Tanker om aflastning

Aflastning. Faktisk bryder jeg mig ikke om det ord. Det lyder så negativt.  Når man slår ordet aflaste op, så får jeg også ret i min fornemmelse. Aflaste betyder helt eller delvis befri for arbejde, besvær, problemer eller lign. Men når man som os bliver kastet ind i diagnose-verdenen, så er aflastning en del af hverdagen. Hjemme hos os kalder vi det i stedet for Granbohus, for det er der, begge vores piger bliver passet. Begge vores piger er blevet passet der et godt stykke tid nu i hver deres afdeling.  Men hvorfor er det kun hårdt, når Emma skal på Granbohus?

Læs videre “Tanker om aflastning”

Når babyshower bliver til hvalpeshower

De fleste kender til den amerikanske tradition Babyshower, om ikke andet så fra sukkersøde feelgood Hollywood film. Det er en af de få kommercielle amerikanske traditioner, der endnu ikke har vundet indpas hos danskerne.  Lige for at forklare, hvad Babyshower er, så fremgår det af Wikipedia, at det er betegnelsen for en fest, der afholdes for at fejre en graviditet. Det er en amerikansk tradition, hvor gaver til moderen/babyen er et vigtigt indslag, og ordets sidste del “shower”, hentyder til den gaveregn, der forventes ved denne lejlighed.

I min omgangskreds kommer der p.t. ikke så mange babyer. Og der bliver slet ikke holdt babyshower. Til gengæld kommer der hvalpe. Små skønne lækre hundehvalpe, som kan få mine æggestokke til at spille smukke melodier. Og hvad er så mere nærliggende end at holde Hvalpeshower!!

Læs videre “Når babyshower bliver til hvalpeshower”

Den handicapvenlige strand

Demokratiet længe leve!

Jeg hedder Monica Lylloff og er mor til en datter på 10 år, der sidder i kørestol på grund af spasticitet. Den 7. august 2018 var vejret dejligt, så jeg tog chancen og kørte til vores lokale strand, Nivå Strand, med min datter i kørestol og hendes to søskende samt vores handicaphjælper. Strandturen skulle vise sig at blive et større projekt.
Da vi kom frem, var den eneste handicapplads optaget. Det var de øvrige pladser tæt på stranden også, så vi måtte holde inde på den store grusplads. Det viste sig at blive første udfordring. For belægningen med sten og grus var nærmest umulig at køre på med en kørestol, der sank i og sad fast. Vi havde besluttet at sætte kørestolen på græsset, hvor windsurferne normalt holder til, men det måtte vi opgive, da der var alt for meget sand på græsset. Så vi endte med at måtte sætte kørestolen ved de hvide sten ved parkeringspladserne. Og så måtte vi være to om at bære hende resten af vejen. Der var langt.

Læs videre “Den handicapvenlige strand”

Hvis bare jeg havde en tryllestav, der kunne trylle diagnoserne væk….

Kolbøtterne i vores liv har lært mig rigtig meget om mig selv. Jeg har været nødt til at se indad og træffe nye valg. Jeg har måttet indse, at jeg ikke kunne ændre vores familie og vores situation. Jeg kunne ikke svinge en tryllestav og få diagnoserne til at forsvinde. Men jeg kunne vælge at ændre mig og måden at være i familien på.

Læs videre “Hvis bare jeg havde en tryllestav, der kunne trylle diagnoserne væk….”

Der var engang en usikker hund….

 

 I februar 2014 hentede vi vores smukke dejlige Pillan hos hendes opdrætter i Sverige. Der var hun ca. 4 mdr. gammel. Hun havde et lille overbid, hvilket var grunden til, at hun ikke var blevet solgt. Hun virkede fra start som en hund, der hurtigt blev usikker og som havde svært ved at finde ro. Det viste sig bl.a. når hun legede med vores anden hund, for hun tissede altid. Hun gøede af andre hunde og tissede, når de kiggede på hende. Hun var meget lang tid om at blive renlig.

Den ”hundetræner”, jeg gik hos, rådede mig til at bruge bur om natten og som ”time out”, når Pillan var for overgearet. Så Pillan sov i bur om natten ved siden af min seng. Hundetræneren fortalte mig også, at når Pillan gøede eller var for overgearet, skulle vi tage fat i kinden på hende og knurre ned i hovedet på hende. Og det gjorde vi så. Og det virkede da, for så stoppede hun. Læs videre “Der var engang en usikker hund….”