Vores søns skole er blevet en del af udskamnings-trenden.

Vores søn Kristoffer har de sidste tre år gået på en behandlingsskole i Vanløse. Skolen er en del af behandlingsskolerne.dk, som er Danmarks største private udbyder af dagbehandlingsskoler, og som også har weekendaflastning, voksenuddannelser og et behandlingscenter. Behandlingsskolerne har eksisteret siden 2003, hvor den første skole åbnede. Flere skoler er siden åbnet, efterhånden som efterspørgslen er steget i kommunerne. Læs videre “Vores søns skole er blevet en del af udskamnings-trenden.”

GUA, PDA, angst og mere medicin!

I dag havde vi nyt medicinmøde med Kristoffers psykiater. Sidste møde var en hård omgang, hvor psykiateren bad os overveje supplerende medicin til Kristoffer, da hans udvikling ligesom var stoppet og ovenikøbet gået tilbage.  Du kan læse om det her: “Et af de der mavepustermøder”.

Det er en måned siden, og vi har brugt tiden indtil i dag på at smage og gnaske på ideen om at give vores søn mere medicin, end han får nu. Det kan være, jeg lige skal beskrive, hvor vi er lige nu: Læs videre “GUA, PDA, angst og mere medicin!”

Nedsmeltninger findes i flere udgaver

Ugen er startet ret skævt. Indtil mandag kl. 11.30 var der ikke nogen tegn på, at det skulle blive nogle hårde dage. Jeg havde selv kørt Kristoffer i skole, så jeg kunne tage til bestyrelsesmøde i Eventyrteatret, mens han var i skole. Det passede nemlig med, at jeg kunne hente ham igen kl. 12.15, hvor han skal hjem. Men kl. 11.30 ringede skolen. Kristoffer var gået, og de kunne ikke finde ham. Læs videre “Nedsmeltninger findes i flere udgaver”

Mine børn lider af forkortelser

Dette indlæg er inspireret af min datters spørgsmål forleden dag. Jeg havde lige hentet hende i skolen, og på vejen hjem taler vi om hendes nye veninde, som åbenbart har ADD.  Min datter har selv ADHD. Min datter spørger mig, hvad ADD står for? Mit bedste svar lige der uden Google ved hånden var, at det er ADHD uden H, og altså uden hyper. Hvorefter min datter spørger, hvad ADHD egentlig står for? Jeg må bare være ærlig og svare, at det kan jeg simpelthen ikke huske. Hvor er det dog utilfredsstillende ikke at kunne fortælle sit barn, hvad hendes diagnose betyder uden at skulle ud i alle mulige forklaringer med, at det er noget med, at du ikke er så god til koncentrere dig, og du har svært ved at sidde stille, og du bliver hurtigt distraheret osv. ADHD står for: Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Blev jeg klogere? Hmm.. nej for hvad betyder Deficit? Det måtte jeg slå op. Det betyder “der mangler”, “underskud” eller “underbalance”. Læs videre “Mine børn lider af forkortelser”