Vores datter Emma sover i hæve/sænke seng med høje tremmer. Hæve/sænke-delen er nødvendig for, at hun selv kan kravle ind og ud og for, at vi kan hjælpe hende i en god arbejdshøjde. Tremmerne har to funktioner: 1. Hun må ikke selv kunne kravle ud uden opsyn, 2. Det giver hende en ro og tryghed at have høje rammer omkring sig.
Hun er nu blevet så lang, så det var nødvendigt at søge om en større seng.
Hun er 11 år og 150 cm høj. Så jeg indsendte en ansøgning på en ny seng den 24. oktober 2018. Den 27. november 2018 blev jeg ringet op af sagsbehandlende ergoterapeut. Det var hurtigt. Så jeg blev virkelig glad. Hendes første spørgsmål var, hvilken seng Emma sov i på nuværende tidspunkt? Jeg svarede, at hun sov i en hæve/sænke junior seng med høje tremmer… fra kommunen. Det undrede hun sig godt nok over, da det ikke stod registreret nogen steder. Det kom desværre ikke bag på mig. Så jeg måtte grine lidt. Det er nemlig ikke første gang, vi har oplevet fejl i registreringer af kommunens hjælpemider. Nå, men jeg måtte jo forklare, hvilken seng vi allerede havde, og hvad vi så ønskede. Hun sendte et billede af en seng, og jeg kunne bekræfte, at det var sådan en, vi søgte om. Hun ville bestille den med det samme. Skønt. Jeg bemærkede, at jeg så samtidig ønskede at levere den nuværende tilbage.
I tirsdags, den 8. januar 2019, blev jeg så ringet op af en medarbejder fra firmaet Jyskhandi, der var bestilt til at komme med Emmas nye seng. Hurra! Han kunne komme torsdag eftermiddag, og det passede perfekt. “Tager du så den gamle seng med?”, spurgte jeg. Uha, det havde han godt nok ikke hørt noget om. Jeg måtte forklare ham, at det var ret nødvendigt. Det ville han finde ud af og følge op på.
I går mødte han så op kl. 14 som aftalt. Han fik hurtigt skilt den gamle seng ad og kørte af sted for at aflevere den på kommunens hjælpemiddeldepot inden lukketid. Han skulle så have den nye seng med retur. Tiden gik og gik, og han kom ikke tilbage. Næsten 1½ time senere kom han endelig tilbage. Det var noget rod. For den seng, han havde bestilt, og som sagsbehandlende ergoterapeut SKULLE have reserveret til ham INDEN JUL, var ikke blevet reserveret alligevel og var der derfor ikke! Min vejrtrækning stoppede et øjeblik, mens billeder af Emma liggende på gulvet om natten uden at sove passerede for mine øjne. Indtil han fik sagt, at så måtte han jo finde på noget andet. Så det blev ikke lige den seng, men en anden seng, der kunne det samme. PYYYYYHA. Han gik så i gang med at samle, banke, skrue og først 2½ time senere stod der en seng. Han havde altså brugt 5 timer på noget så enkelt som: skille en seng ad, køre den afsted, hente ny seng, samle ny seng. Og det var ikke hans skyld. For han knoklede, og han havde styr på det. Men som han selv sagde, og jeg citerer, han havde i sin naivitet regnet med, at der var styr på det. Ergoterapeuten havde så også bestilt en for smal madras, så Emma i begge sider kan få hænderne ned mellem tremmer og madras. Han ville bestille en ny madras til os. Så lige nu er der lagt sammenrullede håndklæder i begge sider. Kl. 19 kørte han afsted, tilbage til Djursland.
Det her er bare en lille sag. En lille historie om en seng. En lille historie, som koster systemet enormt mange penge. Men den endte lykkeligt for os, og Emma elsker sin nye seng.