Mine børn lider af forkortelser

Dette indlæg er inspireret af min datters spørgsmål forleden dag. Jeg havde lige hentet hende i skolen, og på vejen hjem taler vi om hendes nye veninde, som åbenbart har ADD.  Min datter har selv ADHD. Min datter spørger mig, hvad ADD står for? Mit bedste svar lige der uden Google ved hånden var, at det er ADHD uden H, og altså uden hyper. Hvorefter min datter spørger, hvad ADHD egentlig står for? Jeg må bare være ærlig og svare, at det kan jeg simpelthen ikke huske. Hvor er det dog utilfredsstillende ikke at kunne fortælle sit barn, hvad hendes diagnose betyder uden at skulle ud i alle mulige forklaringer med, at det er noget med, at du ikke er så god til koncentrere dig, og du har svært ved at sidde stille, og du bliver hurtigt distraheret osv. ADHD står for: Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Blev jeg klogere? Hmm.. nej for hvad betyder Deficit? Det måtte jeg slå op. Det betyder “der mangler”, “underskud” eller “underbalance”. Læs videre “Mine børn lider af forkortelser”

Hunde og impulskontrol

 

Det er vigtigt for både vores og for hundens skyld, at den lærer fornemmelsen af impulskontrol/selvkontrol. Det vil sige, at hunden kan holde sig tilbage fra noget, den rigtig gerne vil hen til, fx mad, godbid, hundetur, leg osv.  Det er ligesom, når vi lærer vores børn, at de ikke bare må tage slikket og putte det i munden i en slikbutik, eller når vi lærer dem at stå i kø og vente på deres tur. At kunne kontrollere sig selv giver mere ro.

Der er findes mange impulskontroløvelser til hunde. I den vedhæftede video viser jeg blot en mulighed. God fornøjelse!

 

 

Status på min kommende bog

Nu sker der virkelig noget. Mit manuskript er lige nu hos en professionel korrekturlæser, der skal stramme sproget op, rette fejl og give feedback. I går fik jeg lavet aftale med en grafisk designer, som skal gøre bogen flot både indvendigt og udvendigt. Min forside er ved at være færdig, og i dag fik jeg mit forlagsnummer 🙂 Jeg er glad!!

Hundesprog: Når hunden gaber

Har du lagt mærke til, at din hund gaber i mange forskellige situationer? Tænker du så, at den må da være træt? Har du tænkt på, at du kan begynde at gabe, når du er nervøs eller spændt, for eksempel i en eksamenssituation? At gabe er endnu en af de pacificerende eller dæmpende signaler, som hunden bruger i sit fantastiske sprog. Bortset fra når hunden rent faktisk er træt eller lige er vågnet, så bruges signalet i to overordnede situationer: Læs videre “Hundesprog: Når hunden gaber”

Hundesprog: Når hunden slikker sig om munden

Pillan er her helt afslappet.

Jeg er enormt fascineret af hundesprog. Det er en helt verden, der åbner sig, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Det er vigtigt, når man begynder at kigge og analysere, at man kigger på hele hunden og situationen på en gang. For et signal kan betyde noget i en situation og noget andet i en anden situation. Derudover kan der også være forskel på, hvordan hundene bruger de forskellige signaler. Det er derfor vigtigt, at du lærer din hund godt at kende og observerer din hund i flere situationer, inden du med sikkerhed kan sige, hvad signalerne betyder hos din hund.

Jeg vil i en række indlæg komme ind på den del af hundens sprog, som hører under de signaler, der kaldes pacificerende eller dæmpende signaler. Formålet med disse signaler ligger lidt i ordene. De har til formål at fredeliggøre en situation, hunden selv, en anden hund eller et menneske.

Læs videre “Hundesprog: Når hunden slikker sig om munden”

Tanker om aflastning

Aflastning. Faktisk bryder jeg mig ikke om det ord. Det lyder så negativt.  Når man slår ordet aflaste op, så får jeg også ret i min fornemmelse. Aflaste betyder helt eller delvis befri for arbejde, besvær, problemer eller lign. Men når man som os bliver kastet ind i diagnose-verdenen, så er aflastning en del af hverdagen. Hjemme hos os kalder vi det i stedet for Granbohus, for det er der, begge vores piger bliver passet. Begge vores piger er blevet passet der et godt stykke tid nu i hver deres afdeling.  Men hvorfor er det kun hårdt, når Emma skal på Granbohus?

Læs videre “Tanker om aflastning”

Når babyshower bliver til hvalpeshower

De fleste kender til den amerikanske tradition Babyshower, om ikke andet så fra sukkersøde feelgood Hollywood film. Det er en af de få kommercielle amerikanske traditioner, der endnu ikke har vundet indpas hos danskerne.  Lige for at forklare, hvad Babyshower er, så fremgår det af Wikipedia, at det er betegnelsen for en fest, der afholdes for at fejre en graviditet. Det er en amerikansk tradition, hvor gaver til moderen/babyen er et vigtigt indslag, og ordets sidste del “shower”, hentyder til den gaveregn, der forventes ved denne lejlighed.

I min omgangskreds kommer der p.t. ikke så mange babyer. Og der bliver slet ikke holdt babyshower. Til gengæld kommer der hvalpe. Små skønne lækre hundehvalpe, som kan få mine æggestokke til at spille smukke melodier. Og hvad er så mere nærliggende end at holde Hvalpeshower!!

Læs videre “Når babyshower bliver til hvalpeshower”