Udgivet den

Vi skal tale om handicap og det årelange politiske svigt af psykiatri og handicap

Den politiske passivitet i forhold til forbedringer for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed er til at føle på. Faktisk sker der ikke en skid. Jeg får lyst til at råbe og skrige af ren frustration. Men hvis jeg gør det, bliver jeg kaldt skinger eller agressiv. Jeg får at vide, at det ikke nytter at blive ved med at stå på ølkassen og råbe. Jeg bryder min hjerne for at finde lige det, der kan få et flertal på Christiansborg til at vågne op og rent faktisk gøre noget aktivt. Og med det mener jeg ikke nedsættelse af endnu en kommission. Senest er der nedsat en trivselskommission for at hjælpe alle de børn og unge, der lige nu mistrives. Så skal det hele nok blive godt….

Uanset hvad nogen synes og mener, vil jeg blive ved med at italesætte de enorme problemer alle de steder, jeg har mulighed for på min egen måde.

Jeg har den seneste tid haft taletid både i radio og på skrift.

Jeg havde et indlæg i Ræson om psykiatriens tilstand. Jeg håber, du vil læse det og dele det. Her er et lille uddrag:

“Som pårørende har jeg mødt den manglende hjælp, da det var allermest nødvendigt. Hvor kontakten i telefonbogen hed Psykiatrisk skadestue. Hvor jeg frygtede, at jeg var ved at miste det allerkæreste i mit liv.

FØRSTE GANG VI tog det svære skridt at ringe til det værste telefonnummer i telefonbogen, blev vi sendt hjem med beskeden: Tyg på en isklump eller spis en chili, så går det nok væk. Det skulle stoppe selvskade og psykose. Det kan muligvis være den rigtige hjælp for nogen. Men i vores situation var det langt fra noget, der kom i nærheden af en hjælp. For os svarede det til, at en læge opdager en brystknude, men sender kvinden hjem med besked om, at hun kan tage en Panodil og se, om ikke knuden går væk af sig selv.

Da indlæggelse endelig blev en mulighed i vores situation, gjorde det situationen endnu værre. For den tilbudte indlæggelse var ren opbevaring. Ved modtagelsen følte jeg mig som pårørende til en farlig kriminel, der blev kropsvisiteret. Herefter blev vi lukket ind gennem en sluse til en hvid, steril og kold pseudoverden i en situation, hvor omsorg og medfølelse havde været en hjælp i sig selv.

Der var ikke nok ansatte. Så vi sad i det hvide helt alene og bare ventede til lyden af andre indlagte, der skreg.”

Hele indlægget kan læses her: https://www.raeson.dk/2023/monica-lylloff-det-tragiske-drab-paa-en-ansat-i-psykiatrien-skyldes-et-aarelangt-politisk-svigt/

I fredags den 11. august havde jeg den kæmpe store fornøjelse at deltage i P1 programmet Klog på Sprog, vært Adrian Hughes, sammen med helt eminent seje Caspar Eric. En fantastisk frontkæmper for forbedringer for mennesker med handicap i Danmark. Med var også sprogforsker Eva Skafte Jensen.

Jeg håber, du vil lytte til programmet, du kan finde lige her: https://www.dr.dk/lyd/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-2023-08-11

Tak til Adrian Hughes for at sætte fokus på så vigtigt et emne!

Udgivet den

Podcast, velfærdskrise og folketingsvalg

I juni blev jeg sygemeldt med stress. Min krop sagde stop. Faktisk råbte den så højt, at jeg en dag måtte ringe 112 med hjælp fra mine børn. Der lyttede jeg. Og jeg tog det alvorligt. Jeg vil det hele på den halve tid. Men jeg er også kun et menneske, der lever i døgn bestående af 24 timer, hvor de 7 af dem helst skal foregå med lukkede øjne under dynen.

Jeg er i hænderne på en dygtig terapeut, som virkelig hjælper mig med mig. Hvordan jeg tænker, hvordan jeg griber livet an, at det er ok ikke at være den bedste til det hele.

Jeg er tilbage på arbejde. Et arbejde, jeg er meget glad for. Og så er jeg tilbage i sadlen hos #enmillionstemmer. Men jeg har måttet aflyse alle foredrag og oplæg resten af året for at passe på mig.

