Det går godt FORDI…..

I dag stod den på besøg i ADHD-ambulatoriet med vores ene datter. Hun går til kontrol hvert halve år, hvor hun bliver målt, vejet, får målt blodtryk og snakker trivsel. Inden en kontrol har skolen udfyldt et skema, hvor man sætter ring rundt om et tal ud fra et udsagn. Tallene går fra 0-3, hvor 0 er noget barnet aldrig gør, og 3 er noget barnet gør hele tiden. Et eksempel på et udsagn er: ”barnet bliver let afledt og distraheret”. Læs videre “Det går godt FORDI…..”

Fiskeolie er også godt for trætte forældre

Jeg vil lige komme med et lille godt råd her på en fredag. Vi er gået ind i den mørke tid, og jeg kan godt føle mig konstant træt. Det gør min hud også. Jeg er for en uge siden begyndt at tage fiskeolie hver dag. Jeg købte de billige i Netto, der hedder Futura, som indeholder omega 3-6-9 til 49 kr. Jeg tager 2-3 piller om dagen og kan allerede se forskel på min hud. Da det også skulle være godt for hjerne, hjerte og synet, så er det lige noget for mig. Jeg supplerer med at drikke ingefær og frisk citron hver morgen, som holder sygdommen fra døren. God weekend

Når dommens dag bliver aflyst – om at leve i evig usikkerhed

I går skulle have været dommens dag. Dagen hvor vi skulle til møde med skole og kommune, og hvor kommunen skulle vurdere, om vores søn kunne fortsætte på den behandlingsskole, han går på nu. De dage, og mange dage op til, kræver enormt mange mentale kræfter. Det fylder ubeskriveligt meget i vores tanker og underbevidsthed, for vi ved aldrig helt, hvad kommunen vil komme med. Og faktisk fylder de, selvom vi ved det. Så uanset hvad, så er de møder bare sindssygt hårde. Vi lever i en konstant usikkerhed for vores fremtid. Læs videre “Når dommens dag bliver aflyst – om at leve i evig usikkerhed”

Nyt om min bog “SEJE MOR – En fortælling om livet med 3 børn med særlige behov”

I søndags fik jeg endelig set maleriet, som skal pryde forsiden af min bog. Det var fantastisk at mærke det og se alle detaljer tæt på. Det er blevet, lige som jeg drømte om, og mere til. Det har været en enormt rørende og spændende proces at skabe et billede, der skal føre læseren ind i min bog. Rebecca Reinhardt har bare ramt plet.

Maleriet kom med hjem, for i dag skulle det en tur forbi fotografen, så der kunne tages billede af det til forsiden. Det gik hurtigt, og resultatet blev bare så flot. Se lige:

Derefter skulle jeg hjem til grafikeren og gennemgå alle nye rettelser og tilføjelser, snakke billeder i bogen og udseende generelt. Også meget spændende. Sikke mange ting, jeg pludselig skal tage stilling til, som jeg aldrig tidligere har skænket en tanke. Hvilken papirtype? hvilken skrift er mest læsevenlig? Præcis hvor skal fotos sættes ind, så de passer bedst med teksten? Nu ligger bolden igen hos grafikeren, der nu skal lege med at få titlen ind i billedet. Glæder mig til at se, hvad hun kommer med.

Den stressede glemsomhed

Efter en ualmindelig skøn efterårsferie er jeg nu tilbage i Danmark og her på bloggen. Vi har været oppe i vores lille røde hus i Sverige. Vores skønne lille oase, åndehul, stikkontakt. Der bliver vi næsten en normal familie, eller vi føler os mere som en normal familie. Og hvad er så det? Jo, det er en familie, der ikke tænker på handicap, selvskadende adfærd, psykologer, psykiatere, hjælpemidler, fysioterapeuter, hjemmepassere, aflastning, osv. Hvad tænker vi så på? I stedet tænker vi på: Hvad skal vi have til morgenmad? Hvad skal vi spise til frokost? Hvad skal vi spise til aftensmad? Hvilket spil, skal vi spille? Har vi købt nok slik? Hvilken film skal vi se om aftenen? Er der stjerner på himlen, når solen går ned? Og hvilken rute, skal jeg gå med hundene morgen og aften? Simple, ukomplicerede og glade tanker. Læs videre “Den stressede glemsomhed”