Hvis nogen derude troede, at et ulmende oprør på handicapområdet bare var en døgnflue, så troede de forkert. Hvis nogen derude havde fået den opfattelse, at #enmillionstemmer bare er en samling “internetaktivister”, skal de nok lige tage og revurdere den opfattelse.
Denne uge har været nærmest ekstrem. Mandag var jeg ude med en artikel i Karnov-News om borgerforslaget: https://www.k-news.dk/nyheder/vi-har-et-omraade-i-vores-…-smukke-velfaerdssamfund-som-er-praeget-af-et-nedladende-menneskesyn
Tirsdag bragte både Jyllands-Posten og Berlingske historier om de mange fejl, kommunerne laver i afgørelserne på handicapområdet. Der er fejl i hver anden afgørelse. År efter år, fejl på fejl på fejl. Og ingen gør noget ved det. Tirsdag kl. 6.50 ringede telefonen. Det var DR P1, der ville sætte fokus på problemet. Om jeg ville stille op til live interview? Det ville jeg naturligvis gerne, og kl. 8.32 var jeg så live igennem.
Det kan høres her: https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2020-09-22#!02:17:38
Samme dag lå der en besked på min telefonsvarer. Det var fra kommunen. Om jeg ville ringe tilbage. Så startede kommune-angsten. Hjertebanken, svedige håndflader, ondt i maven, knude i halsen. Hvad ville de? Jeg fik taget nogle dybe indåndinger og ringede op. De ville blot tage en snak om, hvorvidt Sarah var der, hvor hun kunne begynde at tage bussen selv. Vi fik en god lang snak og fandt en god løsning. Jeg kunne samtidig fortælle, at Sarah faktisk aldrig gør brug af sin special-SFO-plads, så der er ikke nogen grund til, at kommunen betaler for det. Der var helt klart en gensidig forståelse der. Og i dag havde vi lige en opfølgende samtale og ønskede hinanden god weekend. Det mest skræmmende ved dette er, at jeg har ikke haft en dårlig oplevelse med kommunen i flere år nu. Og alligevel går hele mit system i alarmberedskab, når de ringer. Det er voldsomt ubehageligt at leve i sådan en konstant stress-tilstand.
Dagen efter kimede telefonen. Journalister fra forskellige medier ville nu også sætte fokus på problemet.
Ræson ville også sætte fokus på handicapområdet, så dem kunne jeg sende en artikel i går: https://www.raeson.dk/2020/monica-lylloff-der-noget-helt-galt-pa-handicapomradet-og-politikerne-fortsaetter-med-at-sende-ansvaret-videre/
Der er netop udkommet en ny bog, der hedder “Afhægtet”, skrevet af Birgit Kirkebæk og Iver Hornemann Møller om mennesker med udviklingshandicap og deres levevilkår i et historisk perspektiv. Jeg er nødt til lige at citere et afsnit fra bogen her: “I dag tyder noget på, at der igen er ved at rejse sig en folkelig oppositon. Den er rettet mod nedskæringer på det sociale område. Digitale medier spiller en væsentlig rolle i denne forbindelse, idet mennesker finder hinanden på Facebook og Twitter og gennem disse medier starter nye folkelige bevægelser, som har til hensigt at lægge pres på folketingspolitikere og kommunale beslutningstagere. Et aktuelt eksempel er Facebook-siden #enmillionstemmer, der er startet af en mor til flere børn med handicap. Den gruppe har for alvor sat handicappedes forhold på dagsordenen både under valgkampen 2019 og under de kommunale økonomiske forhandlinger”.
Tillykke til os. Tillykke til #enmillionstemmer. Vi er hermed en del af historien. Vi er hermed med til at skrive historien. Lad os vise vejen.
Lad os lægge det pres, der er brug for. Hjælp mig ved at støtte det borgerforslag, som de fleste taler om nu: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05276
Alle kan få et handicap igennem hele livet. Et færdselsuheld, en arbejdsskade, en blodprop. Alle kan blive pårørende. Og svære livsvilkår er ligeglad med, hvor mange penge, der står på kontoen. Jeg håber inderligt, at forandringerne er inden for rækkevidde.