Der skal snart være Folketingsvalg, og som en del af en bevægelse, der kæmper for forandring i vores velfærdssamfund, er det valg vigtigt. Vigtigt, fordi vi står i en velfærdskrise, og vigtigt fordi frustrationen over det politiske svigt er ekstrem. Jeg aner simpelthen ikke, hvor det kryds skal sættes. Og jeg er ikke alene med den frustration.

Derfor er jeg glad og taknemmelig over at få taletid i medierne. Paula Larrain interviewede mig til denne skarpe artikel om løgnen om det velfungerende velfærdssamfund: https://www.altinget.dk/etik/artikel/mor-til-boern-med-handicap-stop-med-at-fortaelle-loegnen-om-velfaerdsstaten-for-den-eksisterer-ikke?toke=2eb1a1007e7940f19b62866d5d5fd34b&fbclid=IwAR19iiWkDOSZGVzONQgHWbjSiwXH_BoQtHOlYQJD946N0w5K36T-MkowdGI

Og så har jeg fået min egen podcast hos Socialt Indblik: “Monica møder magten”: ”

Nu går Monica Lylloff i dialog med magten og søger svar til de #enmillionstemmer, der er i berøring med handicap- og psykiatriområdet. Og Socialt Indblik er med og faciliterer dialogen.

I introafsnittet kan du høre mere om Monicas egen historien og om #enmillionstemmer og bevægelsens start. Om du kan høre mere om, hvorfor dialogen lige nu er så vigtig. Og så kan du lytte med i de næste afsnit, når Monica møder magten.

Podcasten er en roadtrip-podcast, hvor vi går i gang, uden vi ved præcist, hvor vi skal hen på vejen, og hvor vi ender. Vi kontakter de politikere, embedsmænd og meningsdannere, der har magten over politikken på handicap- og psykiatriområdet. Om magten vil møde Monica, ved vi ikke. Lyt med.

Jeg er spændt på, hvem vi kommer til at tale med, og hvordan de samtaler bliver. Du kan høre intro-afsnittet her: https://www.socialtindblik.dk/intro-vi-har-brug-for-dialog/

Udgivet den

Er retssikkerhed bare noget, vi siger?

“Retssikkerhed” er et af de begreber, der ofte nævnes i debatten om situationen for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og pårørende. Nærmere præcist manglende retssikkerhed. 

At sikre retssikkerhed betyder ikke, at vi borgere altid skal have ret.

Retssikkerhed betyder, at vi som borgere må have en berettiget forventning om og kunne stole på, at myndighederne overholder gældende lov og principper. Retssikkerhed er kort og godt det, der skal beskytte hver enkelt borger mod vilkårlige og uforudsigelige overgreb og indgreb fra de offentlige myndigheder. Læs videre “Er retssikkerhed bare noget, vi siger?”

Udgivet den

Vi er nødt til at tale om, hvem der styrer vores land

Der er noget, der optager mig meget. Nemlig hvem der egentlig styrer vores land og hvordan?

“I Danmark taler vi om magtens tredeling.

Det betyder, at den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal være adskilt for at forhindre magtmisbrug. Princippet er lovfæstet i Grundlovens §3, og er fastsat for at beskytte Danmarks borgere mod vilkårlige indgreb.

Men noget rykker ved det grundlæggende retsprincip om, at magten skal være adskilt, og at den tilkommer Folketing, regering og domstole. Der ses flere eksempler på, at en privat interesseorganisation har fået indflydelse på en række statslige beslutninger og har fået indflydelse på områder, der tilkommer staten. Læs videre “Vi er nødt til at tale om, hvem der styrer vores land”

Udgivet den

Det handler ikke om grus, ipads eller kommafejl. Det handler om krænkelse af menneskerettigheder

Siden 2016 har man kunnet følge med i, hvordan kommunerne håndterer handicapområdet. Hvor mange sager bliver der klaget over, og hvor mange fejl er der så i de sager. Det kaldes omgørelsesprocenter.

