene har helt sorte klør. Efter at have klippet for langt op en gang og pludselig stod i et blodbad, har jeg haft en skræk for, at det skulle ske igen.
Jeg har fra han var helt lille vænnet ham til at blive håndteret. Det vil sige, jeg har stille og roligt vænnet ham til, at jeg rørte hans poter, nussede hans ører og kiggede ind i hans mund. Han skulle forbinde det med noget rart og hyggeligt og ikke føle det som et overgreb. Det var en stor fordel i dag, da han skulle til dyrlæge og have klippet nogle djævelske ulveklør, tjekkes for tandkødsbetændelse og have fjernet en pelskugle mellem to trædepuder. Og så fik han klippet lidt af de andre klør. Hjemme er jeg meget forsigtig med at klippe. Derfor holder jeg kløerne nede ved hjælp af et “kradsebræt”. Det er det gule bræt på billedet. Jeg har taget et almindeligt bræt og limet sandpapir på. Hver anden dag får jeg ham til at “give pote” på brættet og dermed filer han selv sine klør. Jeg vinkler brættet, så han ikke filer sine trædepuder. Inden jeg fik lavet brættet, anvendte jeg den elektriske neglefil. Men han var ikke fan af lyden, og jeg synes, det var lidt bøvlet. Men jeg ved, at andre har stor succes med det. Filen på billedet er lavet til hunde. Der er en lille hætte uden på filen med huller i, som man så stikker hundens klør ind i. Ellers har jeg hørt flere, der bruger en dremel.
Det er en helt anden historie med min anden hund. Vi kom rigtig dårlig fra start. Hendes klør er heldigvis ikke sorte, men de gror som var de dyppet i gødning. Jeg begik mange fejl med hende. Glemte at vænne hende forsigtigt til negleklip og gjorde det ikke tydeligt for hende, hvornår det skulle ske. Og lige med hende skulle det vise sig at være ekstra vigtigt. På grund af mange andre forhold, som jeg har beskrevet i mit andet indlæg “Der var engang en usikker hund”, endte jeg med slet ikke at kunne klippe hendes klør. Hun snerrede af mig, hvis jeg tog om hendes pote. Jeg har efterfølgende arbejdet rigtig meget med hendes tillid til mig og min respekt for hendes grænser. Jeg måtte starte helt forfra. Ved hjælp af shaping kan jeg nu klippe alle klør. Jeg måtte trinvist bygge det op som en øvelse, meget forsigtigt. Først var målet, at jeg måtte røre hendes pote, det fik hun belønning for. Så måtte jeg tage om hendes pote, så måtte jeg løfte hendes pote, osv. Jeg var hele tiden opmærksom på hendes kropssprog. Hvis hun gav udtryk for den mindste smule ubehag, måtte jeg gå et skridt tilbage. Så var det tegn på, at jeg var gået for hurtigt frem. Jeg besluttede, at det skulle ske i samme rammer hver gang. Det blev i bryggerset efter en dejlig gåtur. Mit set-up er, at hun bliver i bryggerset efter tur, hun beholder snoren på, jeg henter lille skål med Kalles kaviar (se foto), viser hende skål og negleklipper, og så får hun skålen, som hun så kan stå og slikke i, mens jeg får klippet alle klør. Jeg kan også gøre det uden Kalles kaviar, men vi kan jo lige så godt gøre det til noget særligt hyggeligt. For det er det eneste tidspunkt, hun får Kalles kaviar. Indimellem negleklippene holder hun også selv neglene nede ved at kradse på det gule kradsebræt.
Det er så forskelligt, hvad der fungerer. Og kan det ikke lade sig gøre hjemme, så er det jo bare at tage til Dr. Dyr. Jeg giver 100 kr. for en gang negleklip.
Oplever du problemer, n r du skal klippe din hunds negle, s er Dyrekassen Danmark klar med nogle gode r d. Er hunden bange, er det din opgave at l re den, at negleklipperen er lig med l kre godbidder. Kontorets abningstider: Mandag – torsdag 8.30 – 16.00 – skadeafd. har abent til 17.00 Fredag 8.30 – 15.00