“Så er der kun 3 dage til juleaften”, sagde nyhedsværten i morgennyhederne. “Åh nej, hold nu op, jeg får STRESS”, tænkte jeg. Og det inspirerede mig så til at skrive dette indlæg. For hvorfor har jeg det sådan? Hvor er den glade jul, dejlige jul blevet af? For mig skal december måned stå for hygge, varme, lyden af julemusik fra årets julekalender, lyskæder, nærvær, duft af kanel og duft af tændstikker. Læs videre “Glædelig jul… eller hvad?”
Fantastisk tilbagemelding om min bog SEJE MOR.
I går modtog jeg denne fantastiske tilbagemelding fra min veninde, efter hun havde læst min bog. Jeg synes, I skal se, hvad hun skrev:
“Denne bog fik tiden til at gå i stå…
Jeg glemte både min kaffe og smøger, jeg fik gåsehud, tårerne trillede, hårene rejste sig på mit hoved, jeg måtte pudse næse, smile og så blev jeg så stolt af at kunne sige “Hende kender jeg”. Jeg er så glad for at være en lille del af Monicas liv, den del som hun kalder Åndehuller.
En fantastisk bog, som bestemt kan læses af alle, både dem med og uden børn/med og uden diagnoser”.
Jeg er totalt overvældet.
Jeg har været lidt stille her på bloggen. Det skyldes, at jeg er totalt blæst bagover af alle de henvendelser, jeg har fået, siden jeg annoncerede, at min bog var landet. Det er simpelthen så overvældende og over al forventning. Og så er den ikke engang rigtigt udkommet endnu.
Jeg pakker og pakker og sender bøger afsted hver dag. Det er enormt hyggeligt at have kontakt med hver eneste køber af min bog.
Der er sendt en del bøger ud over hele landet. Og nu melder sommerfuglene sig i maven. Hvad synes I så om bogen? Lever den op til forventningerne? Er det noget andet, end I havde troet? Som min kloge og meget jordnære mand sagde i morges: “det er en kunstners lod”. Og ja, det har han jo fuldstændig ret i. Så nu er det bare at vente og se.
På torsdag skal jeg til interview ude i Spastikerforeningen om bogen. Og så er jeg sørme også blevet inviteret til at holde foredrag den 18. februar 2019 på Danske Handicaporganisationer-Fredensborgs Årsmøde. Præmaturforeningen har også et indlæg om bogen i deres næste medlemsblad, som kommer ud her i december. Det er virkelig spændende. Og jeg skal nok holde jer opdateret herinde.
Nu kan du købe min bog !!
Så er den her. Min bog!!
“SEJE MOR -En fortælling om livet med 3 børn med særlige behov”.
Sikke en rejse. Og nu står jeg med en bog, der er blevet flottere, end jeg nogensinde havde drømt om. En bog, som jeg håber kan hjælpe og inspirere.
Officielt udkommer den 1. februar 2019 og vil koste 149 kr., hvis du køber den hos mig. Men den kan allerede nu købes hos mig for 129 kr. + porto.
Send en mail til: monicalylloff@hotmail.com med navn, adresse og telefonnummer.
Det kræver hår på brystet at klage. Men det kan betale sig!! I dag er der gode nyheder.
Hvis du har fulgt med her på siden den sidste måneds tid, så har du nok fornemmet, at vores tilfredshed med Hillerød sygehus ligger på et meget lille sted. Læs videre “Det kræver hår på brystet at klage. Men det kan betale sig!! I dag er der gode nyheder.”
Kender du HURTIGHEDSPRINCIPPET?
I dag fik jeg en besked, som har inspireret mig til at skrive dette indlæg. Om jeg har tænkt på, hvordan vores børn havde været stillet, hvis de havde været kriminelle? At der ville være mere hjælp at hente? Det har jeg godt nok ikke. Men, der kan være noget interessant i at køre lidt videre med den tankegang. For sager om handicap og sager om kriminalitet kan sidestilles på den måde, at der er mange følelser involveret. Begge typer sager kræver en afgørelse og handler hovedsageligt om mennesker og menneskers skæbne. Så der kan godt til en vis grad foretages en sammenligning. Læs videre “Kender du HURTIGHEDSPRINCIPPET?”