Borgerne får medhold i næsten halvdelen af de sager, de klager over. Nogle af sagerne kan Ankestyrelsen ændre med det samme, mens andre sager er så fejlbehæftede eller er truffet på et decideret ulovligt grundlag, så Ankestyrelsen er nødt til at sende sagen tilbage til kommunen for ny sagsbehandling. Det kaldes hjemvisninger, og de er retssikkerhedsmæssigt de mest alvorlige sager og faktisk dem, der procentvis er flest af. Der er nogle helt klare regler for, hvad en offentlig myndighed skal sikre sig og sørge for, når myndigheden træffer en afgørelse, der ikke giver borgeren medhold.  For eksempel har myndigheden ansvaret for at sagen oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. sikre sig at borgeren er bekendt med de oplysninger, myndigheden lægger til grund, skrive en grundig begrundelse og vejlede om klageadgang.  Her kan du se, hvordan det ser ud i din kommune: https://sm.dk/danmarkskort Læs videre “Det handler ikke om grus, ipads eller kommafejl. Det handler om krænkelse af menneskerettigheder”

Udgivet den

Skal jeg frygte, at samfundet tager mine børn?

Jeg vidste ikke, at min familie hører under kategorien “udsat familie”. At mine børn anses for at være “udsatte børn.” Men Kommunernes Landsforenings definition på “udsat” er: børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet og/eller får mindst én familierettet eller personrettet forebyggende foranstaltning på en udvalgt dato. Langt hovedparten af alle udsatte får en indsats efter servicelovens §52, stk. 3 eller §76.

Det har egentlig ikke været noget, jeg har tænkt over før tirsdag den 11. maj, hvor regeringen og stort set alle Folketingets partier tonede smilende frem på et pressemøde kl. 16 med en bred politisk aftale om Børnene Først. Nu skulle det være børnenes tur, børnenes rettigheder, red en barndom. En Børnereform. Men her er vi så. Stemplet som udsatte. Det smager ikke særligt godt. Læs videre “Skal jeg frygte, at samfundet tager mine børn?”

Udgivet den

Go with the flow

Det er søndag og endnu en spændende uge venter forude.

Der er sket lidt nyt herhjemme, som sædvanlig fristes jeg til at tilføje. Nye planer med Kristoffer. Og så har Sarah fået det svært og er henvist subakut til undersøgelse på børnepsyk. Hun har den sidste tid været igennem udredning pga for højt blodtryk. Her fik vi lov at opleve, hvordan systemet virker, når det virker bedst. Super samarbejde mellem børneafdelingen og børnepsyk, hurtig reaktion og grundig undersøgelse. Vi skal nu have fundet ud af, hvorfor hun bliver så trist og ked af det.  Godt vi er blevet 100-meter mestre i omstillingsparathed. “En dag ad gangen”, “1 time ad gangen”. “Go with the flow”. Læs videre “Go with the flow”

Udgivet den

SOS: Menneskesyn i nød

I går så jeg Debatten på DR2. Denne gang handlede det om de 19 danske børn, der sidder i flygtningelejre i Syrien. Skal Danmark sørge for, at de kommer ud af de forfærdelige lejre og op til Danmark? Det er der ekstreme delte meninger om. Det er nu ikke det, jeg vil diskutere. Jeg ser derimod debatten om de 19 børn som en del af et større billede: Menneskesynet.  Læs videre “SOS: Menneskesyn i nød”

Udgivet den

Velfærdssamfundet er et bedrag, når det gælder handicapområdet

Den 20. december 2020 var en skelsættende dag, for der opnåede borgerforslaget Handicapområdet skal væk fra kommunerne de nødvendige 50.000 støtter. Jeg tudede, da vi kunne se målstregen. For det har virkelig været et kæmpe arbejde i 4 måneder i alle døgnets vågne timer at argumentere for forslaget. Nu skal forslaget behandles i Folketinget. Men arbejdet er langt fra slut. Læs videre “Velfærdssamfundet er et bedrag, når det gælder handicapområdet”

Udgivet den

Mennesker med handicap, psykisk sårbare, stofbrugere og hjemløse er underlagt så mange fordomme og tabuer. Det skal vi have gjort op med

Det var tirsdag den 1. december. Klokken var 16.15, og jeg gik med sommerfugle i maven ned ad Vesterbrogade mod Værnedamsvej. Jeg havde en aftale med Nanna Gotfredsen fra Gadejuristen og en af hendes mange gadevenner, Jacob. Han havde sagt ja til at mødes med mig og fortælle sin historie om, hvordan det er at være hjemløs, stofbruger og handicappet.

Jeg gik ydmygt ind ad døren. Jeg trådte ind i et dansk parallelsamfund. Læs videre “Mennesker med handicap, psykisk sårbare, stofbrugere og hjemløse er underlagt så mange fordomme og tabuer. Det skal vi have gjort op med”