Sæsonen for revisitationsmøderne er skudt i gang

1 down 2 to go. Vi er gået ind i sæsonen for revisitationsmøder/statusmøder/planmøder, ja kært barn har mange navne. Det er sådan, at når man har et barn i specialskole, så tager kommunen hvert år stilling til, om barnet skal blive på den pågældende skole. Så skal vi forældre, barnets lærere, skolens leder og andre relevante personer mødes og snakke om barnets udvikling og på den baggrund vender kommunen enten tommelfingeren opad eller nedad. I dag skulle vi til mødet om Emma. Panelet bestod af 8 deltagere. Læs videre “Sæsonen for revisitationsmøderne er skudt i gang”

Opfølgning på “Mit dilemmaliv”

Jeg vil lige følge op på mit indlæg “Mit dilemmaliv”, da vi nu har fået talt med vores søn.

Du kan læse indlægget her: “Mit dilemmaliv”

Min mand tog snakken med vore søn i søndags og forklarede ham, at vi havde lagt mærke til, at han var i dårligt humør, når han havde været i klubben, og om han selv havde kunnet mærke det? Vores søns første reaktion var, at så kunne han bare holde op med at gå der. Min mand holdt fast i, at det var nødvendigt at snakke om det, og at han ikke behøvede at stoppe helt. Min mand forelagde ham ideen om, at han kunne tage i klubben 1 aften om ugen i stedet for 2, og så se, om det gjorde en forskel. Min søns reaktion var at tage høretelefonerne på og lukke af. Læs videre “Opfølgning på “Mit dilemmaliv””

Hjemmelavede godbidder til hunden

Forleden dag fik jeg et fif til hjemmelavede godbidder. Jeg afprøvede det i går, og det blev sådan et hit, at jeg lige vil give det videre.

Kyllingefilet skæres i små stykker, lægges på en bageplade på bagepapir og tørres i ovnen ved 120 grader i 2 timer. De smager tilsyneladende ret godt, og de går lige i ørerne 🙂 Og så er der ikke nogen skjulte tilsætningsstoffer i.

Jeg fandt kyllingestrimler på tilbud i en “undgå madspilds-kasse”, så det kostede kun 30 kr. for en hel pose lækre godbidder.

 

Forside og titel på min bog

Nu kan jeg forsigtigt løfte sløret for det fantastiske billede, der kommer til at være forsiden på min bog, da det næsten er færdigt. Vores dejlige Rebecca har skabt et billede af mit liv. Billedet er fyldt med symbolik. Jeg synes, det bliver så smukt. Tænk at kunne gå på opdagelse i sin egen forside.

Min titel er også ved at være i hus, men jeg har brug for hjælp fra kreative hjerner.

Hovedtitlen er: Seje mor

Nu mangler der en undertitel, som fortæller hvad bogen handler om. Jeg var ikke tilfreds med den, jeg havde lavet. Den skal være kort og henvise til, at man må få det bedste ud af sit liv, uanset hvad livet byder på. Byd gerne ind!!

Opdatering:

Der kom så mange fantastiske forslag, kreative forslag, smukke forslag. Alt blev læst og vurderet. Det vigtigste er, at man ved, hvad min bog drejer sig om, når man tager den op i hænderne.

Så min titel er: SEJE MOR – En fortælling om livet med 3 børn med særlige udfordringer.

Status på min bog

Det er kommet bag på mig, hvor svært det er at skrive en god bagsidetekst. Når man skal købe en bog, kigger man først på forsiden og derefter på bagsiden. Hvis det så fanger, så åbner man bogen. Forsiden bliver fantastisk, og så har jeg ikke sagt for meget. Fredag lavede jeg research i en boghandel og kiggede på bagsider. Ret pudsig mission 😊 Nu er jeg ved at være tilfreds. Korrekturlæseren har afleveret sine kommentarer og rettelser, så bogen tager virkelig form nu 😊

Hvem tager Emma-vagten? Når hjemmepasseren melder sig syg.

Dagen i dag blev lidt anderledes end planlagt. Vi var inviteret til min svigerindes 40-års fødselsdagsfest, og jeg havde for lang tid siden arrangeret, at vores ene hjemmepasser skulle passe Emma. Men i går meldte vores hjemmepasser sig syg. Jeg skyndte mig at spørge vores anden hjemmepasser, om hun kunne komme i stedet, men det kunne hun ikke. Så i dag måtte jeg tage Emma-vagten. Du tænker nok, om vi så ikke bare kunne tage Emma med? Og jo, hvor ville det dog være dejligt, om vi havde en almindelig familie, hvor alle kunne tage med, lige gyldig hvad vi blev inviteret til. Men sådan er vores verden bare ikke. På grund af autisme og cerebral parese, bliver Emmas “konto” brugt op enormt hurtigt. Denne fest skulle holdes 1,5 times kørsel fra vores hjem, den skulle først starte kl. 15 (Emma er brugt op kl. 19), der ville komme mange mennesker, og det blev holdt i noget spejderlignende hytte. Alt sammen noget, der giver resultatet: Nej! Da det var min mands familie, lå det i kortene, at det var min tur til at tage Emma-vagten. Læs videre “Hvem tager Emma-vagten? Når hjemmepasseren melder sig syg.”

Mit dilemmaliv

Indtil for 1 måned siden havde min søn stort set ikke noget fysisk samvær med jævnaldrende. Han har i flere år lidt af skolevægring og angst, på grund af GUA og et forkert skolemiljø, hvilket blandt andet indebar, at han isolerede sig fuldstændigt. For 1,5 år siden blev han flyttet til en behandlingsskole, og det sammen med angstdæmpende medicin har lige så stille givet ham lyst til at være mere social. I starten foregik det sociale samvær online via forskellige spil, såsom Fortnite. Læs videre “Mit dilemmaliv”