I dag fik jeg brev fra Børne- og Socialminister Mai Mercado

Jeg har haft skrevet til Børne- og Socialminister Mai Mercado, da den nuværende situation for familier med børn med handicap eller særlige behov efter min opfattelse er problematisk over hele landet. I dag fik jeg svar. Jeg har indsat mine to breve til Mai Mercado først, så hendes svar kommer nederst i indlægget. Læs videre “I dag fik jeg brev fra Børne- og Socialminister Mai Mercado”

GUA, PDA, angst og mere medicin!

I dag havde vi nyt medicinmøde med Kristoffers psykiater. Sidste møde var en hård omgang, hvor psykiateren bad os overveje supplerende medicin til Kristoffer, da hans udvikling ligesom var stoppet og ovenikøbet gået tilbage.  Du kan læse om det her: “Et af de der mavepustermøder”.

Det er en måned siden, og vi har brugt tiden indtil i dag på at smage og gnaske på ideen om at give vores søn mere medicin, end han får nu. Det kan være, jeg lige skal beskrive, hvor vi er lige nu: Læs videre “GUA, PDA, angst og mere medicin!”

Kender du HURTIGHEDSPRINCIPPET?

I dag fik jeg en besked, som har inspireret mig til at skrive dette indlæg. Om jeg har tænkt på, hvordan vores børn havde været stillet, hvis de havde været kriminelle? At der ville være mere hjælp at hente? Det har jeg godt nok ikke. Men, der kan være noget interessant i at køre lidt videre med den tankegang. For sager om handicap og sager om kriminalitet kan sidestilles på den måde, at der er mange følelser involveret. Begge typer sager kræver en afgørelse og handler hovedsageligt om mennesker og menneskers skæbne. Så der kan godt til en vis grad foretages en sammenligning. Læs videre “Kender du HURTIGHEDSPRINCIPPET?”

Nedsmeltninger findes i flere udgaver

Ugen er startet ret skævt. Indtil mandag kl. 11.30 var der ikke nogen tegn på, at det skulle blive nogle hårde dage. Jeg havde selv kørt Kristoffer i skole, så jeg kunne tage til bestyrelsesmøde i Eventyrteatret, mens han var i skole. Det passede nemlig med, at jeg kunne hente ham igen kl. 12.15, hvor han skal hjem. Men kl. 11.30 ringede skolen. Kristoffer var gået, og de kunne ikke finde ham. Læs videre “Nedsmeltninger findes i flere udgaver”

Når dommens dag bliver aflyst – om at leve i evig usikkerhed

I går skulle have været dommens dag. Dagen hvor vi skulle til møde med skole og kommune, og hvor kommunen skulle vurdere, om vores søn kunne fortsætte på den behandlingsskole, han går på nu. De dage, og mange dage op til, kræver enormt mange mentale kræfter. Det fylder ubeskriveligt meget i vores tanker og underbevidsthed, for vi ved aldrig helt, hvad kommunen vil komme med. Og faktisk fylder de, selvom vi ved det. Så uanset hvad, så er de møder bare sindssygt hårde. Vi lever i en konstant usikkerhed for vores fremtid. Læs videre “Når dommens dag bliver aflyst – om at leve i evig usikkerhed”